Dronningen om Putin: - Jeg har aldrig set så kolde øjne

TABER UKRAINE krigen, og står Putin som sejrherre, må vi frygte for en storkrig i Europa. Så er Ruslands nabolande herunder Danmark truet. Putin stopper ikke med Ukraine, og derfor må krigen mod Rusland vindes. Det var konklusionen på den opsigtsvækkende tale, statsminister Mette Frederiksen forleden holdt ved den store sikkerhedskonference i München. Regeringschefen sagde: 'Hvis Ukraine taber, risikerer vi, hele Europa og hele Vesten taber. Jeg er selv ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land. Det mener jeg, at der en overhængende risiko for.' METTE FREDERIKSENS melding var en klar stramning i forhold til tidligere trusselsvurderinger. Her har meldingen været, der kan være en risiko for fortsat russisk aggression, men som krigen i Ukraine er forløbet, har Putin simpelthen ikke militære kræfter til et angreb på f. eks. de baltiske stater, Polen eller Danmark. Det ville også være en krigserklæring til et samlet NATO herunder USA. Det spændende er så, hvilken konsekvens Mette Frederiksens melding får for de kommende forsvarsforhandlinger, for forsvarsbudgettet og for det kommende NATO-topmøde i Vilnius. Krigen har i forvejen ændret Danmark. DA PRÆSIDENT PUTIN natten til torsdag den 24. februar sidste år annoncerede, at Rusland havde iværksat en ' særlig militær operation' i Donbass i det østlige Ukraine, ændrede historien sig. Krigen har kostet hundredtusinder døde, smadret store dele af Ukraine, Putin har besat 20 procent af landet, og vi har været vidner til brutale krigsforbrydelser og menneskelige lidelser i uhyggeligt omfang. Krigen i Ukraine har haft store konsekvenser for Danmark og danske politikere. Mest direkte har været en våbenhjælp til over fem mia. kr. plus akutpakker og anden humanitær bistand. I forhold til indbyggertallet ligger Danmark bistandsmæssigt i toppen. KRIGEN VAR den direkte baggrund for det nationale kompromis i marts mellem fem partier og tilslutning fra endnu flere om at løfte forsvarsbudgettet varigt med omkring 18-20 mia. kr. årligt samt en folkeafstemning om dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde. 66,9 pct stemte ja. På Christiansborg har der siden krigens start været en sjælden grad af enighed om dansk udenrigs-og forsvarspolitik fra Danmarksdemokrater til SF. Økonomisk har krigen haft direkte konsekvenser gennem en voldsom inflation med stigende energi-og fødevarepriser. Krigen koster kassen, men ingen klager og Danmark er økonomisk solidt rustet. På mange måder har krigen været en udfordring. Hvad med flygtningestrømme og milliardudgifter? Svaret har været, at både politikere og befolkning var rede at betale og tage imod. Putins gentagne trusler om at ville bruge taktiske atomvåben mod Ukraine, har genskabt frygten for masseødelæggelsesvåben. HVAD ER DEN reelle risiko? Formentlig lille. Putin ved trods alt, at brug af a-våben vil kalde på så voldsomme reaktioner i vesten og et militært gensvar, som i sidste ende truer ham selv. Krigen i Ukraine har også betydet, vores nabolande Finland og Sverige nu er på vej ind i et NATO, som vil byde på muligheder for et tættere samarbejde i Norden. For Rigsfællesskabet har krigen konsekvenser. Udviklingen i Arktis og den russiske (og kinesiske) trussel rykker tættere på. Danmark kommer til at fokusere mere på samarbejdet med Grønland og USA i lyset af den militære og sikkerhedsmæssige udvikling i det arktiske. USA vil forlange en øget dansk overvågning og mere synlighed. Vi er også nødt til konstant at opprioritere vores beredskab herunder cybersikkerhed og andre samfundsvigtige funktioner. I Danmark giver syv ud af ti udtryk for at have ændret adfærd, siden krigen startede. Hver tredje har sparet på varme eller benzin, hver fjerde har købt flere fødevarer på tilbud, og hver femte har bevidst undgået varer fra Rusland, viste en undersøgelse fra Landbrug-og Fødevarer. I ENKELTE EU-LANDE spores i dag en vis ' Ukraine-træthed'. Det gælder ikke danskerne. 80 pocent. støtter den danske våbenhjælp til Ukraine, viste en Megafonmåling i går. Er man i tvivl, så satte dronning Margrethe trumf på, da hun i Weekendavisen fredag gav sin varme støtte til at sende Leopard-kampvogne til Ukraine:' De har brug for noget tungt. Og de viser også, de kan bruge det. Det er dybt imponerende. Putin troede, han kunne splitte hele Europa ad, men han fik os til at stå sammen', sagde majestæten. I samme interview fastslog dronningen, hun ikke fandt Putin ' behagelig'. Og tilføjede:' Jeg har aldrig set så kolde øjne i mit liv'. Det er første og eneste gang, dronning Margrethe har givet en så stærkt negativ og personlig bedømmelse af en anden statsleder. Det er ikke kun statsministerens trusselsbillede, vælgerne og økonomien, der er ændret det sidste år. Også dronningen.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Dronningen om Putin: - Jeg har aldrig set så kolde øjne

Krigen i Ukraine har ændret Danmark, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell, der går tæt om en opsigtsvækkende melding fra Mette Frederiksen og hæfter sig ved dronning Margrethes karakteristik af Putin

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet