Da regeringstoppen var blevet enige om at droppe en helligdag, skulle der findes en forklaring.

Som bekendt endte danskerne med at få den sang, at det handlede om at skaffe penge til forsvaret af Danmark i lyset af krigen i Ukraine.

Siden har regeringen rodet rundt i sin forklaring, og pludselig inddraget klima, psykiatri, børn og ældre.

Ny bog af Qvortrup
Og nu kan man så læse i den nye bog 'Lev med det' af Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen, der udkommer tirsdag, at de rundtossede forklaringer startede, allerede inden offentligheden fik nys om bededagens sløjfelse.

'Et lyst hoved foreslår så, at man kan sælge forslaget med, at pengene skal øremærkes til et løft i psykiatrien. Der skal etableres et 'kryds' mellem en helligdag mindre og bedre behandling af psykisk syge.'

'Umiddelbart vinder idéen genklang. Indtil én bemærker, at hov - der er vist lige et kommunikativt problem her: Det er jo psykisk belastende at arbejde mere.

Hvordan så forklare, at pengene skal bruges til at lindre de selv samme lidelser, som man er med til at forstærke ved at afskaffe en fridag?'

Selvransagelse
'Alle er enige om, at den går ikke. Resultatet bliver, at man lander på det, som Martin Justesen (stabschef i Statsministeriet, red.) fastholder som den bedre og større krisefortælling, som også skal begrunde og forklare behovet for en midterregering: Pengene skal gå til at opgradere forsvaret.'

De skiftende forklaringer har skabt så store problemer for regeringen, at det har ført til selvransagelse i dens absolutte top. Man skal simpelthen tænke sig bedre om fremover, når SVM skal argumentere for upopulære forslag, forstår Ekstra Bladet på flere topkilder.

Ifølge bogen skete meningsudvekslingen om argumentationen for helligdagens exit 3. december 2022.

Enten S eller V
På det tidspunkt havde Moderaterne og Lars Løkke ikke for alvor gjort sit indtog i regeringsforhandlignerne. Denne oplysning bekræftes af en central kilde over for Ekstra Bladet.

Dermed er feltet af sandsynlige ophavsmænd m/k til helligdagens afskaffelse snævret ind til enten Socialdemokratiet eller Venstre.

Konservative forlod regeringsforhandlingerne 3. december. SF 7. december.

Statsministeriet har ingen kommentarer til 'de påstande, der fremgår af bogen,' lyder det i et skriftligt svar mandag aften. Og ministeriet bemærker, at forfatterne ikke har forelagt oplysningerne for Statsministeriet.

Stabschef Martin Justesen, der nævnes i bogen som idémanden til Ukraine-forklaringen, har heller ingen kommentarer.