Du betaler! Så mange millioner koster politikernes pension

Folketingspolitikernes pensioner er ikke en gratis affære for skatteborgerne

Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen havde sammen med Venstres Søren Gade udtænkt et forslag, der går det frivilligt for politikere at fravælge deres nuværende pensionsordning. Søren Gade måtte senere sande, at regeringen ikke stod bag forslaget. Foto: Jens Dresling
Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen havde sammen med Venstres Søren Gade udtænkt et forslag, der går det frivilligt for politikere at fravælge deres nuværende pensionsordning. Søren Gade måtte senere sande, at regeringen ikke stod bag forslaget. Foto: Jens Dresling

Mens politikerne slås om deres egne pensioner, bliver det sat tal på, hvad ordningen koster skatteborgerne.

Pensionsudbetalingerne til de forhenværende folketingsmedlemmer løb alene i januar op i 4,5 millioner kroner.

Det viser en aktindsigt i udbetalinger til forhenværende medlemmer af Folketinget, som Avisen.dk har fået fra Folketingets Lovsekretariat

Pensionsudbetalingerne lød i 2015 samlet set på 53,7 millioner kroner. Det fremgår af det seneste regnskab fra Folketinget, skriver Avisen.dk.

Engell: Derfor flygter de fra Løkke

Sass kickstartede
Dermed bliver der sat tal på, hvad den ordning, som for tiden er en hed politisk kartoffel, løber op i.

Ikke mindst har Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, kickstartet diskussionen ved at fremsætte et forslag om, at folketingspolitikerne frivilligt skal kunne frasige sig den nuværende pensionsordning.

Den bold valgte Enhedslistens folketingsgruppe at gribe og besluttede at gå over til en mindre gunstig arbejdsmarkedspension.

Isoleret og upopulær: Vennerne skrider fra Løkke

For dyr
Partiets finansordfører, Pelle Dragsted, mener da også, at de nuværende pensionsudgifter er for høje.

– Pensionen er for dyr. Hvis vi overgår til en arbejdsmarkedsbaseret opsparingsmodel, så sparer man selv op til pensionen som andre danskere, og så er det ikke en udgift, der kommer senere hen, siger han og fortsætter:

– I et statsfinansielt perspektiv er det ikke særlig mange penge – selv om 53 millioner lyder af meget. Men det her er ikke først og fremmest en diskussion om økonomi, men en diskussion om principper. Problemer er signalet, man sender ved, på den ene side at forhøje pensionsalderen og lave reformer af førtidspensionen og efterlønnen, som rammer almindelige danskere, men indretter sig selv på en måde, så man ikke bliver omfattet af de her ting.

– Det er et meget symbolsk signal om, at vi er mere værd end jer, siger Pelle Dragsted.

Smuthul
Forslaget, der giver politikerne mulighed for at frasige sig den nuværende pensionsordning, blev stemt igennem i Folketinget torsdag.

Kort forinden kunne SF dog afsløre, at forslaget indeholder et smuthul, så politikerne kan få en endnu højere pension. Det hul vil ifølge Henrik Sass Larsen nu blive rettet.

SF afslører smart pensionstrick for politikere

Pensionskaos på Borgen: Smuthul vedtaget - nu fortryder de

Sådan er reglerne

Folketingspolitikernes nuværende pensionsordning er lig den, der kendes fra tjenestemandssystemet.

Den er blevet stemplet som 'helt ekstrem lukrativ' af Michael Christiansen, der var formand for den såkaldte Vederlagskommission, som tidligere har kulegravet politikernes aflønning.

Folketingsmedlemmer har optjent retten til pension efter et år. Pensionen stiger herefter hvert år, indtil man rammer pensionsloftet efter 20 år som folketingsmedlem.

Vederlagskommissionen regnede sig frem til, at folketingspensionen svarer 317.000 kroner i gennemsnitlig årlig værdi.

Personer, som er blevet medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, kan få udbetalt folketingspension optjent inden den 1. juli 2012, når de fylder 60 år.

Folketingspension optjent efter den 1. juli 2012 kan først udbetales, når medlemmet opnår den alder, der gælder for at kunne gå på efterløn.

Der er udsigt til, at den pension, folketingsmedlemmer optjener efter d. 1. maj i år, vil blive udbetalt fra folkepensionsalderen.

Desuden får folketingsmedlemmer en grundløn på 638.351 om året. Derudover modtager de et skattefrit omkostningstillæg på 61.167 kroner årligt.