Du bliver jaget men ... nul krav til sygemeldte politikere

Skærende kontrast: Politikerne på Borgen har strammet sygedagpengereglerne, men kan selv gå på sygeorlov uden at fremvise nogen form for dokumentation

Jobcenteret ligger ikke stille, når du sygemelder dig. Foto: Janus Engel
Jobcenteret ligger ikke stille, når du sygemelder dig. Foto: Janus Engel

Der gælder mildest talt særlige regler for de politikere, som har strammet reglerne for danskere på sygedagpenge.

Et folketingsmedlem skal nemlig på intet tidspunktet fremvise så meget som skyggen af en lægeerklæring, hvis de er på længerevarende sygeorlov.

'Det er ikke sædvanlig praksis at indhente dokumentation uanset sygeorlovens længde,' oplyser Folketingets administration.

Merete Andersen blev fanget i systemet. Foto: Anthon Unger Politik Merete i dokumentations-helvede: Politikerne tænker kun på sig selv

Dermed kan folketingsmedlemmer være langtidssygemeldte med fuld månedsløn på 55.000 kr. uden at skulle bevæge sig sig ned på jobcenteret.

Dette står i skærende kontrast til forholdene for almindelige danskere, som er sygemeldt fra deres job over en længere periode.

- Det er lige lovligt smart, hvis folketingspolitikerne kan slippe for at blive rullet ind i et system, som de har vedtaget skal gælde for alle andre, lyder det fra Nanna Mørch, der er socialpolitisk konsulent i FOA .

- Vi oplever, at mange af vores sygemeldte medlemmer er jaget vildt. Den kontakt, de har med jobcenteret, gør, at mange føler sig mistænkeliggjort, siger hun.

Ikke omfattet
Er man sygemeldt over en længere periode, bliver man en del af sygedagpengesystemet, hvor kommunen løbende har en pligt til at vurdere, om man stadig er uarbejdsdygtig.

En vurdering, der typisk foretages ved, at jobcenteret tager en samtale med den sygemeldte, løbende indhenter lægedokumentation og eventuelt har en dialog med arbejdsgiveren.

Folketingets administration bekræfter over for Ekstra Bladet, at folketingsmedlemmer ikke er omfattet af reglerne for sygedagpenge.

Har du været sygemeldt?

Ekstra Bladet vil gerne høre, hvor meget besvær du har haft med at dokumentere din sygdom over for din arbejdsgiver eller dit jobcenter?

Skriv fem linjer og send en selfie til harder@eb.dk.

Strammere regler
Reglerne på området blev strammet i 2014 af et flertal i Folketinget. På dette tidspunkt var Mette Frederiksen (S) beskæftigelsesminister.

Hvor man tidligere havde man ret til sygedagpenge i 52 uger, inden det skulle vurderes, om man opfyldte et af kriterierne for at få forlænget ydelsen, blev den periode nu sat ned på 22 uger.

- Sygedagpengereglerne er virkelig skrappe, siden reformen er blev indført. Hvis Folketingets regler afviger så meget fra dem, som det ser ud til, virker det ikke fair, siger Nanna Mørch.

Blusset op

Jakob Engel-Schmidt afleverede frivilligt en lægeerklæring til Folketinget. Men det er langtfra sædvanen. Og slet ikke noget krav. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jakob Engel-Schmidt afleverede frivilligt en lægeerklæring til Folketinget. Men det er langtfra sædvanen. Og slet ikke noget krav. Foto: Tariq Mikkel Khan

Debatten om politikernes forhold er blusset op med Ekstra Bladets afsløring af, at Venstre-løven Jakob Engel-Schmidt optjener eftervederlag, mens han arbejder under sin 'private orlov'.

Han har desuden været på den fuldt aflønnede sygeorlov i ni måneder.

Det var efter afsløringen af, at han var blevet knaldet for narkokørsel.

Engel-Schmidt oplyser til Ekstra Bladet, at han frivilligt fremviste en lægeerklæring til Folketinget i forbindelse med sygeorlovens begyndelse.

Journalist James Kristoffer Miles udlægger her sagen om Jakob Engel-Schmidts eftervederlag. Producer: Kristian Hansen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hård kritik fra begge fløje

Pelle Dragsted. Foto: Nanna Navntoft
Pelle Dragsted. Foto: Nanna Navntoft
 

Fra begge sider af folketingssalen lyder der kritik af reglerne for politikernes sygeorlov.

- Det er et eksempel på, at politikerne lovgiver og gennemfører nogle reformer, som rammer almindelige mennesker rigtig hårdt, men de er ikke selv omfattet af konsekvenserne, lyder det fra Pelle Dragsted, Enhedslistens finansordfører.

- Det er både uretfærdigt og problematisk. Politikerne burde udvise større empati forhold til konsekvenserne ved de reformer, de gennemfører, fortsætter han.

Hos DF synes Peter Skaarup også, at det er helt forkert, at politikerne ikke har de samme dokumentationskrav ved sygdom som almindelige danskere.

- På det punkt er der brug for en opstramning, ligesom det er tilfældet i forhold til, at man kan få eftervederlag, samtidig med at man er sikret i et andet job, siger DF'eren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).

415 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere