Du tror, det er løgn: Så præcist forudså Pia K. sin fremtid

I 1998 spurgte avisen Information Pia Kjærsgaard, hvor hun så sig selv på sin 70 års fødselsdag. DF-stifterens forudsigelse var spot on

Pia Kjærsgaard fejrede i går sin fødselsdag ved en reception på Christiansborg. Her ses hun sammen med sin mand, Henrik Thorup. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Pia Kjærsgaard fejrede i går sin fødselsdag ved en reception på Christiansborg. Her ses hun sammen med sin mand, Henrik Thorup. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Hvis Pia Kjærsgaard bliver træt af livet som politiker, kan hun passende slå sig ned som politisk kommentator eller måske sågar spåkone.

I hvert fald forudså DF-stifteren, der fyldte 70 år i går, for 19 år siden sin egen og sit partis fremtid med uhyggelig præcision.

Det skete i et interview med dagbladet Informations mangeårige medarbejder David Rehling på vej hjem fra et Sankt Hans-arrangement.

Orrden! Orrden!
Ordveksling lød sådan her dengang i juni 1998:

- Hvordan ser du dig selv og Dansk Folkeparti om 19 år, når du fylder 70?

 - Uha... Det... Hvis vi gør vores arbejde godt, er vi på størrelse med Socialdemokratiet. Hvis ikke, er vi der ikke mere.

Hun tilføjer med ungpigestemme (Informations regibemærkning, red.):

- Til den tid vil jeg sidde værdigt grånende som folketingsformand og råbe lige som hende ovre i England: ’Orrden! Orrden!’

Hele artiklen kan stadig læses på Informations hjemmeside

Her næsten 19 år senere må man sige, at Pia Kjærsgaard fik temmelig meget ret.

Pia Kjærsgaard er som bekendt en markant formand for Folketinget. Det har hun været siden valget i juni 2015. Ved flere lejligheder har hun gjort sig bemærket ved forlange skarp disciplion af tingets medlemmer. Som eksempelvis da hun smed fire borgerlige ud af folketingssalen, fordi de bar t-shirts med et støttebudskab til ofrene for rædslerne i den syriske by Aleppo.

Og ved seneste Folketingsvalg opnåede Dansk Folkeparti 21,1 procent af stemmerne. Socialdemokratiet fik 26,3 procent. Dermed blev DF landets næststørste parti.

Men i 1998 var DF's situation anderledes beskeden. Ved folketingsvalget i marts 1998 - DF's første - opnåede partiet en kvart million stemmer, svarede til godt syv procent. Det udløste 13 mandater.

I interviewet fra 1998 definerer Pia Kjærsgaard sig endda som halvt socialdemokrat.

- Hvordan vil du så beskrive dig selv?, spørger Information.

- En mellemting mellem en socialdemokrat i 1930’erne og en god konservativ.

Ekstra Bladet ville gerne høre Pia Kjærsgaard nærmere om hendes evner som forudsigerske, men hun er ikke vendt tilbage fredag formiddag.

Se også: Advokat med bitter gave til Pia: Millionkrav kan ramme DF

Se også: Skår i glæden: DF injurie-dømt på Pias fødselsdag

Downton Abbey og joggingtøj
Til gengæld flyver en anden spøjs og ganske jordnær detalje om Pia Kjærsgaard rundt på de sociale medier i disse timer.

Berlingskes reporter Thomas Søgaard Rohde har nemlig delt en bid fra et interview med Pia Kjærsgaard, som han ikke havde plads til i sin avis.

Her erkender Pia Kjærsgaard, at hun skam også flader ud i løstsiddende tøj hjemme på sofaen i Gentofte.

Se også: Pia K. om Messerschmidt: - Han har fået et ordentligt slag i mellemgulvet

Se også: Fylder 70 år i dag: Her er Pia's pensionsplaner

Se også: Pia vild med Mette F.: Mere socialdemokrat end Helle

115 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere