Eddikesur Støjberg nægter at svare

Inger Støjberg tog benene på nakken efter tirsdagens gruppemøde

Inger Støjberg havde travlt med at komme væk fra Ekstra Bladets journalist efter tirsdagens gruppemøde i Venstre. Video: Anthon Unger

Man skulle ikke blinke mange gange for at overse Venstres næstformand, Inger Støjberg, der skyndte sig væk fra de fremmødte journalister efter tirsdagens gruppemøde i Venstre.

Ekstra Bladet havde dog ikke tænkt at lade næstformanden slippe og satte efter hende på Christiansborgs trapper. Støjberg har været musestille siden Venstre-profilen Kristian Jensen lørdag blev strippet for sine ordførerskaber og udvalgsposter, fordi han kom med forslag til nye parti-samarbejder over midten, uden at der var enighed om det i partiet.

Inger Støjberg har ellers tidligere lystigt delt meninger, der ikke er enighed om i Venstre, og det giver naturligvis anledning til nogle spørgsmål:

- Inger, hvordan kan det være, at du må sige noget, når Kristian Jensen ikke må?

- Jakob har vist sagt, hvad der skal siges, siger Inger Støjberg.

- Synes du, det var en hård medfart, Kristian Jensen fik?

- Prøv at høre, jeg har ikke nogen kommentarer, lyder det fra Inger Støjberg umiddelbart efter dagen gruppemøde i Venstre.

Du kan se hele konfrontationen af Inger Støjberg i videoen over artiklen.

Støjberg har blandt andet delt synspunkter om situationen i Iran, udvisning af muslimer og politiets mulighed for ansigtsgenkendelse, der ikke var enighed om i partiet.

Inger Støjberg mangler manpower i toppen af Venstre. Foto: Tim Kildeborg Jensen Politik Inger isoleret

Jakob Ellemann-Jensen tog altså den store beslutning om Kristian Jensens rolle i partiet, efter den tidligere næstformand i et interview med Jyllands-Posten foreslog, at Venstre burde gå sammen med regeringen, De Radikale og Konservative om en stor reformpakke om blandt andet skat og seniorjobordningen.

Du kan se hans kommentar til sagen efter gruppemødet her:

Også Venstres politiske ordfører Sofie Løhde tog sig i modsætning til Inger Støjberg tid til at give en kommentar efter tirsdagens gruppemøde.

Jakob Ellemann-Jensen talte med pressen på Christiansborg om Kristian Jensens degradering. Foto: Aleksander Klug Dansk politik - 14. jan. 2020 - kl. 16:14 Ellemann lægger linjen: Nogle må godt, andre må ikke

829 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere