Annonce:
Annonce:

Efter angreb på Kofod: - Fuldstændig usmageligt

Det er et uretfærdigt angreb, som Radikale Venstres Samira Nawa retter mod udenrigsministeren, mener ligestillingsordfører i S

Ligestillingsordfører Lars Aslan Rasmussen (S) kalder det 'usmageligt', at Samira Nawa (R) trækker en sag fra 2008 frem igen. Foto: Stine Bidstrup
Ligestillingsordfører Lars Aslan Rasmussen (S) kalder det 'usmageligt', at Samira Nawa (R) trækker en sag fra 2008 frem igen. Foto: Stine Bidstrup
Annonce:
Følg Politik

Opdateret klokken 16.55 med en kommentar fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen.

Det er usmageligt og uklædeligt, at ligestillingsordfører for Radikale Venstre Samira Nawa langer ud efter Jeppe Kofods post som udenrigsminister på baggrund af en sexsag fra 2008.

Det siger Lars Aslan Rasmussen, der er ligestillingsordfører for Socialdemokratiet.

- Jeg synes, det virker noget desperat, at man sådan går efter Jeppe Kofod på den her måde.

- Gå nu efter politikken og ikke personen, siger han.

Lars Aslan Rasmussen håber ikke, at toppen af Radikale Venstre ser på det på samme måde, og fortæller, at det er hans opfattelse, at partiet og resten af Folketinget er godt tilfredse med Kofods arbejde som minister.

Trækker sex-sag frem

Annonce:

- Det er fuldstændig usmageligt af ordføreren at tage den her op, og det er netop sådan noget her, der skaber politikerlede, mener Lars Aslan Rasmussen.

- Jeg håber ikke, at det er sådan, Morten Østergaard (formand for Radikale Venstre, red.) ser på det.

I en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet gør politisk ordfører for Socialdemokratiet Jesper Petersen det også klart, at han mener, at Samira Nawas angreb er ude af proportioner.

'Jeg synes, det er et urimeligt personangreb på udenrigsministeren. En melding, som jeg da også forstår ikke er den radikale position, men er Samira Nawas egen holdning.'

'Jeg troede egentlig, at den slags personangreb var forbeholdt den amerikanske valgkamp. Det er ærgerligt, hvis det skal være metoden i dansk politik,' skriver han.

Adspurgt om det var en fejl, at sætte Jeppe Kofod på posten som udenrigsminister svarer han:

'På ingen måde.'

'Det er ærgerligt, at Samira Nawa vil bruge Sofie Lindes indspark i ligestillingsdebatten og rusk af sin branche til at gå efter udenrigsministeren personligt.'

Annonce:

Kendte værter bakker Linde op: 'Vi oplevede det også'

Til B.T. fortæller Samira Nawa, at hvis Radikale Venstre havde haft noget at skulle have sagt, da ministerholdet blev sat, ville de ikke have tildelt Jeppe Kofod posten som udenrigsminister.

Det skyldes en sag fra 2008, hvor Jeppe Kofod (S) havde sex med en dengang 15-årig pige i forbindelse med en fest i Socialdemokratisk Ungdom.

- Vi havde ikke valgt en minister, der havde sådan en sag liggende, siger hun blandt andet til B.T.

Ekstra Bladet har bedt om en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: