Annonce:
Annonce:

Efter bandlysning: - Folk er nødt til at stoppe

To gæster har fået livslang karantæne fra Toga Vinstue i København, efter at de har berettet om en 'super-ubehagelig' episode fra værtshuset

Forrige fredag råbte Alex Vanopslag flere gange 'Sieg Heil' på et københavnsk værtshus. Det skabte utryghed blandt to gæster. Foto: Jens Dresling
Forrige fredag råbte Alex Vanopslag flere gange 'Sieg Heil' på et københavnsk værtshus. Det skabte utryghed blandt to gæster. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

Bandlyst for livet.

Toga Vinstue i København lod tirsdag aften hammeren falde tungt over to af sine gæster, da ejeren annoncerede på Facebook, at gæsterne aldrig mere skulle sætte sine ben på hans værtshus. 

Straffen kom, efter at Politiken samme dag havde bragt historien om, at partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh i selskab med en gruppe mænd fredag i forrige uge flere gange havde råbt den nazistiske hilsen 'Sieg Heil' på Toga.

Det var dog ikke Alex Vanopslagh eller nogen af de andre i hans selskab, der i går blev tildelt livslang karantæne, men derimod de to mænd, der stillede sig frem i Politiken og fortalte om episoden.

Annonce:

'Vi har aldrig forholdt os til, hvad folk siger, tænker eller måtte give udtryk for af holdninger … her er plads til alle. Men, og der er et stort men, der er ikke plads til krænkelsesparate sladrehanke, der render til medierne med hele og halve usandheder,' lød det således i opslaget på Togas Facebook-side.

'Derfor kan vi nu for anden gang i vores lange levetid uddele to livsvarige karantæner for at bryde reglen 'hvad der sker på Toga, bli'r på Toga'.

'Absurd, super-ubehageligt, super-utrygt'
De to mænd sad ved et bord ved siden af partilederen og hans selskab. De beskrev over for Politiken episoden som værende 'super-ubehagelig'.

- Det var absurd. Jeg bliver ellers ikke stødt af alt muligt. Der er få ting, man ikke bør sige. Det her er måske en af dem, udtalte den ene.

Den anden tilføjede:

- Det var super-ubehageligt og super-utrygt.

Ifølge mediet mener flere af dem, der sad med ved Vanopslaghs bord, at de - på grund af konteksten, den blev bragt i - ikke anså nazist-hilsenen for kontroversiel. Den indgik nemlig i en remse, som stammer fra en tysk komiker ved navn Jonny Buchardt.

Alex Vanopslagh kalder i et skriftligt svar til mediet alligevel episoden for 'beklagelig'.

Annonce:

'Jeg synes, at Jonny Buchardt er en morsom og begavet figur, men jeg er helt med på, at remsen kan virke stødende, hvis ikke man kender sammenhængen. Det burde jeg have sagt mig selv, men jeg havde hovedet under armen,' lyder det.

'Da mit selskab fremsiger Buchardts remse, er der nogle på Toga, der finder det upassende og henvender sig til os. Vi forklarer konteksten og stopper derefter med at sige den. Det er beklageligt, at jeg ikke viste bedre hensyn – man skal altid udvise hensyn, når man er i det offentlige rum, uanset hvem man er.'

Toga Vinstue: Ikke plads til sladrehanke

Ejer af Toga Vinstue Peter Frederiksen erkender over for Ekstra Bladet, at det kan virke som en voldsom reaktion at give de to gæster livstidskarantæne.

- Netop fordi det kun er anden gang i vores lange historie, at vi gør det, så er det jo også i de yderste tilfælde, at vi gør det. Du får selvfølgelig ikke nogen karantæne for at fortælle din nabo, sidemand eller hvem end du nu sidder ved siden af på bagerste række i Folketinget, hvem du så kysse med hvem på Toga i weekenden.

- Vi er jo ikke rigide. Men når du vælger at henvende dig til medierne med et problem, som du faktisk har fået løst, og så alligevel synes, at du er blevet krænket, så er det, at vi reagerer. Vi prøver at være et frirum for alle mennesker og i særdeleshed politikere. Det er jo ret unikt, at du kan gå ind på et værtshus og møde en minister, som du kan drikke en bajer med. Men det kræver, at der er en stor grad af tillid fra de gæster, der kommer på Toga, til, at vi passer på dem.

- Vi kan godt være enige om, at det ikke var elegant, det, som Alex (Vanopslagh, red.) lavede den aften, men der skal stadig være mulighed for, at man kan slå håret ud eller vifte med armene og være tosset, uden at du skal finde dig selv i enten dit medie eller andre lignende medier. Derfor er vi benhårde. Og derfor kalder vi dem sladrehanke. Hvis du sladrer til pressen, må du finde dig et andet sted at drikke din bajer.

- Så der er plads til alle på Toga, men ikke sladrehanke?

- Der er plads til alle, men du skal ikke referere, hvad der sker hernede til medierne, lyder det fra Peter Frederiksen.

- Men det lyder, som om du reagerer så voldsomt, fordi du mener, at tingene bliver udlagt forkert. Er det, fordi du mener, at Alex Vanopslagh bliver uretfærdigt hængt ud her?

- Jeg synes, at det er uretfærdigt over for Alex. Går du ind og kigger på Politikens artikel - og det er måske ikke så overraskende, når det er dét organ, vi har med at gøre - så føler de to mænd sig simpelthen så krænket fra starten af. Det er næsten ikke til at være i sig selv. Man skal jo langt ned i artiklen, før man finder ud af, at det rent faktisk er en reference til en sketch.

- Jeg kender udmærket Alex og de gutter, som han var sammen med. Der er ikke et gram nazist i dem. Det er hele den der krænkelseskultur, som det her er et opgør med. Folk er nødt til at stoppe. Men jeg synes da, at ham den ene gør det helt rigtige ved at gå hen til Alex og selskabet og sige, at det er for voldsomt, og om de ikke vil stoppe. Det anerkender de og siger undskyld. Så skulle den jo være stoppet der, slutter han.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fem medlemmer af Dansk Folkeparti meldte sig i denne uge ud af partiet på dagen, hvor Pia Kjærsgaard holdt 75-års fødselsdag. Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: