Annonce:
Annonce:

Efter Danske Bank skandalen: Otte-dobler bøde for hvidvask

Folketinget vil fremover slå hårdt ned på hvidvask

Thomas F. Borgen går formentlig fra Danske Bank med en stor fratrædelse. Men hvad betyder skandalen for dig økonomisk? Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og Linda Nielsen, ekspert i finansret, fortæller om konsekvenserne her. (Producer: Martin Lorentsen)
Annonce:
Følg Politik

Et flertal i Folketinget er enige om at otte-doble bøderne for hvidvask for de største banker, oplyser erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

- Dermed får Danmark formentlig det højeste bødeniveau i Europa, siger ministeren.

Borgen sviner Borgen: - Danske Bank må jo tro, vi er idioter!

Aftalen kommer efter, at Danske Bank torsdag har præsenteret en advokatundersøgelse af en omfattende sag om hvidvask i bankens estiske afdeling.

- Vi har arbejdet med aftalen et stykke tid, men har afventet offentliggørelsen af Danske Banks undersøgelse i dag, men selvfølgelig ligger der et større arbejde bag, siger Jarlov.

Jarlov forklarer, at med de nye bødestørrelser ville en bank, der havde tjent 1,5 milliarder på hvidvask, få en bøde på 24-30 milliarder kroner mod i dag omkring tre milliarder kroner.

Oversigt over væsentlige initiativer i aftalen:

  1. En ottedobling af bøderne for overtrædelse af hvidvaskloven,der sikrer, at det danske bødeniveau vil ligge i den absolutte top i Europa
  2. Fast track-ordning i Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) til håndtering af underretninger om særligt mistænkelige transaktioner
  3. Udvidelse af fit & proper-krav til hvidvaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i pengeinstitutter
  4. Krav om at pengeinstitutter og udbydere af betalingstjenester udarbejder en politik for sund virksomhedskultur
  5. Krav om dokumenteret opfølgning på henvendelser til virksomheders whistleblowerordning
  6. Forbud mod anvendelsen af 500 eurosedler i Danmark 
  7. Undersøgelse af mulighederne for at stramme medvirken-ansvaret ved undladelser eller passivitet i hvidvasksager
  8. Aktiv dansk deltagelse i det kommende internationale arbejde med at styrke samarbejdet om bekæmpelse af hvidvask på tværs af lande.
 

Annonce:

Det er partierne i den finansielle forligskreds - der blandt andet står bag bankpakkerne - der er med i den nye aftale 'YDERLIGERE INITIATIVER TIL STYRKELSE AF INDSATSEN MOD HVIDVASK OG TERRORFINANSIERING'. Det vil sige regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokratiet og SF.

- For SF har det været vigtigt, at vi får en af de hårdeste og strammeste lovgivninger i Europa, og at vi sikrer en langt bedre whistleblowerordning end i dag, siger erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Direktør og formand på vej ud: Her er kritikken af Danske Bank

Morten Bødskov (S), der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, siger:

- For Socialdemokratiet har det været vigtigt, at bødeniveauet ikke bare skærpes, men skærpes markant.

Bødskov forsikrer, at der vil være de nødvendige ressourcer til Bagmandspolitiet og Finanstilsynet, så de kan komme helt til bunds i sagen om hvidvask i Danske Bank.

- Så forældelse ikke bliver et spørgsmål, og de spor, der måtte være i Danske Banks egen rapport, bliver udforsket, siger han.

Fakta: Danske Banks møgsager

2008: Finanskrisen rammer

Finanskrisen rammer hele den vestlige verden. Danske Bank hævder dog på det tidspunkt, at de er uden skyld i at bidrage til boblen, der bristede.

2010: ’Netto-billig’

Danske Bank valgte i september måned at gøre skiltene på en række banker gule i stil med Nettos logo for at signalere, at banken var ’billig’ – selvom man ikke ønskede at give indtryk af at være en discountbank. Kampagnen varede i fem uger. Ifølge banken selv gav kampagnen nye kunder - og et væld af klager.

2012: Kolding ansættes

I februar gik ordførende direktør Peter Straarup på pension efter mere end 40 år i Danske Bank. Eivind Kolding blev ny mand på posten.

2012: ’New Standards’:

I efteråret 2012 lancerede Danske Bank kampagnen ’New Normal – New Standards’, hvor man forsøgte at give indtryk af, at banken var med på, at verden har forandret sig. Samtidig ville man vise, at man var klar over kritikken af storbankerne, men at man i Danske Bank havde forsøgt at tilpasse sig. Banken blev blandt andet kaldt hyklerisk og ude af trit med virkeligheden.

December 2012: Undskylder finanskrisen

Eivind Kolding siger undskyld og beklager Danske Banks rolle i finanskrisen i en kronik i Politiken: ’Under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank’, skriver han blandt andet.

2013: Indfører ’fattigrøvsgebyr’

Danske Bank annoncerer i januar et nyt kundeprogram, hvor man fremover skal have penge op ad lommen for at have en konto i banken, med mindre man hører til blandt de mere velstillede kunder med flere forretninger i banken.

Tiltaget vakte stor harme og blev blandt andet kaldt usympatisk, fantasiløst og ude af trit med forbrugerne.

2013: ’Kolde Eivind’ fyres

Eivind Kolding bliver fyret som direktør i Danske Bank efter kun halvandet år på posten. Fyringen bliver begrundet med ’manglende bankkompetencer’. Norske Thomas Borgen bliver ny direktør. Han får titlen adm. Direktør.

2018: Skandalen ruller

I marts 2017 kommer den første afsløring om hvidvaskningsskandalen i Danske Bank. Året efter går Finanstilsynet ind i sagen, som foreløbigt er endt med stor kritik af banken og topchef Thomas Borgens afgang.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

TILTALE

Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: