Efter dna-test erkender Støjberg: Luis har været dansker siden fødslen

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har efter 2,5 års forhaling hos myndighederne accepteret den 24-årige shippingelev som dansk statsborger. Først skulle hans jyske dna-materiale granskes

Nu er det afgjort. Den danske statsborger Luis Grün Gómez har nok dansk/nordjysk dna i kroppen til, at også Inger Støjberg (V) vil anerkende hans statsborgerskab. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Nu er det afgjort. Den danske statsborger Luis Grün Gómez har nok dansk/nordjysk dna i kroppen til, at også Inger Støjberg (V) vil anerkende hans statsborgerskab. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

24-årige Luis Grün Gómez har været dansk statsborger siden fødslen.

Men det har Udlændinge- og integrationsministeriet i næsten 2,5 år nægtet at anerkende.

Lige indtil forleden, hvor der pludselig kom et statsborgerretsbevis med posten til den 24-årige shippingelev. Det er forsynet med udlændingeminister Inger Støjbergs (V) underskrift.

Som Ekstra Bladet beskrev 12. juli havde Støjbergs ministerium forinden krævet dna-test af både Luis Grün Gómez og hans danske far Iver Neve Grün, selvom ministeriet allerede var i besiddelse af alle relevante, legaliserede originale dokumenter, som beviste ’slægtskabet’ mellem far og søn.

Støjberg godkender nordjysk dna-materiale
Men nu har udlændingeminister Inger Støjbergs embedsværk tilsyneladende gransket mundskrabsprøverne. De er åbenbart nået frem til, at Luis Grün Gómez indeholder nok dansk – oven i købet nordjysk - dna-materiale i kroppen til, at ministeren kan anerkende hans danske statsborgerskab.  (artiklen fortsætter under billedet)

 

Støjberg erkender her, at alle Luis Ramon Grüns oplysninger har været sande.
Støjberg erkender her, at alle Luis Ramon Grüns oplysninger har været sande.

Samtidig erkender Støjberg, at han i henhold til dansk lov allerede fik sin danske indfødsret ved fødslen.

– Ministeriet hverken begrunder eller forklarer afgørelsen. Men det er godt, at det nu er overstået. Jeg kan bare ikke undgå at være lidt skuffet. Dels over, at det har taget så lang tid - og dels over den mistænkeliggørelse, som jeg og mine forældre har været udsat for, forklarer Luis Grün Gómez, der arbejder i et stort internationalt transportfirma i Esbjerg.

Se også: Erhvervsmand har været dansker hele livet: Afvist af Støjbergs ministerium

Han undrer sig stadig over kravet om dna-test, som han selv har betalt alle udgifter til. Men også over, at Udlændingeministeriet undervejs pludselig såede tvivl om farens danske statsborgerskab ved at kræve fødsels-, navne- og vielsesattester fra de for længst afdøde danske bedsteforældre. 

– De har jo tydeligvis ikke brugt dem til noget. Jeg tror ikke engang, de har kigget på dem, siger han.
Se også: Luis har altid været dansk: Men nu kræver Støjberg dna-bevis

Luis Grün Gómez er født i Guatemala. Hans forældre var – og er stadig gift. Hans mor er fra Guatemala – og hans far er en dansk skibskaptajn fra Løkken i Nordjylland. Dermed blev Luis Grün Gomez ifølge indfødsretsloven dansk statsborger ved fødslen. (artiklen fortsætter under billedet)

Til venstre et ungdomsbillede af skibskaptajn Iver Grün, der er far til både Luis Grün Gómez og hans halv-storesøster Turid í Lon. Billedet til højre er fra den dag, hvor Luis blev student fra Ribe Katedralskole. Privatfoto
Til venstre et ungdomsbillede af skibskaptajn Iver Grün, der er far til både Luis Grün Gómez og hans halv-storesøster Turid í Lon. Billedet til højre er fra den dag, hvor Luis blev student fra Ribe Katedralskole. Privatfoto
 

Familien boede i en årrække i USA – hvor Luis Grün Gómez bl.a. gennemførte high school, mens faderen arbejdede som shippingmanager og skibsinspektør. I efteråret 2013 flyttede den unge mand til Danmark. Her han han boet lige siden og blandt andet taget HF fra Ribe Katedralskole, før han begyndte som shippingelev.

Udlændingeministeriet vil ikke kommentere konkrete sager.

Luis opfyldte alle krav

Luis Grün Gómez har som født i udlandet i 1994 med en dansk far – og mor fra Guatemala – dansk indfødsret fra fødslen.

Danskere født og opvokset i udlandet skal ifølge indfødsretsloven blot have dansk bopæl i tre måneder før deres 22 års fødselsdag for at bevare statsborgerskabet.

Dermed opfyldte Luis Grün Gómez opfyldte alle betingelser for bevarelse af sit danske statsborgerskab, da han før sin 22 års fødselsdag havde boet med folkeregisteradresse i Danmark i flere år.

Luis Grün Gómez har - udover at afgive dna-test - i forbindelse med sagsbehandlingen indsendt følgende til ministeriets sagsbehandler:

*Fødsels- og navneattest for sin danske farmor.

*Fødsels- og navneattest for sin danske farfar.

*Vielsesattest for sin farmor og farfar.

*Fødsels- og dåbsattest, samt Fødsels- og navneattest for sin far, Iver Neve Grün.

*Erklæring om Luis Ramón Grüns indfødsret fra far, Iver Neve Grün

*Original legaliseret fødselsattest for Luis Ramón Grün.

*Fødselsattest for Luis Ramón Grün, oversat til engelsk af en autoriseret oversætter.

*Original legaliseret vielsesattest for sin far og mor.

*Vielsesattest for sin far og mor, oversat til engelsk af autoriseret oversætter.

*Derudover har han yderligere fremsendt 'skema' med oplysninger om forældrenes udenlandske vielse.

*Luis Ramón Grün har pr. brev givet samtykke til ministeriets indhentelse af oplysninger om ham og hans forældre hos andre myndigheder. Herunder indhentelse af straffeattest.

Blå bog

Luis Grün Gómez har haft fast folkeregisteradresse i Danmark siden 2013, hvor han var 19 år gammel.

Han blev født i Guatemala, hvor hans mor stammer fra. Forældrene var gift, da han blev født. 

Dermed fik han i henhold til indfødsretsloven også dansk statsborgerskab efter sin danske far, der sejlede som kaptajn, bl.a. for Mærsk. 

Ekstra Bladet har dokumentation for, at Danmark allerede tidligt anerkendte slægtskabet mellem far og søn. Som lille stod han nemlig i sit fars danske pas.

Som 14-årig fik han selv dansk pas. Så sent som sidste år fik han et nyt dansk pas. Også her står han opført som dansker. 

Da Luis Grün Gómez var 14 år, flyttede familien til USA, hvor faderen gik i land for at arbejde som skibsinspektør og shippingmanager for et rederi.

Her gennemførte Luis Grün Gómez high school. I 2013 flyttede han til Danmark, hvor han har boet lige siden.

Han har en dansk kæreste, Maja, som han nu skal flytte sammen med.

Han har læst dansk på sprogskole, blev færdig med HF på Ribe Katedralskole sidste sommer og er nu shippingelev. Her er hans internationale baggrund og tre sprog en fordel.

Spansk er hans modersmål, han har boet fem år i USA - og taler også dansk.

Her er reglerne

Ekstra Bladet har spurgt Udlændingeministeriet, hvordan de generelt fortolker reglerne om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Her er svaret fra ministeriets presseafdeling:

1) Reglen om bevarelse af dansk indfødsret fremgår af indfødsretslovens § 8, stk. 1, hvorefter den, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

 

2) 'Bopæl i Danmark' anses efter praksis for at foreligge, hvis bopælen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) og har været af mindst 3 måneders varighed. Endvidere vil bopæl efter praksis anses for at foreligge, hvis ansøgeren kan dokumentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder, og begrundelsen for og omstændighederne omkring opholdet har været af en karakter, som understøtter, at opholdet fra start har været tiltænkt at være af mindst 3 måneders varighed. Endelig kan bopæl i et andet nordisk land i sammenlagt mindst 7 år, sidestilles med bopæl i Danmark.

 

3) 'Ophold under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark' anses efter praksis at foreligge, hvor ansøgeren forud for det fyldte 22. år samlet har opholdt sig i Danmark i mindst 1 år. Hvis ansøgeren ikke har opholdt sig i Danmark i et fuldt år, vil det pågældende opholdskrav også blive anset for opfyldt, hvis udstrækningen af de samlede ophold er tæt på et år, og øvrige omstændigheder omkring opholdene peger i retning af, at opholdene er udtryk for, at ansøgeren, da den pågældende fyldte 22 år, havde en aktuel og personlig samhørighed med Danmark.

Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, om opholdene ligger relativt tæt på, at den pågældende fyldte 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, om de må antages at være udtryk for ansøgerens eget ønske om at besøge Danmark eller er et udslag af eksempelvis forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.

 

4) Det vil sige, at en person, som har boet 2,5 år uafbrudt i Danmark, således vil have bevaret sit danske statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8,stk. 1, forudsat at vedkommende forud herfor har erhvervet dansk statsborgerskab.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

1 af 2 Nu er det afgjort. Den danske statsborger Luis Grün Gómez har nok dansk/nordjysk dna i kroppen til, at også Inger Støjberg (V) vil anerkende hans statsborgerskab. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
2 af 2 Nu er det afgjort. Den danske statsborger Luis Grün Gómez har nok dansk/nordjysk dna i kroppen til, at også Inger Støjberg (V) vil anerkende hans statsborgerskab. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere