Efter Ekstra Bladets afsløring: Venstre-politiker beklager

Michael Aastrup Jensen (V) 'beklager dybt', at han rejste til Dubai i starten af januar

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen beklager sin tur til Dubai og kalder det en forkert beslutning.

Det skriver han lørdag formiddag på Facebook.

'Set i bakspejlet og med de seneste dages udvikling kan jeg sagtens se, at det ikke var den rigtige beslutning at tage afsted (til Dubai, red.) i starten af januar. Og jeg skulle heller ikke have taget min kæreste med,' skriver politikeren i et opslag.

'Jeg beklager dybt, for jeg er faktisk helt enig i, at vi politikere selvfølgelig skal ikke bare overholde loven, men også gå foran med det gode eksempel. Noget som jeg normalt altid har sat mig for i det daglige arbejde.Så det var en meget forkert beslutning, at tage til Dubai, som jeg er rigtig ked af.'

Michael Aastrup Jensen har selv betalt sin rejse til Dubai. Her ses han ankomme til et Venstre-møde. Foto: Ernst van Norde. Dansk politik Venstre-løve i Dubai: Kæresten tog med

Michael Aastrup får tæsk for sin rejse til Dubai midt i pandemien. Foto: Finn Frandsen Dansk politik - En hån og ualmindeligt dumt

Tog kæresten med på tur
Beklagelsen kommer efter Ekstra Bladet kunne afsløre, at Venstre-profilen, der også sidder i Udenrigspolitisk Nævn, havde taget turen til Dubai i begyndelsen af januar, selvom alle unødvendige rejser blev frarådet.

På turen havde han også sin 25-årige kæreste, der var med på 'afslapningsbasis', og rejsen var på deres egen regning.

- Hvis jeg har møder derhjemme fra morgen til aften, så mødes jeg også med hende om aftenen. Hun syntes, det kunne være spændende, at vi fløj sammen derned. Så kunne hun være dernede på afslapningsbasis, og vi kunne mødes om aftenen, forklarede Michael Aastrup Jensen.

Hvilke møder, han havde deltaget i, ville han ikke oplyse over for Ekstra Bladet.

Foto: Jonas Olufson Dansk politik Smitten fra Dubai: 33 danskere med falsk negativ

Transportminister Benny Engelbrecht. Foto: Jens Dresling Dansk politik Minister: Ny henvendelse om test-sjusk i Dubai

Falske coronatest
Fredag aften kunne Ekstra Bladet også fortælle, at hele 33 danskere har rejst ind i Danmark fra netop Dubai med falske negative test.

Det stod klart efter, at testene viste sig at være positive, da de blev efterprøvet herhjemme.

Transportminister Benny Engelbrecht besluttede 21. januar at stoppe alle flyvninger fra Dubai.

Helene Hüttmann bor i Dubai og er træt af, at danskere holder ferie der.

1046 kommentarer
Vis kommentarer