Efter Grünfelds farvel: Her er Elbæks reaktion

Alternativets politiske leder håber, at partiets afgående borgmester fortsat vil være en del af holdet

Efter møgsager om CV-sjusk og kontorindretning har Niko Grünfeld valgt at trække sig som kultur- og fritidsborgmester i København. Ekstra Bladets politiske kommentator forklarer her, hvorfor sagerne er så slemme for Grünfeld og Alternativet

Når sager om kritik af politikere florerer i medierne sætter det sine spor. Alternativet går ikke fri. Og nu skal tilliden bygges op.

Sådan lyder det fra Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, efter at partiets kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har valgt at trække sig.

- Der er ingen tvivl om, at sager af denne her type påvirker politiske partier, der står i sådan nogle situationer. Det gør det da.

- Selvfølgelig skal der genopbygges tillid til både vælgerne og medlemmerne. Det er jeg også helt sikker på, at vi nok skal gøre, siger Uffe Elbæk.

 Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk. Foto: Jakob Jørgensen
Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk. Foto: Jakob Jørgensen
 

Den afgående kulturborgmester var sammen med Elbæk med til at stifte Alternativet.

- Jeg håber virkelig, virkelig, at han bliver ved med at være en del af holdet. Han har igennem så mange år på alle måder været med til at bidrage til det Alternativet, der er i dag, siger Uffe Elbæk.

- Jeg ved, det har været en meget svær personlig beslutning for ham. Men med de argumenter, han giver om det pres han og hans familie har været under, så er det både forståeligt og måske også nødvendigt, siger han.

Partilederen har ikke været i kontakt med Grünfeld, siden han besluttede sig for at trække sig fra posten. Men Elbæk understreger, at det var borgmesterens egen beslutning.

164 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere