Efter hårde beskyldninger: Hun tager fejl

Alex Vanopslagh svarer nu igen på de hårde ord fra Christina Egelund

Alex Vanopslagh mener i modsætning til Christina Egelund , at LA fortsat er et liberalt parti. Foto: Jens Dresling.
Alex Vanopslagh mener i modsætning til Christina Egelund , at LA fortsat er et liberalt parti. Foto: Jens Dresling.

Liberal Alliances tidligere politiske ordfører, Christina Egelund har i dag meldt sig ud af partiet med begrundelsen, at hun ikke mener at partiet er et liberalt parti længere.

Nu svarer den nyvalgte partiformand Alex Vanopslagh på kritikken fra Egelund.

Christina Egelund mener, at Liberal Alliance er blevet for konservative og melder sig ud af partiet. Foto: Jens Dresling Dansk politik LA-profil melder sig ud: - Hører ikke hjemme der

- Vi er stærkt optagede af, at beskytte de grundlæggende liberale frihedsrettigheder, respekten for ejendomsretten, lighed for loven, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed osv. Det er værdier, der betyder noget helt særligt for os liberale.

- På den måde er vi ikke et nationalkonservativt parti. De værdier er der rigeligt med andre partier, der slås for, skriver Alex Vanopslagh i et Facebook-opslag, og erklærer sig uenig i Christina Egelunds betragtninger.

- Christina Egelund har i dag meddelt, at hun forlader Liberal Alliance. Christina har gjort et stort arbejde for partiet i mange år. Jeg kan forstå, at Christina forlader os, fordi hun ikke synes, at LA er et rigtigt liberalt parti. Det er jeg ikke enig i.

- Men det kan der naturligvis være forskellige syn på, og ingen skal være i et parti, de ikke ønsker at være i. Det gælder Christina, som det gælder andre, der ikke føler at de kan se sig selv i LA. Jeg ønsker Christina al mulig held og lykke fremover, skriver Alex Vanopslagh i et Facebook-opslag.

Partiets position i den seneste tids debat om syrienkrigere var dråben, der fik bægeret til at flyde over for Christina Egelund, der ikke mener at Liberal Alliance har opført sig som et liberalt parti.

- Den aktuelle debat, vi har om syrienkrigere, der synes jeg, at et liberalt parti skal stå forrest i forsvaret for retsstaten.

- Det er nogle andre ting, man lægger vægt på i LA. Det er deres valg. Men så bliver det uden mig, siger Christina Egelund til DR.

Alex Vanopslagh står dog fast ved den linje som partiet har sat.

Mette Frederiksen og regeringen søger Folketingets hjælp til at kunne tage det danske pas fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Arkivfoto: Jens Dresling Dansk politik Regeringen vil tage passet fra fremmedkrigere
- Vi kan selvfølgelig ikke bare blindt tage imod fremmedkrigere, som PET vurderer udgør en sikkerhedsrisiko, og derefter stå i en situation, hvor vi ikke kan hjemsende dem – selv efter statsborgerskabet er frataget. Det tror jeg de fleste kan se.

- Sagen er et godt eksempel på, at vores liberale værdier nogle gange udfordres, fx når det gælder om at beskytte vores land og danskerne. Det skal vi ikke være blinde for. Men når det sker, er det selvfølgelig vores opgave, at kæmpe for de mest liberale løsninger, skriver Alex Vanopslagh i et Facebook-opslag.

Christina Egelund var en af de mange LA-profiler, der ikke fik genvalg efter seneste folketingsvalg. Partiet er sammen med Nye Borgerlige Folketingets mindste parti med fire mandater.

Kim Fournais, direktør i Saxo Bank, er med en grundløn på 17,6 mio. kr. lønkongen blandt de danske bankbosser. Foto: Stine Bidstrup Erhvervsnyheder Her er bankernes lønkonge

 

133 kommentarer
Vis kommentarer