Efter hårdt pres: Friis Bach sikrede Løkke positiv omtale

Lars Løkke vred armen om på daværende udviklingsminister Friis Bach for at ændre historie i Politiken midt i V-formandens GGGI-krise

Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach fik armen vredet om af Lars Løkke. Det endte i en positiv omtale af Venstre-formanden i Politiken. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach fik armen vredet om af Lars Løkke. Det endte i en positiv omtale af Venstre-formanden i Politiken. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

Efter hårde angreb over sms, lykkedes det Venstres formand Lars Løkke at sikre sig positiv medieomtale fra daværende udviklingsminister Christian Friis Bach, da Lars Løkke var under hårdt pres i GGGI-sagen.

Det viser sms'er fra oktober 2013, hvor situationen var særdeles anspændt for den daværende oppositionsleder.

Lars Løkke kæmpede sig igennem et næsten fire timer langt pressemøde, hvor han forklarede sin rolle i GGGI-afsløringerne. Derudover kæmpede han også en hemmelig kamp mod udviklingsministeren. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Polfoto. Dansk politik Hemmelige sms’er afslører: Løkke i hårdt opgør med Friis Bach

Ekstra Bladet havde bragt en række GGGI-afsløringer af Lars Løkke, der blandt andet havde brugt svimlende summer af offentlige kroner på luksusrejser.

Lars Løkke kæmpede derfor en alvorlig politisk kamp om sin troværdighed. En vigtig del af den kamp handlede om mediernes omtale af GGGI-sagerne.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af en række sms'er imellem de to mænd, hvor det lykkes Lars Løkke at vride armen om på Christian Friis Bach.

Dansk politik S-ordfører håner 'hr. Luksus Løkke Rasmussen' fra talerstolen

På baggrund af en skriftlig udtalelse fra Christian Friis Bach, som Løkke var særdeles utilfreds med, lagde Politiken således i første omgang en historie på sin netavis, som Løkke tydeligvis ikke brød sig om:

’Det gik jo, som jeg sagde: Politiken: ’Friis Bach sår tvivl om støtte til Løkkes klimaorganisation’, skrev Løkke i en sms til Friis Bach.

Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik Ekspert om hemmelige Løkke-sms’er: Skræmmende

Udviklingsministeren valgte herefter at tage kontakt til den Politiken-journalist, som stod bag artiklen:

’Har ringet til Klarskov (Politiken-journalisten, red.) og sagt, at de fremskridt, der er sket, også er en anerkendelse af din gode indsats som formand, og at du har gjort det rigtig godt, og også sagt, at jeg har orienteret dig om, at vi sendte den ud’, kunne Friis Bach oplyse Løkke.

Senere på aftenen, 17. oktober 2013, lagde Politiken en ny historie ud på hjemmesiden:

’Minister roser Lars Løkke for GGGI-indsats’, var overskriften.

Lars Løkke Rasmussen før sin tale.
Grundlovsstævne på Metalskolen i Jørlunde, Slangerup. (Foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik Nu taler Løkke om hemmelige sms'er

Her blev Friis Bach citeret for:

– Jeg anerkender, at de fremskridt, der er sket i organisationen, er sket under Lars Løkkes ledelse.

Citatet endte desuden på forsiden af Politikens papiravis dagen derpå.

Foto: Tariq Mikkel Khan Dansk politik Krig om Løkke-sms'er: Sådan blev Ekstra Bladet snydt

I den efterfølgende sms til Friis Bach skiftede Løkkes tone totalt:

’Tak. Og undskyld, hvis jeg var lidt spids i tonen. Har aldrig (og så dog, måske en gang før) oplevet noget tilsvarende, hvor der ikke er én eneste nuance. Forsat god ferie’, skrev Løkke blandt andet.

Se Lars Løkkes reaktion på valgresultatet på valgaftenen den 18. juni i år.  

196 kommentarer
Vis kommentarer