Efter kommunale lovbrud: Minister lover opsyn med handicap-lov

En ellers kritiseret revision af loven om hjemmetræning skal, ifølge social- og indenrigsminister Karen Ellemann, gøre det mere sikkert for alle familier - uanset bopælskommune - at få den livsnødvendige, kommunale støtte til hjemmetræningen af deres børn med hjerneskader

En ny lovrevision kritiseres for ikke at gøre op med kommunernes forskelsbehandling af familier, der har behov for hjemmetræning af deres børn. (Video og redigering: Mårten C.S. Damgaard)

For Klara Meyer på syv år er muligheden for at blive trænet og skolet i hjemmet en nødvendighed. Hun lider af cerebral parese, som gør hende til spastiker, og hun er et af de mange børn, hvis familie er afhængig af den kommunale, økonomiske støtte til hjælpetræner, udstyr og dækning af tabt arbejdsfortjeneste. En støtte kommunerne har pligt til at yde.

Et stort problem med hjemmetræningsordningen er, at nogle kommuner ikke følger den, men i stedet anker eller helt nægter familiers ansøgninger om støtte. Forskelsbehandlingen kommunerne imellem betyder, at nogle familier er stavnsbundne til en kommune, hvor de ved, at de kan få hjælp, mens andre må rive teltpælene op og flytte fra en kommune, hvor de bliver nægtet den.

Det kan være en stor lettelse at lære om begrebet 'særligt sensitive'. (Polfoto) Tæt på Er du særligt sensitiv? Tjek dig selv og dit barn
Livsnødvendig støtte
Kirsten Meyer, som er mor til Klara, har hidtil fået den lovpligtige støtte fra kommunen, men hun er heller ikke i tvivl om, at familiens liv og hverdag vil brase sammen, hvis det modsatte bliver tilfældet. Desuden har familien, som situationen er nu, meget begrænsede muligheder for at flytte på grund af usikkerheden om støttemulighederne andre steder.

- Fordi det jo er et dagtilbud, vi varetager herhjemme, får jeg løn for at hjemmetræne Klara. Men vi er stavnsbundet til vores kommune, fordi vi har nogle udmærkede forhold her. Men andre familier er jo tvungne til at flytte. For der er ikke nogen, der kan holde ud at være tvungne til at sende deres børn ud i noget, de ikke magter, fortæller Kirsten Meyer.

- Klara magter ikke at komme ud i et større offentligt tilbud. Hun bliver både udadreagerende og selvskadende. Og man kan slet ikke beskrive, hvor ondt det gør som forælder at se sit barn slå eller kradse sig selv i frustration, understreger hun.

Sparekniven er svunget gevaldigt i Sundhedsstyrelsen, der som sundhedsvæsenets vagthund skal holde farlige læger væk fra syge danskere. I 2010 blev der bevilget over 442 millioner kroner til Sundhedsstyrelsen. I år har styrelsen fået 214 millioner kroner. Det svarer til et fald på 52 procent (Genrefoto). Samfund - 1. okt. 2015 - kl. 12:55 Først beskærer de Sundhedsstyrelsen - så tuder de over skandalerne

En ny revision af loven om hjemmetræning, der er indgået 9. oktober, har til formål at sikre rammerne for støtten, men den er ikke god nok ifølge organisationen Hjernebarnet, der varetager interesserne for familier som Klaras.

- Vores største bekymring er, at politikerne ikke får løst det problem, at flere kommuner ikke overholder loven om hjemmetræning. I årevis har vi været i en situation, hvor én kommune bevilger hjemmetræningen, mens nabokommunen afviser, at det overhovedet er et tilbud, siger Hjernebarnets formand, Erica Krummelinde Gaarn-Larsen.

I en pressemeddelelse skriver Hjernebarnet, at den nye lovrevision ikke gør op med problemerne med de kommuner, der konsekvent nægter at yde støtte og som heller ikke altid retter sig efter Ankestyrelsens påbud, når en afgørelse går forældrenes vej.

- Hjernebarnet anerkender det kommunale selvstyre, men retten til selvstyre må aldrig vægte højere end barnets tarv. Hvis lovteksten ikke er helt utvetydig, så er der risiko for, at de kommuner, som vil ordningen, fortsat skaber gode vilkår for hjemmetræning, mens de kommuner, som i dag modarbejder familierne, fortsætter deres adfærd med store menneskelige omkostninger til følge, lyder det i pressemeddelelsen.

Nogle gange har man jo bare lyst til at give sin søster en lussing og sige, at ’nu tager du dig fandeme sammen’. Men det ville hun ikke forstå, fortæller 20-årige Juliane Vilhelmsen. (Foto: Anders Brohus) Tæt på - Nogle gange har man lyst til at give hende en lussing
Minister lover opfølgning
De primære problemer med ordningen er, at støttemulighederne svinger enormt fra kommune til kommune, at anketiderne over kommuners afslag i visse tilfælde er op til fire år, at familierne selv skal klare udgifterne under ankesagernes behandling, og at godtgørelsen af forældrenes tabte arbejdsfortjeneste stort set forsvinder, når barnet når den skolepligtige alder.

Det til trods beskriver social- og indenrigsminister Karen Ellemann i en pressemeddelelse hjemmetræningsordningen som velfungerende. Men ifølge en undersøgelse blandt 66 af Hjernebarnets 170 medlemsfamilier svarer næsten 60 procent af de adspurgte, at de har oplevet kommunale lovbrud og bevidste forhalinger af ansøgninger.

Ministeren insisterer på, at loven vil blive fulgt op af rådgivning og tilsyn, som skal sikre, at både kommuner og familier forstår og overholder lovens rammer.

- Jeg mener ikke, hverken med loven, som den er i dag eller fremadrettet, at man bare kan sige: 'I denne kommune giver vi ikke tilladelse til hjemmetræning.', siger Karen Ellemann.

Skal man forstå det sådan, at I vil lave en form for opfølgningsarbejde, som sørger for, at kommunerne følger loven?

- Ja, det er en del af den politiske aftale, at vi laver hele opdateringen af vejledningen til loven. Og hele lovrevisionen bliver fulgt op af en målrettet rådgivningsindsats - både til kommuner og forældre. Så ja, det er en del af vores politiske aftale, lover hun.

Den endelige lovrevision forventes vedtaget i løbet af 2016.

9 kommentarer
Vis kommentarer