Efter Nick Hækkerups bombe: Har fældet en tåre

Søndag aften smed Nick Hækkerup (S) en bombe, der fik flere politikere til tasterne

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Følg Politik

Søndag aften gik Nick Hækkerup på Facebook for at lave et opslag, der sendte deciderede chokbølger igennem Christiansborg.

'Kære alle. Jeg stopper som justitsminister, træder ud af folketinget og stopper dermed i politik. Det gør jeg for d. 1. juni at tiltræde jobbet som direktør i Bryggeriforeningen,' indledte Nick Hækkerup sit længere Facebook-opslag.

Og netop det opslag fik flere politikere til tasterne.

'Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg lige har fældet en tåre. Det havde jeg slet ikke forventet, men at politik er et hårdt sted ved vi jo begge.Tak for de mange ting vi har nået at lave sammen og tak for altid at være en ven og kammerat, skriver den tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S) efterfulgt af en hjerte-emoji.

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, har sendt en hilsen af sted til Hækkerup.

'Du har været fantastisk at samarbejde med. Ordentlig, dygtig, flittig - og altid til at regne med. Så jeg blev rigtig ked af det, da du ringede med beskeden. Men jeg ved vi fortsat vil ses. Fuld forståelse men også ærgrelse over din beslutning'.

- Mit liv bliver lettere
Og Pia Olsen Dyhr var ikke den eneste, der fik et opkald fra den nu tidligere minister, inden han annoncerede sin afgang på Facebook. Også på den anden fløj i Folketingssalen var der blevet lavet opringninger, inden nyheden nåede resten af Danmark. Blandt andet til Nye Borgerliges Pernille Vermund.

'Jeg har ind imellem kritiseret dig for at gå for langt og mangle en stopklods, når det kommer til danskernes frihed, men vil jeg savne din ærlige og ligefremme tilgang til politik. Mit liv som retsordfører bliver utvivlsomt lettere med en ny minister, for få er så dygtige på området som du, men som person vil jeg savne dig,' skriver Pernille Vermund.

På trods af at valget som direktør i Bryggeriforeningen vækker opsigt, møder det tilsyneladende forståelse blandt en af regeringens nære samarbejdspartnere i Radikale Venstre.

- Tak for samarbejdet. Dig ved man hvor man har, og jeg har sat enorm pris på det. Jeg forstår dit valg. Det bliver du helt sikkert rigtig glad for, skriver politisk leder Sofie Carsten Nielsen.

Flere ministerposter bag sig
Nick Hækkerup har siden juni 2019 været justitsminister. Men den garvede politiker har flere ministerposter bag sig.

CV'et tæller alt lige fra Sundhedsminister (februar 2014 til juni 2015), til Handels- og europaminister (august 2013 til februar 2014) samt Forsvarsminister, som Hækkerup var fra fra oktober 2011 til august 2013.

Hækkerup har desuden også været borgmester. Det var han fra 2006 - 2007 i Hillerød Kommune.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+