Annonce:
Annonce:

Efter ny Ekstra Bladet-afsløring: Nye Borgerlige-stifter ekskluderet

Svend Sviner: Nye Borgerlige-stifteren og medlem af hovedbestyrelsen Svend Pedersen er blevet ekskluderet fra partiet, efter at Ekstra Bladet har gravet racistiske kommentarer frem på sociale medier

Svend Pedersen har ikke meget tilovers for indvandrere med anden etnisk herkomst, som han kalder 'stammetosser fra voldelige stammekulturer'. Foto: Claus Bonnerup
Svend Pedersen har ikke meget tilovers for indvandrere med anden etnisk herkomst, som han kalder 'stammetosser fra voldelige stammekulturer'. Foto: Claus Bonnerup
Annonce:
Følg Politik

Nye Borgerliges medstifter Svend Pedersen er blevet ekskluderet fra partiet.

Det oplyser politisk leder Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Eksklusionen af Svend Pedersen, der indtil for kort tid siden sad i partiets hovedbestyrelse, sker, efter at Ekstra Bladet har gjort Vermund opmærksom på racistiske bemærkninger, som partistifteren har skrevet på sociale medier.

- Jeg har gjort det klart, fra vi stiftede Nye Borgerlige, at vi er ikke racister, og vi ville ikke kendes som racister. Derfor har den slags også tidligere haft en kort proces i Nye Borgerlige.

- Jeg hæfter mig især ved kommentaren om, 'at alle gode danskere er racister'. Det er en udtalelse, som er faldet, mens han var medlem af Nye Borgerlige, og det går imod vores politik. Derfor har hovedbestyrelsen valgt at ekskludere ham, siger Vermund til Ekstra Bladet.

Annonce:

Pernille Vermund og Svend Pedersen har ellers kendt hinanden som private venner, og har bl.a. været på ferie sammen. De var af sted sammen i 2020 - sammen med Vermunds daværende mand, Lars Tvede.

'Klokkeklare eksempler på racisme'
Ekstra Bladet har fundet en række af Svend Pedersens kommentarer, som flere eksperter vurderer som værende 'klokkeklare eksempler på racisme og diskrimination'.

I en af kommentarerne skriver en Facebook-bruger: 'Hvad var det lige, Mogens Glistrup sagde?'

Hvortil Svend Pedersen skriver: 'Noget klogt og rigtigt.'

En anden bruger skriver efterfølgende, at Glistrup havde sagt noget med, at 'alle gode danskere var racister'.

Her kvitterer Svend Pedersen med endnu en gang at påpege, at han vidste, Glistrup 'sagde noget klogt og rigtigt'.

 

Et andet eksempel: 22. maj 2022 kommenterede Svend Pedersen et billede af en kop med en abe på, hvortil han skrev på Twitter:

'Er det en neger?'

Ekstra Bladet har den seneste tid bragt flere historier om flere vilde kommentarer skrevet af Svend Pedersen.

Annonce:

Blandt andet har han været ude med riven efter en lang række politikere. Eksempelvis har han kaldt statsminister Mette Frederiksen for 'en fullblown psykopat' og SF-formanden, Pia Olsen Dyhr, for 'en magtgal storkorrupt kælling'.

'Stammetosser'
Men ikke nok med det. Svend Pedersen har skrevet følgende på Twitter 7. august 2022:

'Det er gået galt gennem 30 års forfejlet, konsekvensløs integrationspolitik og indvandring af stammetosser fra voldelige stammekulturer og en dominansorienteret religion.'

Kommentaren kommer til et opslag fra en anden bruger, som blandt andet skriver, at 'alle, der har gået i byen i indvandrerbelastede områder, ved, at der er rigtig mange araberknægte, der aktivt opsøger konflikter, vold og uro på natklubberne'.

Flere af Svend 'Sviner's vilde bemærkninger

Ekstra Bladet har fundet flere vilde kommentarer fra Svend Pedersen.

Læs dem alle her:

'En dum perker'
På et af Svend Pedersens opslag på Facebook giver NB-stifteren Sikandar Siddique ret i, at folk synes, 'han er en dum fucking perker'.

'Kunne vi ikke for én gangs skyld tilbagebetale nogle af hans gavmilde og fornøjelige stunder ved blot at give Sickdick Shithole ret?' skrev han 21 juni 2022.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Sikandar Siddique, men han er ikke vendt tilbage.

'Husk et par bananer'
Tidligere på måneden delte han influenceren Fardin Messis video på YouTube.

På videoen forstyrrer Fardin Messi et arrangement for Nye Borgerlige, hvor han blandt andet vil synge med på 'I Danmark er jeg født.'

NB-stifteren skriver følgende om optrinnet på Facebook 12. juni 2022:

'Nye Borgerliges grundlovsarrangement blev inficeret af en eksistens af anden uetisk herkomst, som ville holde tale og synge med på 'I Danmark er jeg født'. Ingen af delene lod sig gøre. Begge dele ville jo være usandheder, og arrangementet var vores.'

'Til næste år husker vi at have et par bananer med.'

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har fortalt Fardin Messi om opslaget, som kommenterer følgende over for Ekstra Bladet:

'De siger, de må ytre sig, som de vil. Men lige så snart jeg giver dem lidt modstand, så kan de ikke tåle det og bliver grove og racistiske i tonen. Men det påvirker mig ikke, det er desværre blevet en dagligdags ting. Jeg giver kun smil og kærlighed til alle.'

Grønlændere og guldøl
Svend Pedersen giver desuden en bruger ret i, at grønlænderes stemme 'kan købes med et løfte om guldøl'.

'Der ER noget galt i det der. Hvorfor tog vi ikke Trumps penge og slap af med Grønland?' skrev han på Facebook 3. november 2022.

Det var blot et par uger, inden han bliver valgt ind i hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

- Klokkeklar racisme
Mira Skadegård, forsker i diskrimination, racisme og ligestilling ved Aalborg Universitet, er ikke i tvivl. Svend Pedersens kommentarer er helt klare eksempler på racisme og diskrimination.

- Kommentaren med aben er klokkeklar racisme. Sådan er det, når man sammenligner minoritetsracialiserede folk med dyr; det er fuldstændig indiskutabelt.

- Kommentaren omkring de voldelige stammekulturer er et skoleklart eksempel på diskrimination, fordi man generaliserer en hel befolkningsgruppe og taler nedsættende om dem.

Ekstra Bladet har også spurgt Ümit Necef, som forsker i indvandring og nyracisme i Danmark, som også vurderer, at kommentarerne er både racistiske og diskriminerende.

Vermund: - Vi vil ikke kendes som racister

- Pernille Vermund, vi har jo forlagt dig en del kommentarer fra Svend Pedersen i den seneste tid, også en del om politikere. Men der fredede du ham fra eksklusion. Fik han længere snor, fordi i er private venner?

- Nej, det har intet med det at gøre. Det vi har sagt i hovedbestyrelsen, det er, at der er en væsentlig forskel på; Ét, hvad man siger, før man er medlem af Nye Borgerlige, og hvad man siger, efter man er medlem af Nye Borgerlige, siger Vermund og fortsætter:

- To, der er også forskel på, om man bare, eller bare og bare, men om man har en grov tone og skriver grimt om politikere, og så om man politisk skriver noget, der er i strid med Nye Borgerliges politik.

- Og for os handler racisme, og opfordring til racisme eller beundring af racisme, om politik, fordi den politik man skal føre er en helt anden end den som vi vil kendes på, og som vi vil stå indenfor.

- Og derfor er de her kommentarer uforenelige med at være medlem af Nye Borgerlige.

Svend Pedersen: 'Jeg har kæmpet'

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Svend Pedersen.

Han har dog valgt at tage bladet fra munden i en Facebook-kommentar.

Han beskriver blandt andet hvordan 'han har kæmpet' med hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige.

'Jeg har kæmpet lidt for at få en ny kultur ind i hovedbestyrelsen, baseret mere på det, som var tankerne dengang vi stiftede partiet. Desværre nåede jeg det ikke.'

Han beskylder desuden hovedbestyrelsen for at være 'håndsky' overfor pressen.

'Håndskyhed overfor boulevardpressen og den småborgerlige konformitets "gode tone" er fremherskende. Nu har jeg mere end svært ved at se, hvordan Danmark kan reddes ad politisk vej. Jeg bliver jo næppe det sidste offer for fjenderne af Nye Borgerliges fornuftige politik.Det bliver lidt spild af tid og penge i dét regi, men der er ikke rigtigt andre.'

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: