Efter Orlando-massakre: Sådan reagerer danske homo-politikere

Homoseksuelle danske politikere mener ikke, at homoseksuelle skal leve i frygt efter weekendens angreb på en natklub for homoseksuelle i Orlando 

Søren Pape Poulsen, Mogens Jensen, Uffe Elbæk og Simon Emil Ammitzbøll er alle homoseksuelle politikere. De mener ikke, at homoseksuelle skal leve i frygt, efter weekendens angreb på en natklub for homoseksuelle i Orlando.
Søren Pape Poulsen, Mogens Jensen, Uffe Elbæk og Simon Emil Ammitzbøll er alle homoseksuelle politikere. De mener ikke, at homoseksuelle skal leve i frygt, efter weekendens angreb på en natklub for homoseksuelle i Orlando.

At det var bøsser og lesbiske, der var ofre for weekendens makabre skudepisode i Orlando, hvor 49 mennesker mistede livet på et diskotek for homoseksuelle, får ikke den homoseksuelle leder af Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, til at føle sig truet.

- Jeg føler mig ikke ekstra udsat, fordi jeg er homoseksuel. Jeg vil leve mit liv, og hvis vi hele tiden skal gå og være bange, så får vi et trist liv. Det nytter ikke noget at gå og tænke over det. De her typer opnår, hvad de vil, hvis vi bliver bange og ændrer vores måde at være og leve på, siger han til Ekstra Bladet.

(Foto: UNIVISION FLORIDA CENTRAL / HANDOUT) Terror - 12. jun. 2016 - kl. 15:51 Dræbte 50 på natklub: Formodet terrorist identificeret

Alligevel mener den politiske leder, at det er vigtigt at tage truslen alvorligt.

- Vi skal tage det her seriøst, men jeg nægter simpelthen at lade de her ekstreme typer bestemme, hvordan jeg skal leve mit liv, siger han.

Se også: Blod over det hele på terrorramt natklub: - Det skete hurtigt

Søren Pape Poulsen understreger samtidig, at tragedien ikke bliver større, fordi det er homoseksuelle, gerningsmanden er gået efter.

- Det er ikke ekstra forfærdeligt, fordi det er homoseksuelle, og jeg selv er det, men det er forfærdeligt, at man går efter bestemte befolkningsgrupper. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor det ellers kan ske, om det er steder man selv færdes, siger han og fortsætter:

- Tænk, at man kan hade mennesker, fordi de har en bestemt seksualitet. Tænk, at os der er født sådan, skal udsættes for had.

Foto: AP Terror - 12. jun. 2016 - kl. 20:37 Islamisk Stat tager skylden for massemord

Søren Pape Poulsen håber ikke, at det homoseksuelle miljø nu skal til at overvåges og beskyttes af politiet, som det er tilfældet med det jødiske samfund efter terrorangrebet i København sidste år.

- Det er dybt ulykkeligt, hvis vi kommer der til. Det vil være et tilbageskridt af dimensioner for alle de rettigheder, man har kæmper for så længe. Det vil være meget trist, hvis vi kommer der til, det håber jeg bestemt ikke, siger han.

Mogens Jensen: Den værste had-forbrydelse
Den homoseksuelle, tidligere minister, Mogens Jensen (S) vil ikke lægge skjul på, at han er berørt af, at det er homoseksuelle der er ofre for skyderiet i Orlando.

- Det er en rystende umenneskelig handling, der er blevet begået, og det er klart, at når man selv er homoseksuel, så påvirker det en, at der er en person, der er gået efter et skyde og dræbe homoseksuelle, siger han til Ekstra Bladet.

Han mener, at det er den værste forbrydelse, man kan begå på grund af had.

- At myrde folk på grund af deres seksuelle overbevisning, må betragtes som den yderste had-forbrydelse, du kan begå, siger han og uddyber:

- Når der samtidig er en sammenkobling til Islamisk Stat, så bliver man selvfølgelig foruroliget over, hvorvidt det nu bliver en strategi for Islamisk Stat at gå efter homoseksuelle, og om det kan inspirere andre til at planlægge angreb på homoseksuelle, siger han.

Overvejer om jeg tør gå på homobar
Mogens Jensen har efter angrebet i Orlando, overvejet om han fremover selv tør besøge barer for homoseksuelle.

- Jeg har da tænkt over, at jeg snart selv skal til USA, og har overvejet om jeg selv vil besøge en homobar, siger den tidligere handels- og udviklingsminister, som er kommet frem til, at han ikke vil lægge beslag på sig selv af frygt.

- Jeg har fundet ud af, at jeg godt vil gå ind på en homobar, hvis jeg kommer forbi en, for hvis vi begynder at lægge beslag på os selv, har de (Islamisk Stat, red.) jo først vundet, siger han og understreger, at det er vigtigt, at vi ikke overreagerer.

- Vi skal passe på, at vi ikke overreagerer. Det er vigtigt, at vi ikke lader de her kræfter få større indflydelse, end de allerede har.

Simon Emil Ammitzbøll (LA), der også er homoseksuel mener ikke, at det gør tragedien værre, at det er homoseksuelle ofre.

'Jeg indrømmer, at det har været svært at finde ord. Jeg er homoseksuel. De slår homoseksuelle ihjel. De slår mange andre ihjel. Nogle gange fordi ofrene er, dem de er. Andre gange mere tilfældigt. Altid for at sprede rædsel. Vi må sammen fortsætte kampen imod den islamistiske terrorisme. Tankerne går til ofrene og deres familier. PS hvis du vil bruge masseterrordrabet i Orlando til at fremme alverdens politiske dagsordner i dag, så stop dig selv eller gør det et andet sted', skriver han på sin Facebook-profil.

Alternativets homoseksuelle formand Uffe Elbæk, mener at angrebet i Orlando er et angreb på retten til at være den man er.

'Først Paris. Nu Orlando. Nedskydning af livsglade, dansende og feststemte unge. Endnu ved vi ikke hvad motivet er eller om der er tale om et IS-relateret terror-angreb. Men at det er et angreb på vores frihed, åbenhed, tolerance og retten til at være den du er, er der ikke tvivl om. De mest respektfulde tanker sender jeg til de efterladte og de mange sårede', skriver han på Facebook.

64 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere