Har du været udsat for en hadforbrydelse? Skriv fortroligt til journalist Ditte Lynge på ditte.lynge@eb.dk
Indvandrerdrenge må ikke gøre det utrygt at tage S-toget, lød det i sommer fra statsminister Mette Frederiksen. Men hvad med danskere, der gør det utrygt for muslimske kvinder at gå på gaden?
Sådan spørger politisk leder af Frie Grønne Sikandar Siddique, efter at Ekstra Bladet tirsdag kunne fortælle, hvordan et ældre ægtepar i weekenden overfaldt en muslimsk kvinde med tørklæde og kaldte hende 'perkerluder'.
- Det er hjerteskærende og fuldstændig vanvittigt, at man ved højlys dag i Danmark kan blive slået ned på grund af sin hudfarve, seksualitet eller religion, siger Sikandar Siddique.
- Jeg forventer, at statsministeren på samme måde, som når hun holder pressemøde om indvandrerdrenge og tryghed, også nu går ud og tager utvetydig afstand fra de her overfald og siger, at det skal stoppe lige nu.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Overfaldet med ratlås
Lørdag måtte en muslimsk kvinde i 30'erne på skadestuen, efter at hun klokken ti om formiddagen var blevet overfaldet af et dansk ægtepar bevæbnet med en ratlås.
Selvom parret råbte 'perkerluder' og 'skrid hjem til dit eget land' efter kvinden, vurderede politiet først, at der ikke var tale om en hadforbrydelse. Torsdag oplyser politiet, at sigtelsen muligvis bliver udvidet.
Episoden får nu Sikandar Siddique til at kræve handling fra statsminister Mette Frederiksen.
- Det handler om at sende et klart og tydeligt signal om, at statsministeren ikke vil acceptere det her, lyder det.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Du har været i politik siden 2005. Hvad har du selv gjort for at komme problemerne til livs?
- Jeg har senest i januar spurgt statsministeren, om hun og regeringen vil komme med konkrete initiativer og lave en handleplan, der skal bekæmpe racismen og overfald, hvilket statsministeren svarede nej til. Det er skuffende, men Frie Grønne vil naturligvis fortsætte med at sætte pres på regeringen, så vi kan sikre, at også kvinder med tørklæde kan føle sig trygge.
- I december indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige og de konservative en politiaftale, der skal styrke indsatsen mod netop hadforbrydelser. Den var du ikke med i. Er det ikke for nemt at stå udenfor og sige, at der ikke bliver gjort nok, når man samtidig ikke er en del af aftaler som den?
- Desværre blev Frie Grønne ikke blevet inviteret med til forhandlinger, hvilket er ærgerligt, når det er en af vores vigtigste mærkesager. Men det, der er i aftalen, er slet ikke nok for os. Efteruddannelse i hadforbrydelser starter først i 2022, og det skal ske før. Derudover skal det være op til ofrene at beslutte, om der er tale om en hatecrime eller ej, lyder det fra Sikandar Siddique.
Statsministeren er tavs
Ekstra Bladet har foreholdt Statsministeriet kritikken fra Frie Grønne og stillet flere opfølgende spørgsmål. Statsministeriet henviser til Justitsministeriet, der henviser til Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. Ordføreren stiller op til interview torsdag.
Ekstra Bladet følger sagen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.