Efter personlig duel: Er Løkke sin egen værste fjende?

Til Stålet: Tonen var hård mellem Helle og Løkke under gårsdagens duel, og spørgsmålet er, om det gavner kandidaterne. Se med her, når vi skiller skidt fra kanel og giver dig det vigtigste om det seneste valgdøgn

Torsdagens direkte duel mellem statsministerkandidaterne, Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S), blev præcis ligeså intens, hård og personlig, som det var ventet.

Duellen var den tredje af sin slags og kan være afgørende for danskernes kryds den 18. juni.

Men hvem trak det længste strå?

Det er blandt andet på dagsordenen i fredagens udgave af Ekstra Bladets valgprogram 'Til Stålet', hvor sagen om, Venstre-formandens angivelige aftale med TV2 om, hvilke spørgsmål en vælger måtte stille under et program, også bliver vendt.

Endvidere taler panelet - der fredag består af vært Thomas Stokholm og opinionsredaktør Mads Kastrup - også om Liberal Alliance, der pludselig er uenig i blå bloks asylpolitik og DF's besøg i Mjølnerparken torsdag.

Se med over artiklen.

1. Men under en uge til valget er det 'Til Stålet'-panelets vurdering, at det vigtigste i valgkampen lige nu er, at blå blok i dag fører – dog snævert – i alle målinger. Samtidig synes den generelle udlægning af gårsdagens TV-duel  at være, at Løkke vandt – igen snævert.

2. Helle Thorning-Schmidt er nødt til at ignorere De Radikales meldinger, indtil valget er overstået. Meldinger går ofte mod Socialdemokraternes politik.

Ligegyldigt i  valgkampen er, når Dansk Folkepartis Peter Skaarup besøger 'indvandrer-ghettoen' Mjølnerparken. Det er ikke for at samle stemmer i ghettoen, men for at fortælle resten af Danmark, at DF ikke har noget imod de fremmede.

Kender du en politiker eller et parti, der har lavet en sang i forbindelse med valget, så send meget gerne et tip til msc@eb.dk.

Se alle 'Til Stålet'-udsendelser her

166 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere