Efter Ryanair: Tag afstand fra din Facebook-kæreste, Løkke!

Ordkrigen i kølvandet på Løkkes tur med Ryanair har været ophidset på de socialde medier. Nu kræver S, at Løkke tager afstand sin selvudnævnte 'Facebook-kæreste'

Løkke (th.) i Malagas lufthavn efter sin rejse med discountselskabet Ryanair, hvor de ansatte arbejder uden overenskomst (Foto: POLFOTO/PRIVAT)
Løkke (th.) i Malagas lufthavn efter sin rejse med discountselskabet Ryanair, hvor de ansatte arbejder uden overenskomst (Foto: POLFOTO/PRIVAT)

Lars Løkkes tur med Ryanair har fået fagforeninger og røde politikere til at se rødere end normalt.

Derfor er statsministerens liberale venner på nettet gået til modangreb - især på fagbevægelsen.

Det gælder ikke mindst debattøren Daisie Larsen, som Lars Løkke har betegnet som sin 'Facebook-kæreste'.

Her det tweet, hvor Løkke kalder Daisie Larsen sin 'Facebook-kæreste'. På billedet ses Daisie Larsen med partisekretær Claus Richter til Venstre landsmøde i  2015, da hun modtog en pris for sin kamp for partiet på nettet (Foto: Twitter)
Her det tweet, hvor Løkke kalder Daisie Larsen sin 'Facebook-kæreste'. På billedet ses Daisie Larsen med partisekretær Claus Richter til Venstre landsmøde i 2015, da hun modtog en pris for sin kamp for partiet på nettet (Foto: Twitter)

Den stærkt Venstre-tro Facebook-debattør gik i weekenden til tasterne og forsvarede sin statsminister i barske vendinger, efter Ekstra Bladet kunne afsløre, at Lars Løkke forrige søndag fløj til Malaga med Ryanair.

Vælg LO fra
'Ryanair (er, red.) langt mere sikre at flyve med, end den skandinaviske pendant til Aeroflot, SAS,' skriver hun bl.a.

Daisie Larsen opfordrer til, at man melder sig ud LO's fagforbund og boykotter restauranter, hvor de ansatte er organiseret i 3F.

Se også: Provokerer fagbevægelsen: Løkke fløj sydpå med Ryanair

'Hvis du vil vælge restauranter med overenskomst fra, fordi du ikke ønsker at støtte 3F´s mafiametoder, så er okforhold.dk en glimrende app. Her kan du hurtigt se om der betales beskyttelsespenge til LO mafiaen, og så gå videre til frie restauranter,' skrv hun hun.

Tag afstand, Løkke
Men den slags angreb bør ikke få lov at stå uimodsagt af Lars Løkke. Det mener socialdemokratisk medlem af Folketinget Jeppe Bruus.

- Her har vi en person, som Lars Løkke selv har omtalt som sin ”facebook-kæreste”, der midt i trepartsforhandlingerne ikke bare hylder Ryanair, men også direkte opfordrer folk til at melde sig ud af 3F, siger han.

- I en gruppe, der åbenlyst er for Venstre-støtter, lægger denne person en tekst op, der taler om ”LO mafiaen” og ”3F’s mafiametoder”. Det afføder likes og rosende kommentarer fra gruppens medlemmer. Er det også Venstres holdning? Når man husker tilbage på Lars Løkkes egne helt vilde kommentarer omkring fx. blodpenge, så kunne man godt frygte, at de her personer faktisk repræsenterer holdninger, der går langt ind i partiets top.

- Jeg vil opfordre statsministeren til straks at gå ud og tage afstand fra udtalelserne. Vi kan ikke leve med, at der hersker nogen tvivl om, hvad Venstres holdning til fagbevægelsen er, mens de meget vigtige forhandlinger mellem regeringen og fagbevægelsen omkring nogle af vores allerstørste samfundsproblemer er i gang, udtaler han.

Se også: LO-formand i kødet på Løkke: Han mangler respekt

Se også: Hidsigt angreb på Ryanair-Løkke: Du pisser på lønmodtagerne

 

Daisie Larsens opdatering på Facebook, som falder Jeppe Bruus for brystet (Foto: Facebook)
Daisie Larsens opdatering på Facebook, som falder Jeppe Bruus for brystet (Foto: Facebook)
 

 

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere