Efter Sass' vilde narko-udmelding: S har aldrig været tilhænger af narkolegalisering

Henrik Sass Larsen vil legalisere alle former for narkotika, men hans socialdemokratiske partifæller på Christiansborg har aldrig været fortalere for legalisering af hash eller hårde stoffer

I en ny debatbog, EXODUS – vejen frem for centrum-venstre, argumenterer Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen for at legalisere cannabis og afkriminalisere kokain. En linje, der ligger langt fra hans partifæller på Christiansborg. Foto: Stine Bidstrup
I en ny debatbog, EXODUS – vejen frem for centrum-venstre, argumenterer Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen for at legalisere cannabis og afkriminalisere kokain. En linje, der ligger langt fra hans partifæller på Christiansborg. Foto: Stine Bidstrup

Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen åbner op for at afkriminalisere alle former for narkotika. 

Det fortæller han i en ny bog. I et interview til Information uddyber han, at han mener det er staten, der skal stå for den fremtidige hashhandel. Sass Larsen sidder dog imidlertid ikke i en folketingsgruppe på Christiansborg, der nogensinde har talt varmt for den mulighed - snarere tværtimod.

Til Ekstra Bladet siger Sass' partifælle, den tidligere justitsminister og nuværende retsordfører Morten Bødskov til Ekstra Bladet onsdag, 'at det slet ikke er Socialdemokratiets politik', og at det heller ikke bliver det.

Socialdemokratiets retsordfører afviser over for Ekstra Bladet, at det er socialdemokratisk politik, at afkriminalisere brugen af hårde stoffer eller legalisere hash, som hans kollega Henrik Sass Larsen ellers slår på tromme for i en ny debatbog. Foto: Thorkild Amdi Dansk politik - 16. maj. 2018 - kl. 11:01 Ballade i S: Bødskov taler hash-Sass imod

I årevis har der da også været uenighed mellem socialdemokraterne i Københavns Kommune og deres partifæller på Christiansborg i spørgsmålet om, hvorvidt hash skal legaliseres.

Uenig med borgerrepræsentationen
I 2009 da Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen var social- og familiepolitisk ordfører erklærede hun sig uenig med Københavns Borgerrepræsentation i spørgsmålet om en legalisering af hash.

Den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen har aldrig været tilhænger af en legalisering af hash eller hårde stoffer. Foto: René Schütze
Den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen har aldrig været tilhænger af en legalisering af hash eller hårde stoffer. Foto: René Schütze
 

- Jeg forstår godt, hvorfor man gerne vil legalisere hash, fordi handlen har nået de højder, den har. Og det er i høj grad den, der blandt andet finansierer bandekonflikten. Så den del af diskussionen kan jeg godt forstå, men jeg tror ikke, det er den rigtige vej at gå, sagde partiformanden i Berlingske.

Hendes partifælle og tidligere justitsminister Morten Bødskov har heller aldrig været tilhænger af at legalisere de brune klumper. I slutningen af 2012 havde Bødskov et indlæg i Politiken under overskriften 'Vi vil ikke legalisere hash - for det er sundhedsskadeligt'

Morten Bødskov gik i 2012 ikke ind for en legalisering af hash - tværtimod.
Morten Bødskov gik i 2012 ikke ind for en legalisering af hash - tværtimod.
 

- Lovlig hashhandel vil med stor sandsynlighed medføre et generelt øget forbrug af rusmidlet og dermed flere skader. Vi vil ikke legalisere hash, fordi det er stærkt sundhedsskadeligt. Punktum, skrev Morten Bødskov dengang.

I maj 2014 gav den daværende regeringen ledet af Socialdemokratiet den socialdemokratiske overborgmester i København, Frank Jensen, et officielt nej til forsøgsordning med kontrolleret legalisering af hash i hovedstaden.

Både den daværende justitsminister Karen Hækkerup og den tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup fejede idéen med en forsøgsordning af bordet:

- En forsøgsordning med lovliggørelse af hash vil efter regeringens opfattelse øge tilgængeligheden af hash, hvilket med stor sandsynlighed vil medføre et øget forbrug og dermed flere skader. Derfor støtter vi ikke sådan en forsøgsordning, sagde Karen Hækkerup dengang til Berlingske.

Kold skulder til Alternativet
Så sent som i maj 2016 var det Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen, der i skrivende stund er på barsel, der langede ud efter Alternativets politiske leder Uffe Elbæk. Elbæk erklærede sig klar til, at drøfte en legalisering af hårde stoffer, men det blev ikke taget godt imod af den socialdemokratiske retsordfører.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen afviste i 2016 Alternativets forslag om at drøfte en legalisering af hårde stoffer. Foto: Jens Dresling
Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen afviste i 2016 Alternativets forslag om at drøfte en legalisering af hårde stoffer. Foto: Jens Dresling
 

Hun afviste at diskutere en afkriminalisering af 'nogen som helst form for narkotika:

- Det kan godt være, at nogle i den kreative klasse kan finde ud af at tage stoffer og gå på arbejde dagen efter, men Uffe Elbæk svigter hér de mange i de svageste lag, som vi mister på grund af narkomisbrug, lød det fra Trine Bramsen i Berlingske.

S med på forsøgsordning
I slutningen af 2016 blev dog indgået en bred politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

En aftale om en fireårig forsøgsordning, som gør det muligt for patienter med kræft eller sklerose, at få medicinsk cannabis udleveret lovligt.

Mindst 200 personer har fået ordineret medicinsk cannabis, siden en forsøgsordning trådte i kraft 1. januar i år.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen