Efter Tour de France-kaos: Nu taler Løkke

Oven på kommunikationskaos om Tour de France-start i Danmark holder statsministeren nu pressemøde om nyheden

Forvirringen var total onsdag, da historien - delvist - kom frem. Journalist Brian Askvig forklarer nærmere. Producer: Martin Lorentsen

Oven på et besynderligt forløb med nyheden om cykelløbet Tour de Frances begyndelse i Danmark i 2021, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen nu holde pressemøde.

Onsdag blev nyheden først breaket og siden trukket tilbage af både flere ministre samt en international tv-station. Samtidig bekræftede løbschefen Christian Prudhomme nyheden over for Ritzau.

Nu vil statsministeren samt Københavns overborgmester, Frank Jensen, og erhvervsminister, Rasmus Jarlov, holde pressemøde på Københavns Rådhus kl. 10.30. 

Til stede vil også være kronprins Frederik.

Men selv efter væg-til-væg-dækning af nyheden onsdag fremgår der fortsat ikke et pip om pressemødets egentlige årsag på pressemødeinkaldelsen.

Ministre på glatis
Både finansminister Kristian Jensen og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fik ellers onsdag rodet godt og grundigt rundt på Twitter. Samtidig holdt statsministeren, der selv har lagt et stort arbejde i at få det prestigiøse cykelløb til Danmark, sig fuldstændig tavs.

Løkke var nemlig til politisk møde i Finland.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har det hele tiden været planen, at statsministeren skulle lancere den store nyhed selv på et pressemøde torsdag.

Den plan blev dog forpurret dagen forinden af det mærkværdige forløb.

Først glædede Kristian Jensen sig over nyheden, mens han henviste til sportskanalen Europe 1, som dog lynhurtigt trak den tilbage.

Det fik også finansministeren til at trække sit eget tweet:

Flere brugere af det sociale medie havde dog allerede fanget det første tweet:

Også kulturminister Mette Bock bidrog til festen med et tweet, hvor hun sad foran et dansk og et fransk flag.

Ministrenes forsøg på at 'trække nyheden tilbage' forslog dog som en skrædder i helvede. For alt imens havde Ritzaus Bureau haft fat i løbschefen Christian Prudhomme, som åbent bekræftede:

- Det bliver København for første gang i 2021. Det er mødet mellem verdens største cykelløb og verdens største cykelby, lød det fra Prudhomme ifølge Ritzau.

Efter Twitter-stormen om Tourens potentielle Grand Depárt i Danmark, strømmede det ind med mere eller mindre velmenende råd til regeringen.

Her fra DR's politiske korrespondent Uffe Tang:

Og fra Radio24Syvs nyhedschef, Kristoffer Eriksen:

Ifølge Ekstra Bladets cykelkommentator, Michael Rasmussen, er kommunikations-kaosset en direkte fornærmelse mod dem, der har arbejdet på at få touren til Danmark.

Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen.

- Det er en højst mærkværdig måde at formidle nyheden på. Jeg tror, man kan føle sig sikker på, at løbet faktisk kommer til Danmark, men at det skulle blive offentliggjort på denne måde, er en kæmpe brøler, sagde Michael Rasmussen torsdag til Ekstra Bladet.

- Normalt forsømmer ASO (Tour-arrangør, red.) ingen chance for at demonstrere, hvor storslået Tour de France er, men her er det da godt nok gået helt skævt.

159 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere