Efter tv-program: Pape efterlyser kvinder i ghettoerne

I det nye DR program 'Realitytjek' besøger Søren Pape Gellerupparken, der en af Danmarks hårdeste ghettoer. På to dage talte han ikke med en eneste kvinde

Den konservative formand Søren Pape står undrende tilbage, efter han torsdag aften medvirkede i DR-programmet 'Realitytjek'.

Her talte han ikke en eneste kvinde på de to dage han var på besøg Gellerupparken i Aarhus, og det har fået den tidligere justitsminister op af stolen.

Gennem et skriftligt citat sendt via sin særlige rådgiver, siger han:

'Jeg er chokeret over, at jeg ikke taler med én eneste kvinde på to dage. Det siger jo noget om, at alt for mange kvinder kun har en rolle i hjemmet, hvor de aldrig bliver integreret i vores samfund.'

Tør ikke stille op
Søren Pape deltager i programmet, fordi han som justitsminister indførte strengere straffe for at komme kriminaliteten i ghettoerne til livs.

'Kun få ville stille op til kamera og fortælle, at banderne styrer ghettoerne. Når kameraet var slukket, var det en anden sag. De tør simpelthen ikke stille op til et interview,' siger Søren Pape.

Ifølge Søren Pape kan man ikke vise ghettoens sande ansigt i et tv-program.

'Det bedste ved programmet er, at der også i Gellerupparken er mennesker, som trækker i en positiv retning. Men du kan aldrig vise ghettoens sande ansigt i et tv-program. Den lille gruppe bandemedlemmer, som styrer ghettoerne, vil aldrig stille op til et interview.'

Ekstra Bladet har uden held prøvet at få en uddybende kommentar fra Søren Pape.

199 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere