Efter vild udmelding: Mette F afviser Sass

Mette Frederiksen (S) mener, i modsætning til sin gruppeformand, ikke, at Danmark skal træde ud af internationale konventioner

Mette Frederiksen slår fast, at Socialdemokratiet ikke vil arbejde for, at Danmark træder ud af nogle internationale konventioner. Foto: Jens Dresling.
Mette Frederiksen slår fast, at Socialdemokratiet ikke vil arbejde for, at Danmark træder ud af nogle internationale konventioner. Foto: Jens Dresling.

S-formand Mette Frederiksen understreger, at Danmark ikke skal udtræde af internationale konventioner.

Det spørgsmål har hun været nødt til at svare på, efter hendes egen gruppeformand Henrik Sass Larsen onsdag aften i debatprogrammet Pind & Sass kom med en noget overraskende bemærkning.

- Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden, siger Sass.

Men den udmelding er hans overordnede altså slet ikke enig i.

- Vi har jo en fortløbende diskussion i Danmark om nogle af konventionerne og deres betydning, for eksempel på udvisning af kriminelle. Det synes jeg er en relevant diskussion.

- Men jeg vil gerne slå fast, også så det ikke kan misforstås, at Danmark i vores øjne ikke skal udtræde af nogen konventioner, og vi kommer ikke til at arbejde for, at det bliver tilfældet, siger Mette Frederiksen til Ritzau.

Flere af Sass' socialdemokratiske kolleger har også kritiseret hans udtalelse. Blandt andet har partiets retsordfører Trine Bramsen også fastslået, at gruppeformandens udtalelse ikke er socialdemokratisk politik.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Henrik Sass Larsen.

Se også: Sass banket på plads af ordfører: - Vores holdning er uændret

Se også: Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen