Efter vildt Trump-angreb: - Du lyver!

Joe Bidens vicepræsidentkandidat går i kødet på Trump, oven på præsidentens udtalelse om, at hun givetvis ikke er juridisk berettiget til posten

Trump vil se på om Kamala Harris overhovedet kan blive vicepræsident. Video: Reuters

Med mindre end tre måneder til det amerikanske præsidentvalg er fløjlshandskerne for alvor taget af.

Onsdag i sidste uge vakte præsident Donald Trump opsigt, da han kommenterede den højreorienterede juraprofessor på Chapman University og republikaner John C. Eastmans indlæg på mediet Newsweek, hvor han såede tvivl om Joe Bidens nye højre hånd, Kamala Harris, overhovedet rent juridisk kan blive vicepræsident i USA på grund af sin afstamning.

Nu er det så den 55-årige senator fra Californiens tur til at angribe Trump.

Politik - 14. aug. 2020 - kl. 09:10 Absurd påstand: - Det jo helt åndssvagt

Vil aflede opmærksomheden
Kamala Harris er født i byen Oakland i delstaten Californien, hvor hun også er nuværende senator. Hun er derfor født på amerikansk jord, hvilket giver hende ret til at blive vicepræsident i USA.

'Trump lyver' derfor, når han siger, at han ikke ved, om hun må stille op, raser Harris ifølge CNN.

- De (Trump-lejren, red.) vil blive ved med at forsøge at aflede opmærksomheden fra faktiske problemer, som berører det amerikanske folk. Jeg forventer, at de vil benytte beskidte kneb, men vi vil være klar, uddyber Harris.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Donald Trump har også hårdnakket hævdet, at Barack Obama ikke kunne være præsident i USA, fordi han ifølge Trump var født i Kenya. Det fik Obama til at offentliggøre sin fødselsattest, der viste, at han er født på Hawaii. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP
Donald Trump har også hårdnakket hævdet, at Barack Obama ikke kunne være præsident i USA, fordi han ifølge Trump var født i Kenya. Det fik Obama til at offentliggøre sin fødselsattest, der viste, at han er født på Hawaii. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Vil undersøge sagen

John C. Eastman rejste i Newsweek spørgsmålet, om Harris kan vælges til embedet som vicepræsident, fordi hun stammer fra jamaicanske og indiske migranter. Trump meddelte onsdag, at han vil undersøge sagen.

- Jeg har lige hørt det. Jeg hørte i dag, at hun ikke lever op til kravene. Forresten så er den advokat, der har skrevet det, meget kvalificeret. Meget talentfuld.

- Jeg aner ikke, om det er rigtigt, men jeg må gå ud fra, at demokraterne har tjekket det, inden hun bliver valgt. Vi ser på det, svarer Donald Trump og spørger desuden journalisten, om Kamala Harris ikke er født i USA.

Newsweek har efterfølgende været ude og undskylde for indlægget. Samtidig understreger de, at man beholder indlægget online for at sikre gennemsigtighed.

Politik - 16. aug. 2020 - kl. 19:10 Marge Simpson blander sig i valgkamp

Donald Trump luftede torsdag en teori om, at Joe Bidens vicepræsidentkandidat, Kamala Harris, ikke er berettiget til at stille op, fordi hendes forældre ikke var amerikanske statsborgere, da hun blev født. (Arkivfoto) Foto: Carlos Barria/Reuters Politik - 15. aug. 2020 - kl. 06:16 Biden kritiserer Trump for 'afskyelig løgn'

653 kommentarer
Vis kommentarer