Eks-spindoktor revser vildt flyforbrug: Som hvis Tulle smuglede flygtninge

Uffe Elbæks tidligere højre hånd og spindoktor Mikkel Nørskov Kjær, der nu er afsat, retter en skarp kritik mod Alternativets politiske ordførers flyvevaner

'Det her er godt nok en vild historie!'

Sådan skriver Uffe Elbæks tidligere spindoktor Mikkel Nørskov Kjær om Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdelene Maiers, 20 flyrejser over tre år, hvoraf 11 har været private ferier.

Og han fortsætter:

'Den politiske ordfører fra Danmarks grønneste parti har fyret 43 tons co2 af på flyrejser på tre år! Det svarer vel nærmest til, at Tulle blev taget i at være kaptajn på en gummibåd, der smuglede flygtninge over Middelhavet', skriver Mikkel Nørskov Kjær i et opslag på sin private Facebook-profil.

 

Den tidligere spindoktor linker i sit opslag til bloggen Fight The Power With Free Speech, som er den blog, der har lavet en opgørelse over Maiers flyrejser.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Mikkel Nørskov Kjær for at få ham til at uddybe, hvad han mener med sit opslag.

- Jeg har ikke andre kommentarer end det, jeg har skrevet der.

- Hvorfor ikke?

- Ej. Det er sådan set det eneste, jeg har at sige til det. Så jeg har ikke nogen kommentarer til det, siger den tidligere Alternativet-spindoktor.

I går medgav Carolina Magdelene Maier, at hun har fløjet for meget privat over de senere år. Det erkender hun blankt, skriver hun. Og at hun skal forbedre sig. Det skrev ordføreren på Facebook.

Hun er blevet beskyldt for hykleri på især de sociale medier, eftersom Alternativet i deres nyeste klimaudspil opfodrer danskerne til, at vi skal kysse mere og flyve mindre. Blandt andet ved at holde sommerferie inden for Danmarks grænser.

Blev afsat
I november 2017 stoppede Mikkel Nørskov Kjær som Uffe Elbæks spindoktor. Det skete efter intern ballade i partiet, hvor gruppeformand René Gade fik til opgave at kulegrave møgsagerne med en intern undersøgelse i partiet.

Dengang ville René Gade ikke fortælle, om der var tale om en decideret fyring af Mikkel Nørskov Kjær.

En af sagerne i partiet handlede om håndteringen af en medarbejder, der blev anklaget for at krænke et andet medlem, og som blev fyret straks efter på den baggrund.

Senere blev den anklagede medarbejder dog genansat af Mikkel Nørskov Kjær, der på det tidspunkt var leder af partiets sekretariat på Christiansborg.

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere