Eksminister er blevet far

Den tidligere Venstre-politiker Peter Christensen og radioværten Josefine Kofoed er her til formiddag blevet forældre til en dreng

Peter Christensen og Josefine Kofoed blev gift i august 2016 i Holmens Kirke. Foto: Anthon Unger
Peter Christensen og Josefine Kofoed blev gift i august 2016 i Holmens Kirke. Foto: Anthon Unger

Den tidligere forsvars- og skatteminister Peter Christensen (V) og radiojournalisten Josefine Kofoed er her til formiddag blevet forældre til en sund og stor dreng.

Både mor og søn har det godt efter fødslen, meddeler Peter Christensen på Facebook.

Peter Christensen blev vraget af vælgerne ved valget i 2015, men blev alligevel udnævnt til forsvarsminister, da partifællen Carl Holst i september samme år måtte stoppe efter flere møgsager.

Parret blev gift i august 2016, mens Peter Christensen stadig var forsvarsminister.

Men da VLAK-regeringen blev dannet senere på året, blev Peter Christensen samtidig fyret som forsvarsminister - og har i dag forladt politik.

Peter Christensen har to døtre fra sit tidligere ægteskab med Nanna Hjorth Christensen.

Se også: Messerschmidts fond betalte Frankrigstur for minister og kæreste: Så dyr var den

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere