Ekspert i byudvikling: Et eksperiment i den helt store skala

Vi kan ikke bulldoze os ud af problemerne, og vi aner ikke hvad resultatet af ghetto-nedrivningerne kommer til at betyde, lyder det fra ekspert i byudvikling

Ekspert mener, at det er et kæmpe eksperiment, vi har gang i i Danmark, når vi river hele bydele ned og tvangsflytter folk. Foto: Tim Kildeborg Jensen.
Ekspert mener, at det er et kæmpe eksperiment, vi har gang i i Danmark, når vi river hele bydele ned og tvangsflytter folk. Foto: Tim Kildeborg Jensen.

Der er god grund til, at beboerne i Vollsmose er bekymrede for deres boligmæssige fremtid.

Det mener Marie Stender, der er antropolog og forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, hvor hun er ekspert i byudvikling og omdannelse af udsatte boligområder.

- Det er helt klart en stor problematik i forhold til ghettoplanen – hvor pokker skal folk flytte hen? Især, fordi de udsatte boligområder ofte ligger i nærheden af storbyer, hvor der er pres på boligmarkedet i forvejen. Så der er ikke plads til dem. Derfor bliver det ret spændende at se, hvor de kan få genhuset folk, siger Marie Stender, der understreger, at hun endnu ikke har forsket i bydelen Vollsmose.

Skubber vi bare problemet videre til det næste område? Jeg kunne godt frygte, at det er det, der kommer til at ske. Vi kan ikke bulldoze os ud af problemerne!, lyder det fra antropolog og ekspert i byudvikling, Marie Stender. Foto: Ritzau Scanpix.
Skubber vi bare problemet videre til det næste område? Jeg kunne godt frygte, at det er det, der kommer til at ske. Vi kan ikke bulldoze os ud af problemerne!, lyder det fra antropolog og ekspert i byudvikling, Marie Stender. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Voldelige grupperinger
Bydelen i udkanten af Odense har i årevis været kendt som et område med høj kriminalitetsrate og højspændte konflikter mellem bandegrupperinger, der har en fælles fortid i indvandrer-banden Black Army. Så sent som i midten af denne måned endte en konflikt mellem Vollsmoses kriminelle grupperinger i en biljagt og flere skudepisoder.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af kommunens forslag til nedrivninger i boligområdet, der med 9100 beboere er landets største ghetto. De 1000 boliger, der skal rives ned, svarer til mere end hver fjerde hjem - og vil betyde, at mellem 2500 og 3000 mennesker skal vinke viske navnet på postkassen ud, når nedrivningerne - der begynder i 2022 og skal være færdig senest i 2030 - er udført.

Se planen for nedrivninger her:

De røde felter på grafikken markerer de bygninger, der ifølge Odense kommunes plan skal rives ned. Hårdest går det tilsyneladende ud over Bøgeparken, hvor stort set alle bygninger forsvinder. Også butikstorvet Vollsmose Torv er ifølge planen jævnet med jorden, når nedrivningsprojektet er slut i senest 2030.

Nye ghettoområder
En analyse fra 2013 - altså længe før beslutningen om 'ghettoplanen' blev truffet - som Dansk Byggeri har lavet, viser, at hvis danskernes boligvaner fortsætter som nu, så vil Odense kommune i 2040 mangle over 12.000 boliger.

- Problemet kan ses både fra den enkelte beboers perspektiv, men der er også det samfundsmæssige perspektiv - opstår der nye ghettoområder et andet sted? Skubber vi bare problemet videre til det næste område? Jeg kunne godt frygte, at det er det, der kommer til at ske. Vi kan ikke bulldoze os ud af problemerne!

Et eksperiment
Marie Stender har i sin forskning kigget en del på udlandet for at finde eksempler, som ghetto-planen kan sammenlignes med. Dog er der ingen steder, hvor man går så drastisk til værks som i Danmark og vil skære andelen af almene boliger ned til 40 procent i alle de mest udsatte boligområder samtidig.

- Men det er en helt ny situation, som vi ikke har stået i før. Vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde. Det er første gang, vi tager en gruppe mennesker og siger til dem, at de skal bo et helt andet sted. Det er virkelig et eksperiment i den helt store skala, og derfor er det vigtigt, at vi tæt følger, hvordan det kommer til at gå, og hvad det får af betydning.

Tavshed i boligforeninger: Tal med kommunen

To boligforeninger står for lejemålene i bydelen Vollsmose; Civica, der administrerer seks af parkerne i ghettoen, og Fyns Almennyttige Boligforening (FAB), der står for tre af parkerne.

I den største af boligforeningerne har de ikke lyst til at udtale sig om fremtiden for deres beboere, der indtil videre lever i uvished.

- Jeg vil bede dig henvende dig til Michael Bruhn Frederiksen, chef for transformation og strategi ved Odense kommunes borgmesterforvaltning, skriver Nanna Muusmann, der er ansvarlig for boligstrategier i Civica og medlem af Vollsmoses bestyrelse, i en mail til Ekstra Bladet, og svarer efterfølgende ikke på vores opfordring til et interview om hendes beboeres bekymringer.

- Af hensyn til vores beboere ønsker vi ikke at kommunikere om en plan, der stadig er under udarbejdelse. Når vi i maj fremlægger det endelige udkast til en udviklingsplan for beboerne, vil vi også informere dem om genhusning, lyder det ligeledes i en mail fra FAB's Hanne Rosenberg Christiansen.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere