Ekspert om Helles terrorpakke: Åbner for en ladeport af misbrug

Regeringens nye terrorpakke åbner på et punkt op for en ladeport af misbrug. Lovgivningen kræver afgrænsning, mener jurist

Her præsenterer Helle Thorning-Schmidt antiterrorpakken

- Det kunne sagtens fungere, men det åbner jo bare op for en ladeport af misbrug.

Sådan vurderer jurist og direktør i Justitia Jacob Mchangama et af de punkter, som Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen har fremlagt.

I terrorpakkens punkt 7 lyder det:

- FE skal kunne følge en ekstremist, der tager fra Danmark til f.eks. Syrien eller Irak for at deltage i kamphandlinger, når der er grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed.

Men det mener Jacob Mchangama nemt kan misbruges.

- Vi risikerer, at der åbner sig en ladeport af misbrug, hvor de kan sige, at når en dansker opholder sig i udlandet, så kan FE lytte med. De kunne eksempelvis sige ’better safe than sorry’, og derfor kunne de i et tænkt eksempel have et princip om, at der er grund til at antage, at alle danskere i eksempelvis Syrien, Irak og Tyrkiet vil deltage i kamphandlinger.

Artiklen fortsætter under billedet

Jacob Mchangama (Foto: Nikolaj Svennevig)
Jacob Mchangama (Foto: Nikolaj Svennevig)
 

Dansk politik - 19. feb. 2015 - kl. 13:05 TV: Her er Helles nye antiterrorpakke

- Det kan de gøre dels fordi lovforslaget er så vagt formuleret, og dels fordi der ikke kommer til at være en forudgående retskendelse. Det er selvfølgelig langt fra sikkert, at FE vil operere sådan, men når det ikke skal forbi en dommer, så er det i vidt omfang op til FE selv, siger Jacob Mchangama til Ekstra Bladet.

Ifølge juristen kan eksempelvis nødhjælpsarbejderne eller journalister risikere at blive overvåget, hvis ikke der kommer en afgrænsning i loven.

Wammen forsvarer forslag
På pressemødet i statsministeriet spurgte en del journalister ind til netop punkt 7, men Nicolai Wammen gled af på spørgsmålene.

Derfor skal efterretningstjenesten have udvidede beføjelser til at overvåge og aflytte potentielle terrorister.

- Forsvarets Efterretningstjeneste har i dag ikke lovhjemmel til målrettet at indsamle oplysninger om danske ekstremister, der opholder sig i udlandet, siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) under præsentationen af regeringens nye antiterrorudspil.

Se også: Pape om Helles terrorplan: Ville ikke blive glad for den til jul

- FE kan lytte med, hvis der sidder to ekstremister i Syrien, og de begge kommer fra Irak. Hvis den ene kommer fra Danmark, har de ikke samme mulighed, påpeger ministeren.

Han forklarer, at aflytningen skal kunne ske, uden at efterretningstjenesten har fået tilladelse gennem en dommerkendelse.

- Forsvarets Efterretningstjeneste har i dag ikke lovhjemmel til målrettet at indsamle oplysninger om danske ekstremister, der opholder sig i udlandet. FE kan lytte med, hvis der sidder to ekstremister i Syrien, og de begge kommer fra Irak. Hvis den ene kommer fra Danmark, har de ikke samme mulighed

Pia Olsen Dyhr mener, at der er brug for en konkrete udspil efter angrebet mod København i weekenden (Foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 19. feb. 2015 - kl. 11:26 SF om Helles pakke: Reaktion på Paris-angreb - nu mangler dansk plan

- Vi vil meget gerne give FE en mulighed for på stedet at kunne gribe ind, hvis der er planlægning af et angreb mod Danmark, også selvom der er en dansker med. Og der er kontrol med overvågningen, fordi der sker tilsyn med efterretningstjenesterne, sagde Nicolai Wammen på pressemødet.

Helt konkret ønsker regeringen at målrette 970 mio. kr. over de næste 4 år til at styrke det danske værn mod terror.

Læs mere om terrorpakken her.

Trine Bramsen langer kraftigt ud efter Lars Løkke, efter Venstres formand har skrevet en opdatering om et terrorforslag på Facebook (Foto: Per Rasmussen) Dansk politik - 19. feb. 2015 - kl. 08:32 Freden forbi på Borgen: S-profil angriber Lars Løkke

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere