Ekspert om milliardfond bag Løkkes sundhedsreform: Regeringen bruger talmagi

Statsministeren lovede ’seks milliarder totalt nye’ kroner – men professor i sundheds-økonomi er bekymret for regeringens regnestykke

Regeringen indfører nogle dristige antagelser – og så vupti, så passer pengene, lyder det fra professor Kjeld Møller Pedersen om økonomien bag Løkke-regeringens sundhedsreform. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen indfører nogle dristige antagelser – og så vupti, så passer pengene, lyder det fra professor Kjeld Møller Pedersen om økonomien bag Løkke-regeringens sundhedsreform. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit pressemøde onsdag formiddag gav indtryk af det modsatte, så følger der ikke ekstra penge med regeringens nye sundhedsreform.

Det forklarer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

– Man kan godt blive bekymret for, om det hænger sammen økonomisk. Det er meget uklart beskrevet, og det er ikke nye penge, som er afsat. Det er den sædvanlige magiske trylleformular, man bruger, når vi snakker økonomi. Vi indfører nogle dristige antagelser – og så vupti, så passer pengene, siger Kjeld Møller Pedersen.

Krig på spin-ord
Allerede før onsdagens pressemøde var reformplanen blevet kritiseret for ’centralisering’, fordi regionsrådene skal nedlægges. En samlet opposition går derfor til valg på at sløjfe Løkkes reform og bevare regionerne.

Søren Gade (tv) er yderst skeptisk i forhold til Løkkes sundhedsplan. Foto: René Schütze Dansk politik - 16. jan. 2019 - kl. 17:28 Venstre-profiler tordner mod Løkkes reform: Håber ikke det bliver til noget

Regeringens ordspin mod centraliserings-anklagen er at lade reformen finansiere via en såkaldt ’ny nærhedsfond på seks milliarder kroner’.

– De seks milliarder er totalt nye penge til formålet. De har aldrig været brugt før. Nogle af pengene har så været brugt til at udbetale honorarer til regionspolitikere. Nogle af pengene har været brugt til at give partistøtte til mit eget og andre partier, så de har jo været brugt før. Men altså ikke til det, vi nu vil bruge dem til. Men altså, hvad er nye og gamle penge? Nu bruger vi dem til at lave sundhedscentre og akutberedskaber, lød det fra Lars Løkke.

Løkke: - Friske penge
Ifølge statsministeren kan ’nærhedsfonden’ finansiere 25 nye sundhedscentre, 10-15 nye akutberedskaber og modernisere 100 lægeklinikker.

– Og det er med friske penge til formålet, fastslog Løkke og gav altså det indtryk, at besparelserne på partistøtte og honorarer til de regionale politikere skulle fylde 'nærhedsfonden' op.

Men reelt stammer de seks milliarder kroner dels fra fremtidige - udokumenterede - administrative besparelse på 1,5 milliarder kroner ved at nedlægge regionerne, dels regionernes egenkapital på 300 millioner kroner – og dels 4,2 milliarder kroner, som allerede i forvejen er afsat på tidligere finanslove til sundhedssektoren og investeringer.

Til sammenligning så blev der i 2017 ’blot’ udbetalt 66 millioner kroner i honorarer til regionspolitikere samt 13,5 millioner kroner i regional partistøtte, oplyser Danske Regioner.

– Man bliver ikke meget klogere på, hvordan regeringen vil hente de 1,5 milliarder på besparelser, siger professor Kjeld Møller Pedersen.

Han understreger, at det også udokumenteret antages, at man kan trække to milliarder ud af sygehusene ved at forebygge 40.000 indlæggelser og flytte 500.000 kontrolbesøg.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få udleveret forudsætningerne for regeringens beregningerne og antagelser hos Finansministeriet.

Overblik: Løkkes sundhedsudspil

Regeringen opstiller to konkrete mål med en ny sundhedsreform:

- Flere patienter skal behandles lokalt, så der skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025.

- Det er især kronisk syge patienter som i langt højere grad skal behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

Midlet er at nedlægge de fem regioner og fyre de 205 regionspolitikere for at erstatte dem med tre lag:

- Øverst vil være et statsligt organ kaldet ’Sundhedsvæsen Danmark' under Sundhedsministeriet, som står for økonomi, it og styring.

- I midten fem sundhedsforvaltninger, som geografisk passer med de nuværende regioner. Forvaltningerne skal stå for driften af sygehuse, ambulanceberedskabet og praksisområdet.

- Tættest på borgerne skal være 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber, som skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet. Fællesskaberne skal ’bygge bro’ mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.

Samtidig vil regeringen sikre patienterne bedre rettigheder med en række tiltag:

- Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.

- Patientvejledningen skal forbedres ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.

- Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

Finansminister Kristian Jensen (V) samt Næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S), Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) og Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Dansk politik - 16. jan. 2019 - kl. 16:59 Regionspolitikere skal have løn for regionsløst år

176 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere