Ekspert om overvægten af mandlige ministre: De frygter at miste magten

De tunge ministerier har mænd på toppen - de bløde minsterier har kvinder. Det er et klart udtryk for mænds frygt for at miste magt, mener ekspert

I Danmark sidder mænd i toppen af de 'tunge' ministerier, men kvinder bestrider de 'bløde' ministerposter. - Det er et udtryk for, at de herrer, der sidder på magten, ikke vil afgive den, siger Birgitte Possing, der er professor i antropologi og forfatter til bogen 'Argumenter imod kvinder'. Foto: Ritzau Scanpix.
I Danmark sidder mænd i toppen af de 'tunge' ministerier, men kvinder bestrider de 'bløde' ministerposter. - Det er et udtryk for, at de herrer, der sidder på magten, ikke vil afgive den, siger Birgitte Possing, der er professor i antropologi og forfatter til bogen 'Argumenter imod kvinder'. Foto: Ritzau Scanpix.


Vi ender med at få flere fattige ældre kvinder

I mere end 40 år har det været bestemt ved lov, at arbejde af samme værdi skal lønnes lige. Alligevel får ansatte i typiske kvindefag langt lavere løn end dem i mandefag.

Løngabet mellem mænd og kvinder er således på 13 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Og det er ikke kun et nu-og-her-problem for den enkelte i kvindefagene, som har mindre økonomisk råderum.

- En anden konsekvens er jo, at ansatte i kvindefagene - oftest kvinder - også bliver dårligere stillet end mændene i forhold til livsindkomst og pension, har ligestillingsminister Eva Kjer Hansen tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Hun bliver bakket op af Katja Iversen, der er direktør i den verdensomspændende organisation Women Deliver, som kæmper for kvinders ret til ligestilling.

- Ud over at kvindefagene er så lavt værdisat, skyldes forskellen i livsløn også, at det stadig er kvinderne, der tager barsel og går på nedsat tid for at få enderne til at mødes - og dermed bliver deres opsparing til pensionen meget mindre. Vi ender med at få flere fattige ældre kvinder, siger hun.

Ekstra Bladet sætter de kommende dage fokus på den manglende ligestilling på det danske arbejdsmarked - både i forhold til skævvridningen mellem mande- og kvindefag, men også de store forskelle, der findes internt i de enkelte faggrupper.

I dag fortæller to sygeplejersker om deres hverdag i en lavtlønnet kvindebranche, hvor de få mænd, der er, sørger for at sætte sig på lederposter og opnå tillæg, som gør, at de tjener mere i løn end deres kvindelige kolleger.

Nul kvinder har siddet for bordenden i Skatteministeriet. Én kvinde har været finansminister, én udenrigsminister, én statsminister og ligeledes én forsvarsminister. Det er vel at mærke i alt siden 1953, viser Ekstra Bladets gennemgang af samtlige ministre og ministerier.

Theis Liebach Smedegaard har - på trods af, at han ikke har været uddannet sygeplejersker i mere end fem år - allerede møvet sig op i hierarkiet og søgt lederstillinger. Foto: Olivia Loftlund. Tæt på Sygeplejersker om lav løn: Hun tog barsel - han valgte karrieren

- Jeg mener, det er udtryk for, at de herrer, der sidder på magten, ikke vil afgive den. Jeg ved ikke, om det er bevidst eller tankeløst, men uanset hvad, så er det et udtryk for magttænkning, at man tror, at kun det ene køn kan forvalte de tunge områder som for eksempel finans, skat og forsvar. Det er så konservativt kønsmæssigt, at det gør helt ondt, siger Birgitte Possing, der er antropolog og professor emerita, samt forfatter til bogen 'Argumenter imod kvinder'.

Paradoks
I den anden ende af minister-spektret, har kvinder været overrepræsenteret i 'de bløde' ministerier såsom socialministeriet (13 kvinder, 10 mænd) og sundhedsministeriet (7 kvinder, 5 mænd), mens ingen mand har været minister for ligestilling.

- Vi har formel ligestilling i Danmark, og det brander vi os på. Men det er et paradoks, for det har vi ikke i virkeligheden. Vi har hverken opløst køns-arbejdsdelingen på arbejdsmarkedet (med kvindefag og mandefag, red.) eller den hierarkiske kønsfordeling med mænd i toppen og kvinder i bunden. Den lever i bedste velgående, mener Birgitte Possing, der samtidig påpeger, at ligestillingsministeren samtidig er fiskeriminister, hvilket illustrerer, hvor magten ikke er, og hvor højt - eller lavt - det er på den politiske dagsorden.

Theis Liebach Smedegaard har - på trods af, at han ikke har været uddannet sygeplejersker i mere end fem år - allerede møvet sig op i hierarkiet og søgt lederstillinger. Foto: Olivia Loftlund. Tæt på Sygeplejersker om lav løn: Hun tog barsel - han valgte karrieren

Magtens jernlov
Hun kalder opdelingen af mænd og kvinder i de hhv. 'tunge' og 'bløde' ministerier for 'et udtryk for magtens jernlov'.

Magtens jernlov lyder: 'Hvor magten er, er kvinderne ikke. Hvor kvinder er, er magten ikke.'

- Et andet sted, hvor magtens jernlov kommer til udtryk, er i Folkekirken. Det er faktisk et af de områder, hvor der efterhånden er fuld ligestilling - på trods af, at det tidligere var ekstremt konservativt og hvor præste- og bispeembedet var forbeholdt mænd. Og hvordan kan det så være? Det hænger angiveligt sammen med, at kirken ikke længere har nogen magt i samfundet.

Birgitte Possing fortæller, at skævvridningen i den politiske magt mellem mænd og kvinder ikke kun kommer til udtryk i ministerierne: - Det sker også i det nære, lokale demokrati. Vi har 98 kommuner i Danmark. 84 af dem har en mandlig borgmester. Som om kvinder ikke har visioner eller talent til at bestride en borgmesterpost. Det ved vi jo, at de har. Foto: Ritzau Scanpix.
Birgitte Possing fortæller, at skævvridningen i den politiske magt mellem mænd og kvinder ikke kun kommer til udtryk i ministerierne: - Det sker også i det nære, lokale demokrati. Vi har 98 kommuner i Danmark. 84 af dem har en mandlig borgmester. Som om kvinder ikke har visioner eller talent til at bestride en borgmesterpost. Det ved vi jo, at de har. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Tør ikke sige det højt
- Men det går trods alt i den rigtige retning - det er ikke længere forventningen, at kvinder går hjemme.

- Nej, kun hvis man er sådan en Joachim B. Olsen-type, siger hun og griner.

- Der er stadig nogle, der synes, at kvinder ikke kan. De findes. Der er bare ikke ret mange, der tør sige det højt. Men ja, det er stille og roligt ved at blive flyttet. Det er dog op til den enkelte topleder-kvinde at bane sin egen vej.

- Skal kvinder, der gerne vil magten, opføre sig mandigt for at få det?

- Nej, og det er netop en af mine pointer i min bog. Kvinder har meget smalle stier at gå på, mens mænd kan opføre sig meget forskelligt i lederrollen og samtidig udfylde den. Men enten opfattes kvinder for kvindagtig, for velklædt, for erotiske, eller for mandhaftige.

Helle Thorning-Schmidt blev hurtigt stigmatiseret for sin stil, som er meget kvindelig, siger Birgitte Possing. Foto: Henning Hjorth.
Helle Thorning-Schmidt blev hurtigt stigmatiseret for sin stil, som er meget kvindelig, siger Birgitte Possing. Foto: Henning Hjorth.
 

Vestager og Thorning
- Prøv at se på Margrethe Vestager. Det har taget hende lang tid at finde sin stil, der hverken er det ene eller det andet, mens Helle Thorning-Schmidt meget hurtigt blev stigmatiseret.

Margrethe Vestager er eksemplet på en kvindelig toppolitiker, der har formået at finde den rette balance i sin fremtoning i en magtverden med mænd: - Hun er hverken for erotisk kvindelig, eller for mandhaftig. Hun er hverken det ene eller det andet, siger Possing. Foto: Ritzau Scanpix.
Margrethe Vestager er eksemplet på en kvindelig toppolitiker, der har formået at finde den rette balance i sin fremtoning i en magtverden med mænd: - Hun er hverken for erotisk kvindelig, eller for mandhaftig. Hun er hverken det ene eller det andet, siger Possing. Foto: Ritzau Scanpix.
 

- Hvordan opnår vi så ligestilling?

- For det første flytter vi os kun, hvis vi erkender, at vi har et problem. For hvis vi siger, at vi har ligestilling - og brander os på det - så får vi det aldrig. Vi skal identificere uligheden, før vi kan ændre den.

- Næste skridt er at turde tage diskussionen om, hvordan vi løser det. Hvilke politiske tiltage skal vi lave - lige fra delt barsel, over nye former til kvoteringer, til mentorordninger.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ritt Bjerregaard: Der er ALTID kompetente kvinder

Ritt Bjerregaard har været social minister, undervisningsminister og fødevarerminister, mens hun også har været overborgmester i København. Foto: Linda Johansen.
Ritt Bjerregaard har været social minister, undervisningsminister og fødevarerminister, mens hun også har været overborgmester i København. Foto: Linda Johansen.
 

Ritt Bjerregaard er en af de ganske få kvinder, der har siddet i toppen af dansk politik, bl.a. som  undervisningsminister, fødevareminister, socialminister, boligminister, EU-kommisær, gruppeformand, overborgmester mm.

Tæt på Asger Aamund: Kvoter vil være døden

- Jeg hører ikke til dem, der er blevet diskrimineret, men jeg kan klart se, hvordan kvinder skal kæmpe langt hårdere end mænd for at være med i de centrale udvalg. Især økonomi er noget af det, der skal arbejdes hårdt for. Det kan man også se i erhvervslivets bestyrelser og i banksektorens ledelser, hvor kvinder er i stærkt undertal.

- Hvorfor?

- Der ligger en forventning om, at det er nok ikke rigtig noget for kvinder. Men der er mange kvinder, der gerne vil. Jeg kan huske fra min tid i politik, at når der skulle nedsættes udvalg og findes formænd, var det altid mig, der skulle sidde og sige: 'Hov, hvorfor er det ikke en kvinde'? Jeg havde altid nedskrevet en liste over kompetente kvinder, når de kom med deres argumenter om, at 'vi har skam prøvet, men der er altså ikke nogle'. Det kunne jeg dermed afvise. Der er ALTID nogle kompetente kvinder.

- Hvad er løsningen. Kvoter?

- Jeg er stor tilhænger af kvoter. Da jeg lige var blevet valgt ind i socialdemokratiet, havde man aldrig haft en kvinde i finansudvalget, der var det absolut vigtigste udvalg. Det var i rødstrømpernes tid, og det var efterhånden pinligt, så derfor blev jeg spurgt, om jeg ville i udvalget. Jeg var nyvalgt, og de vidste intet om, hvad jeg kunne, men det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg blev kvoteret, fordi de var nødt til at have en kvinde. Det havde jeg intet imod, for det gav mig en platform og mulighed for at vise, hvad jeg duede til.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det er i aften Ekstra Bladet holder debatmøde om ligestilling, og du er inviteret.
Bestil billet på ekstrabladetbillet.dk.

Se nøgletal for ligestilling i Danmark - eller manglen på samme:

Løngab:

Angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Par, hvor kvinden tjener mest:

Angiver par, hvor kvinden tjener mere end manden, set i forhold til par i alt (20-64-årige).

1989: 21 procent 

2017: 30,1 procent

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kvinder i bestyrelser og direktioner:

Bestyrelser: 19 procent

Direktioner: 14,8 procent

Indikatoren er kun beregnet i forhold til det antal bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der er et oplyst køn på. Der er personer i statistikken over medlemmer af bestyrelser og direktioner, som ikke er identificerbare, og det er derfor ikke muligt at bestemme deres køn, alder, uddannelse mv. I nogle tilfælde er kønnet bestemt ved hjælp af navnet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Barsel:

Angiver det gennemsnitlige antal orlovsdage fædre og mødre har taget efter fødslen. Indikatoren omhandler kun de børns familier, hvor moren og faren bor sammen og de begge er berettiget til barsel (tallet er fra 2015)

Fædre: 30,8 dage

Mødre: 297,6 dage

157 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere