Eksperter: Kofod kan ikke frasige sig ansvar

Jeppe Kofod kan ikke løbe fra ansvaret i sagen om FE-orienteringen uanset, om han har siddet med den i hænderne eller ej, lyder det fra eksperter

Det er ministerens ansvar. Også selv om man personligt ikke har modtaget FE-orienteringen om IS-udsmuglinger i de syriske lejre eller ej.

Sådan lyder dommen nu fra to eksperter, der undres over, at ikke én af de fire ministre har set den centrale FE-orientering.

Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, fremhæver, at der inden regeringen modtog FE-orienteringen, blev vedtaget lovændringer om statsborgerskab og konsulær bistand. Derudover har der været holdt flere samråd om emnet.

- Der er helt klart politisk opmærksomhed omkring fremmedkrigerne og også særskilt børnene. Så en minister skal vide, at der her er en udvikling, der er relevant. I sidste ende, så er det dem, der er ansvarlige for det og for at informere Folketinget. Også på et eventuelt uagtsomt grundlag, siger han

Mettes forklaring: Kofod så ikke omstridte papirer

Han fremhæver samtidig, at det især er Udenrigsministeriets håndtering, der er i fokus på grund af sagens helhed. Han mener ikke, at det har betydning, om ministrene har set selve orienteringen fra FE. De har ansvar for sagen uanset hvad, lyder det.

- Det undrer mig, hvis udenrigsministeren ikke har fået oplysninger om det her. Danske statsborgere - børn i fare, som man tidligere har haft overvejelser om, hvordan skulle evakueres, siger han.

- Udenrigsministeren skal tage vare på de opgaver, der er indenfor ministerområdet. Ministeren skal også sikre sig, at han får de nødvendige informationer, så han kan give Folketinget fyldestgørende oplysninger, siger Frederik Waage.

Pilen peger på Kofod: Ambassader modtog hemmelige FE-oplysninger

Burde kende indholdet
Tim Knudsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet er enig i vurderingen af, at ministrene burde have kendt til oplysningerne.

- Der har været politisk fokus på den sag i lang tid. Hvis embedsmænd har forsømt at orientere dem, så synes jeg, at det er kritisabelt. Det kan ikke nytte noget, at vi har et system, hvor det er så let for ministrene at sige, at de ikke vidste noget om det, siger han.

Han mener heller ikke, at det har betydning i forhold til ansvaret i sagen.

- Det betyder ikke ret meget. Det ændrer jo ikke substansen i det hele. Nu bør det være inde i beslutningsgrundlaget for, hvordan man drøfter det her videre frem. Det er i høj grad relevant.

- I princippet har de jo ansvar for alt, hvad der foregår i deres ministerium. Hvis man altid bøjede sig for argumentet om, at de ikke vidste det, så kan de jo holde sig i bevidst uvidenhed om mange ting, uden at vi kan holde dem ansvarlige. Det går jo ikke, siger Tim Knudsen.

Artiklen fortsættes under videoen ...

 

Hemmelige FE-oplysninger: IS har skabt Kalifatets Løveunger i fangelejr  

'Mærkeligt hvis ikke én minister kendte indholdet'

Selve forklaringen om, at ministrene ifølge statsminister Mette Frederiksen ikke har være bekendt med orienteringen, er vanskeligt at vurdere, lyder det fra de to forvaltningseksperter.

- Det kan sagtens være, at de ikke har modtaget selve orienteringen, men jeg har meget svært ved at forstå, at man ikke har modtaget indholdet af orienteringen som minister. At der ikke er én af de fire ministre, der har modtaget en så væsentlig oplysning, når man tænker på, hvor meget fokus, der er på området, siger Frederik Waage.

- Alle de her undskyldninger kan være gode nok, men på bundlinjen står, at vi ikke kan have et system, hvor ministrene fralægger sig ethvert ansvar, hvis de ikke har fået besked. Derudover er det embedsmændenes forpligtelse at orientere dem om sager af væsentlig politisk betydning. Det vil jeg vurdere, at denne sag har, siger Tim Knudsen.

Ekstra Bladets afsløringer af IS-udsmuglinger

Ekstra Bladet har den seneste tid afsløret, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i september 2020 advarede regeringen om, at Islamisk Stat udsmugler børn fra lejrene, hvorefter de træner dem militært med henblik på, at de skal begå terror i deres hjemland.

Fire ministerier modtog FE-orienteringen: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet.

Det blev samtidig afdækket, at mindst 30 børn allerede var smuglet ud, men FE havde ifølge orienteringen ikke informationer om, hvorvidt der var tale om danske børn. Forsvarsminister Trine Bramsen har siden oplyst, at der ikke har været bortførelsesforsøg af danske børn.

Efterfølgende kunne Ekstra Bladet følge op med afsløringen af, at regeringen samtidig var blevet orienteret af FE om, at Islamisk Stat har udset sig 350 børn ned til 10-års alderen til deres udsmuglinger. Børn, som sidder i det lukkede anneks i lejren, hvor også danske børn siden 2019 har siddet fanget.

FE har derudover orienteret om, at IS har oprettet en børneafdeling inde i al-Hol lejren, hvor danske børn sidder. 'Kalifatets Løveunger' hedder afdelingen.

Børnene i lejrene risikerer altså både at blive udsmuglet og trænet til terror, men også at blive radikaliseret inde i lejren med målet at føre IS-slægten videre.

Mette F. i vild redningsaktion: Vil redde Jeppe Kofod

Regeringen advaret af FE: Islamisk Stat smugler børn ud fra fangelejrene

Danske børn i fare: Islamisk Stat har udset sig 350 børn

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.