Eksperter om boligfup: 'En klar fejl'

Eksperter retter nu skarp kritik af Egedal Kommune i den spegede sag om planudvalgsformandens 'medhjælperbolig'. Kommunen afviser fortsat interview

Følg Politik

Ved du noget? Så kontakt journalisten på lve@eb.dk

Egedal Kommune bad aldrig sin egen planformand om reel dokumentation for, at han overholdt loven, da han i 2019 fik tilladelse til at opføre et 200 kvadratmeter stort parcelhus til sine pensionerede forældre under påskud af, at der var tale om en landbrugsmæssig erhvervsbolig.

Og dét altså heller ikke selvom at politikeren - bl.a. ifølge dokumenter fra sagen  - på iøjnefaldende vis har ændret sin forklaring flere gange.

- Politikeren har tilsyneladende kunnet slippe afsted med at sige, at han 'har til hensigt' at etablere 'noget', der kræver 'medhjælp'. Men i sagsbehandlingen har man hverken efterprøvet, hvor konkret hensigten var, hvad den landbrugsmæssige aktivitet omhandlede, eller om der overhovedet var tale om kontraktlig ansat medhjælp. Det er en fejl, konstaterer Michael Tophøj Sørensen, landinspektør og lektor i planlægning og ejendomsret ved Aalborg Universitet.

Planformandens divergerende forklaringer

Ulrik John Nielsen, fik i 2019 tilladelse til at bygge et stort hus på sin grund under påskud af, at der var tale om en såkaldt medhjælperbolig til ansatte på hans landbrug.

Betingelserne for medhjælperboliger er restriktive, og en byggetilladelse kræver bl.a., at der reelt er en landbrugsdrift på ejendommen, og at beboerne er ansat på netop den drift.

Det er kommunens pligt at påse, at betingelserne er overholdt.

En aktindsigt viser dog, at politikeren aldrig er blevet bedt om at fremvise skyggen af dokumentation for, at han reelt lever op til kravene.

Det til trods for, at han dokumenterbart har skiftet sin forklaring adskillige gange.

Af aktindsigten fremgår det nemlig, at politikeren overfor kommunen først påstod, at hans pensionerede forældre, som hele tiden har beboet medhjælperboligen, vederlagsfrit hjælper til med driften af hans blomsterforretning i Hørsholm. Sidenhen lød forklaringen så, at han indledningsvist havde haft ’en intention’ om, at forældrene skulle have hjulpet til med driften af et stort drivhus, der dog aldrig er blevet bygget.

Senest har Ulrik John Nielsen overfor Lokalavisen Egedal forklaret, at forældrene bl.a. hjælper til med korndyrkning og dyrehold med får.

Ingen af hans forklaringer er der dog skyggen af dokumentation for.

 

Ingen tryktest og ingen dokumentation
Egedal Kommune har tidligere forklaret, at kommunen indledningsvist gjorde sin pligt og spurgte politikeren ind til hans behov for den landbrugsmæssige ejendom, men at der ingen dokumentation i form af eksempelvis mødereferater eller telefonnotater er herfor.

- Det er ikke i overensstemmelse med reglerne, for det lyder jo til, at kommunen hverken har overholdt sin undersøgelses- eller notatpligt her, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Den påståede medhjælperbolig har kostet mere end 2,5 millioner kroner at opføre. Ifølge Michael Tophøj Sørensen er der - hvis sagen indklages til Planklagenævnet - en betydelig risiko for, at politikeren vil få besked på at rive den. Foto: Kenneth Meyer
Den påståede medhjælperbolig har kostet mere end 2,5 millioner kroner at opføre. Ifølge Michael Tophøj Sørensen er der - hvis sagen indklages til Planklagenævnet - en betydelig risiko for, at politikeren vil få besked på at rive den. Foto: Kenneth Meyer
 

Det samme mener lektor Michael Tophøj Sørensen, der tilføjer, at problemet ikke bliver mindre af, at meget altså tyder på, at planudvalgsformanden slet ikke burde have fået tilladelse til at opføre det pågældende hus.

- Magt- og tillidsforhold løber ofte sammen i en grød, hvis ikke både politikerne - som ansøger og part i en konkret sag - og sagsbehandlerne - i den samme konkrete sag - passer meget på. Og her er dokumentation en god ting, hvis man efterfølgende skal bevise, at man har passet på og 'kørt fuldstændigt efter bogen' ved at behandle planudvalgsformanden på præcis samme måde som enhver anden borger.

Læs selv:

Af et telefonnotat udarbejdet af en jurist i Egedal Kommune fremgår det, at kommunen aldrig forsøgte dokumentation for, at der reelt var tale om en medhjælperbolig eller for, at der var et ansættelsesforhold mellem Ulrik John Nielsen og hans pensionerede forældre, inden den gav ham byggetilladelsen. Dette skete ifølge dokumenterne i sagen heller ikke senere hen. Heller selvom at advokaten tydeligt havde gjort kommunen opmærksom på, at den langt fra havde undersøgt den pågældende sag tilstrækkeligt.
Da kommunen for første gang beder Ulrik John Nielsen om skriftligt at redegøre for sin landbrugsdrift og forældrenes ansættelsesforhold, er politikerens påstand, at forældrene hjælper til i hans firma, herunder hans blomsterforretning i Hørsholm. Da det deraf ingenlunde fremgår, at der da er tale om medhjælp på en landbrugsmæssig drift, kommer den daværende ansvarlige direktør for området politikeren til undsætning:
Ifølge dette notat vejleder den kommunale direktør nemlig politikeren om, hvilke oplysninger, kommunen stadig mangler at få. Direktørens involvering er ifølge Egedal Kommune normal procedure. 'At en fra kommunens ledelse ringer en borger op for at præcisere, hvad det er for oplysninger borgeren bør bringe i orden, er normal procedure, hvis borgeren har besvær med at forstå fortolkningen af lovgivningen,' lyder det således i et skriftligt svar til Ekstra Bladet fra Egedal Kommune. Det er dog ikke supplerende oplysninger, Ulrik John Nielsen på baggrund af direktørens vejledning efterfølgende sender ind til kommunen, men derimod i stedet en ny forklaring:
Nu hedder det sig nemlig pludselig, at Ulrik John Nielsen havde haft en 'intention' om at opstarte en professionel landbrugsdrift i form af et større drivhus på sin grund, og at forældrene skulle have hjulpet til her, men at planen aldrig blev ført ud i livet på grund af corona-situationen. Herfra fandt Egedal Kommune ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen.

Kommune afviser interview
Egedal Kommune har trods gentagne forespørgsler afvist at stille op til et interview i sagen.

I et skriftligt mailsvar har den for sagen ansvarlige, kommunale direktør, Sune Schou, dog forklaret, at den pågældende dokumentationspraksis - eller måske rettere manglen på samme - 'har været normal procedure i Egedal kommune' og derfor ikke er enestående for planudvalgsformandens sag, men at man sidenhen har ændret den praksis.

Ulrik John Nielsen, planformand og gruppeformand for Lokallisten Ny Egedal, har givet adskillige, yderst divergerende forklaringer på, hvorfor han har behov for en landbrugsmæssig medhjælperbolig. Han nægter fortsat at svare på Ekstra Bladets spørgsmål i sagen. Foto: Tariq Mikkel Kahn
Ulrik John Nielsen, planformand og gruppeformand for Lokallisten Ny Egedal, har givet adskillige, yderst divergerende forklaringer på, hvorfor han har behov for en landbrugsmæssig medhjælperbolig. Han nægter fortsat at svare på Ekstra Bladets spørgsmål i sagen. Foto: Tariq Mikkel Kahn

Det er ifølge professor Sten Bønsing dog ikke umiddelbart en formildende omstændighed i netop planformandens sag.

- Nej, det kan man ikke ligefrem sige. Der skal være dokumentation for, at kommunen har opfyldt sin undersøgelsespligt. Det er et krav for at være sikker på, at man har den dokumentation, der skal bruges for at træffe den rigtige afgørelse, og det tyder meget jo på, at man ikke har haft her. 

Ekstra Bladet ville - foruden de ansvarlige i kommunens forvaltning og politikeren selv - ligeledes gerne have talt med Egedal Kommunes socialdemokratiske borgmester, Vicky Holst Rasmussen, men hun har ikke svaret på vores henvendelser.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind