Eksplosivt opgør: Samuelsen, du ydmyger Joachim B. og Ole Birk!

Nu tidligere lokalformand er med egne ord rasende og smækker med døren. Han mener, at han er blevet urimeligt behandlet

Anders Samuelsens LA er blevet for topstyret, mener nu tidligere lokalformand. (Foto: POLFOTO)
Anders Samuelsens LA er blevet for topstyret, mener nu tidligere lokalformand. (Foto: POLFOTO)

Liberal Alliances lokalformand i Gladsaxe, Frank Dahlgaard, forlader Anders Samuelsens tropper. Og det sker med et brag.

Frank Dahlgaard, der har været lokalformand i seks år og er tidligere konservativt folketingsmedlem, stod ifølge sin egen forklaring til at blive smidt ud af partiet.

- Jeg smækker med døren, og jeg er rasende. Det kan ikke være sådan, at vi skal topstyres så meget, at vi ikke kan udtale os lidt frisk og sarkastisk, siger han ifølge Ritzau.

Frank Dahlgaard har skrevet et brev - som han også har sendt til Ekstra Bladet - til LA's forretningsudvalg, hvor han forklarer, hvorfor han forlader partiet.

Dybt pinligt
Han kan simpelthen ikke leve med, at der har sneget sig en omfattende topstyring ind i partiet. Samtidig er han utilfreds med, at partiledelsen har frataget ham muligheden for at stille op til kommunalvalget næste år.

I brevet skriver han bl.a:

'Jeg oplever på det seneste også på TV at se Anders Samuelsen ved et pressemøde på Christiansborg sidde flankeret af Joachim B. Olsen og Ole Birk Olesen, to dygtige og loyale folk, som ikke får lov til at sige eet eneste ord under hele mødet. Det er jo ydmygende, dybt pinligt og bemærkes ikke kun af mig. Er topstyringen virkelig blevet så omfattende?'

Liberal Alliance afholdt 31. aug. pressemøde om 2025-planen, hvor Samuelsen gentog sine trusler til Lars Løkke om topskattelettelser 'hele vejen op'. Undervejs sagde hans to sidemænd ikke en lyd (Foto: POLFOTO)
Liberal Alliance afholdt 31. aug. pressemøde om 2025-planen, hvor Samuelsen gentog sine trusler til Lars Løkke om topskattelettelser 'hele vejen op'. Undervejs sagde hans to sidemænd ikke en lyd (Foto: POLFOTO)
 

I brevet opstiller Frank Dahlgaard - der i 1999 blev ekskluderet fra Konservative, fordi han som EU-skeptiker havde stemt på Dansk Folkepartis Mogens Camre ved valget til Europaparlamentet. - tre betingelser for at blive i partiet. Hvis ikke vil han forlade parti og 'smække med døren'. Betingelserne må man forstå ikke er blevet opfyldt.

'1. Partiet afholder ikke flere pressemøder på Christiansborg, hvor partilederen, Anders Samuelsen, sidder flankeret af folketingskolleger, som ikke på noget tidspunkt får tildelt ordet.

2. Partiledelsen stopper den udrensning af engagerede og selvtænkende medlemmer, som tydeligvis er iværksat. Den skærpede topstyring af Liberal Alliance opgives og der gives plads til forskellighed i den måde, som partiets repræsentanter kan benytte i den offentlige debat.

3. Jeg modtager senest tirsdag 13. september kl. 10 en uforbeholden undskyldning fra partiledelsen med en forklaring på de misforståelser, som må ligge til grund for ovennævnte forløb – og jeg får igen som andre medlemmer mulighed for at opstille for Liberal Alliance til både byråd og Folketing.'

Du kan læse hele Frank Dahlgaards brev her: Ultimatum fra Frank Dahlgaard ahlgaard.

Det er endnu ikke lykkedes Ekstra Bladet at indhente kommentarer fra Anders Samuelsen, Leif Mikkelsen og Frank Dahlgaard.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.