Ekstra Bladet erfarer: Omfattende nedlukning anbefalet

En lang række andre store steder, hvor mennesker mødes, bliver lukket, hvis det står til kommission. Udskænkning af alkohol indskrænkes

Store dele af Danmark lukker efter alt at dømme ned ligesom sidste vinter.

Epidemikommissionen, der rådgiver politikerne, vil blandt andet lukke teatre, spillesteder, biografer, museer, højskoler og tivolier.

Serveringssteder skal holde lukket kl. 23-05. Stop for alkoholservering kl. 22. Og der skal være generelt forbud mod salg af alkohol i de sene aftentimer og nat.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Fire uger
De omfattende tiltag sker som et svar på omikron-varianten af coronavirus, som lige nu stryger over Europa.

De forventede tiltag sker på baggrund af den seneste tids markante udvikling i smittetallene, som sundhedsmyndighederne torsdag uddybede på et pressemøde.

Jyllands-Posten erfarer desuden, at butikker under 2000 kvm skal have begrænsning på kunder som under sidste nedlukning.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil restriktionerne i første omgang gælde i fire uger. Formentlig allerede fra weekenden.

Der er i skrivende stund lidt forvirring om kronologien i den endelige vedtagelse af restriktionerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har indkaldt til pressemøde i dag klokken 14.

Men først klokken 14:30 mødes Epidemiudvalget, skriver Ritzau, hvor anbefalingerne ventes at blive blåstemplet og dermed en realitet.

Det er Folketingets epidemiudvalg, som endeligt beslutter, hvordan restriktionerne ender. Sædvanligvis har flertallet i Folketinget vedtaget Epidemikommissionens anbefalinger stort set uændret.

Det skal lukkes

  • Spillehaller
  • Kasinoer
  • Lege- og badelande
  • Forlystelsesparker og tivolier
  • Messer og konferencelokaler
  • Spillesteder og teatre
  • Biografer og kulturhuse
  • Museer og kunsthaller
  • Forsamlingshuse
  • Folkehøjskoler og selskabslokaler
  • Zoologiske anlæg og akvarier
  • Lokaler til menighedsarrangementet, folkeoplysende aktiviteter og idrætsarrangementer med betalende tilskuere

Begrænsninger for alkohol og servering

  • Serveringssteder skal holde lukket kl. 23-5
  • Stop for alkoholservering kl. 22
  • Generelt forbud mod salg af alkohol mellem 22-5
  • To kvadratmeter pr. person for siddende gæster
  • Fire kvadratmeter for stående gæster
  • Krav om mundbind og visir for medarbejdere med kundekontakt, uanset om de kan fremvise coronapas
 

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.