Ekstra Bladets maraton-chat: Her er de bedste politiker-svar

Få overblikket over, hvordan 16 politikere svarede på læsernes spørgsmål om torsdagens EU-valg

Til venstre, Søren Espersen (DF), og til højre, Morten Bødskov (S). (Foto: Philip Davali)
Til venstre, Søren Espersen (DF), og til højre, Morten Bødskov (S). (Foto: Philip Davali)

Ekstra Bladet afholdt onsdag en maraton-chat, hvor ikke mindre end 16 politikere svarede på gode spørgsmål fra vores læsere.

Herunder kan du se et udsnit af de bedste spørgsmål og svar i løbet af dagen. Du kan også se chatten i sin fulde længde nederst i denne artikel.

Vi starter med ja-politikernes svar:

HOLGER K. NIELSEN (SF)
Spørgsmål:
Hvis Europol blandes helt udenfor, hvilke argumenter kan I give for et ja og et nej?
Svar fra Holger K. Nielsen:
At almindelige mennesker får flere rettigheder, og at virksomhederne får lettere ved at inddrage gæld fra udenlandske plattenslagere.

MORTEN BØDSKOV (S)
Spørgsmål:
Hvis det bliver et ja, er det så slut med at udvise gangsterbossen Levakovic?
Svar fra Morten Bødskov (JA):
Nej, det er det heldigvis ikke.

MARGRETE AUKEN (SF)
Spørgsmål:
Har jeg i øvrigt ret i at hvis vi får et JA, så behøver vi ikke stemme om evt. medlemskab af Euroen, så kan et simpelt flertal i Folketinget godkende, at vi skal være med?
Svar fra Margrete Auken:
Nej, det har du ikke ret i. DKs afvisning af at være med i Euroen ændres ikke hverken ved ja eller nej

TRINE BRAMSEN (S)
Spørgsmål:
Er det ikke udemokratisk at indføre et præmis, hvor man kan arbejde over hovedet på folk uden folkeafstemning?
Svar fra Trine Bramsen:
Det er jo borgerne, der vælger deres folketingsmedlemmer. Vi har afstemningen minimum hvert 4. år. Så jeg er ikke enig i, at det ikke er demokratisk. Desuden vil vi jo med et "nej" overlade den fulde beslutning til EU. De skal så bestemme, om vi overhovedet må få lov til at være med. Det er i mine øjne endnu mere udemokratisk.

SOFIE CARSTEN NIELSEN (R)
Spørgsmål:
Hvordan kan det være at politikere altid underspiller EU's indflydelse i Danmark og overspiller deres egen indflydelse i EU?
Svar fra Sofie Carsten Nielsen:
Jeg siger meget klart, at EU har stor indflydelse i Danmark. Fordi Danmark er så meget en del af Europa på alle måder. Det er lidt ligesom at have en andelslejlighed. Man er en del af et fællesskab, hvis man gerne vil have andelsforeningen til at fungere må man engagere sig. Får man altid sin vilje? Nej selvfølgelig ikke, men man får helt sikkert mindre ud af bare at brokke sig.

NICK HÆKKERUP (S)
Spørgsmål:
Er det virkelig en så stor katastrofe at stemme nej?
Svar fra Nick Hækkerup:
Det er ikke sådan at verden bryder sammen, og vi vil også fortsat kunne bekæmpe kriminalitet, men vi taber et af de vigtige værktøjer til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, nemlig Europol.

RASMUS HELVEG (R)
Spørgsmål:
Er det rigtigt at det fremover ved et Ja, kommer til at være Europaudvalget der kommer til at tage de fleste beslutninger, altså 15 medlemmer af folketinget?
Svar fra Rasmus Helveg:
Nej. Europaudvalget er et mini-folketing, og udvalget og folketinget har samme flertal. Du kan ikke komme i en situation hvor udvalget mener et, og folketinget noget andet.

RASMUS JARLOV (K)
Spørgsmål:
Mangler svar på om vi stadig selv kan bestemme den kriminelle lavalder i tilfælde af et ja ?
Svar fra Rasmus Jarlov:
Ja, naturligvis. Der er ingen fælles lavalder i de retsakter, som vi tilslutter os

Nej-politikerne var også klar ved tasterne, og de svarede blandt andet således:

RINA RONJA KARI (N)
Spørgsmål:
Kan et andet EU-lands myndighed pålægge vores politi til at undersøge noget, der ikke er kriminelt i Danmark, men kun i deres eget land, i tilfælde at det bliver JA?
Svar fra Rina Ronja Kari:
Ja. Der er en liste af ting, hvor vi ikke kan kræve, at det skal være forbudt i Danmark. Nogle af tingene er oplagte, f.eks. terrorisme (som i øvrigt jo er forbudt alle steder), men det gælder også mere luftige begreber som internet kriminalitet eller rascisme og fremmedhad, som jo bliver defineret vidt forskellige i forskellige lande

KENNETH KRISTENSEN BERTH (DF)
Spørgsmål:
Hvordan vil i sikre danskernes retssikkerhed mod EU-lande med høj korruption?
Svar fra Kenneth Berth:
Det er der kun en mulighed for - og det er ved at stemme nej. Vi har INGEN mulighed for det i tilfælde af et ja, for så skal vi anerkende domstolsafgørelser fra alle andre EU-lande - også Albanien og Tyrkiet, når/hvis de kommer ind i EU.

SØREN ESPERSEN (DF)
Spørgsmål:
Søren E, er du slet ikke bekymret for, at vi måske ikke bliver godkendt til at være en ubegrænset del af Europol? Vi har tidligere fået retsakter afvist i EU - og det her er alt andet lige, endnu mere kompliceret end en retsakt, da vi snakker om en EU-forordning.
Svar fra Søren Espersen:
Nej, det er jeg ikke bekymret for. Danmark er meget langt fremme på en række områder. Så dér vil man fra de andre landes side gøre alt for at Danmark selvfølgelig er med i samarbejdet. vh. Søren

FINN SØRENSEN (EL)
Spørgsmål:
Vil Europol ikke have lige så stor interesse i, at vi får en parallelaftale som vi er?
Svar fra Finn Sørensen:
Det er min opfattelse. EU har ingen interesse i at Danmark bliver et helle for alle de kriminelle i EU. Kommissionen har jo også sagt, at EU har en interesse i at Danmark er med i Europol, så min vurdering er, at Danmark kan få en aftale - dvs. en mellemstatslig aftale. Skulle det glippe, så er der stadig muligheden for en separat folkeafstemning om fuld tilslutning til Europol. Det kan sagtens nås.

MORTEN MESSERSCHMIDT (DF)
Spørgsmål:
Kan vi lukke grænserne hvis det bliver et nej?
Svar fra Morten Messerschmidt:
Ja, så kan et flertal på Christiansborg stadig genindføre den permanente grænsekontrol. Det kan man til gengæld ikke efter et ja. Mvh Morten

LAVE K. BROCH (N)
Spørgsmål:
Hvis Danmark stemmer Nej i morgen, kan vi så blive bedt om at stemme om det samme igen på et senere tidspunkt?
Svar fra Lave K. Broch:
Hej Casper, ja et nej giver mulighed for at vi kan blive spurgt igen. Tilvalgsordningen er indskrevet i EU-traktaten og har ingen udløbsdato. Men hvis det bliver et ja, så afskaffes retsforbeholdet for altid.

MIKKEL BALLEGAARD (KU)
Spørgsmål:
Hvorfor er der ingen større organisationer som anbefaler et NEJ?
Svar fra Mikkel Ballegaard:
Det er et godt spørgsmål. Jeg ved, at flere organisationer internt har været uenige, men der er formentlig et flertal af ja-sigere i de forskellige organisationers ledelser. Jeg tror, at organisationerne meget ensidigt kigger på hensigten med de forskellige retsakter, ligesom de ikke forholder sig til andre dele af afstemningen, end det som vedrører deres arbejde.

NIKOLAJ VILLUMSEN (EL)
Spørgsmål:
Hvorfor ikke stemme om hver enkelt retsakt? 23 krydser i morgen ville kunne give os det gode og frasortere det dårlige?
Svar fra Nikolaj Villumsen:
Det er et godt spørgsmål. Ja-partierne kunne have valgt at udskrive en folkeafstemning udelukkende om de 22 EU-love og Europol. I stedet har de udskrevet en folkeafstemning om hele vores retsforbehold.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 8 Rasmus Jarlov (K) stemmer ja, mens Enhedslistens Nikolaj Villumsen stemmer nej. De sidder nu klar til at svare på dit spørgsmål.
2 af 8 Formand for Konservativ Ungdom, Mikkel Ballegaard stemmer nej, mens De Radikales Morten Helveg stemmer ja. Foto: Phillip Davali.
3 af 8 Sofie Carsten Nielsen (R), Lave Broch (N) og Nick Hækkerup (S) svarer på dine spørgsmål mellem klokken 15 og 16. (Foto: Ekstra Bladet)
4 af 8 Rina Ronja Kari (N) svarer på spørgsmål mellem klokken 14 og 15. (Foto: Ekstra Bladet)
5 af 8 Rina Ronja Kari (N)
6 af 8 Finn Sørensen (EL) og Margrete Auken (SF) svarer på spørgsmål. (Foto: Philip Davali)
7 af 8 Til venstre, Kenneth Kristensen Berth (DF), og til højre, Holger K. Nielsen (SF). (Foto: Philip Davali/Philip Davali)
8 af 8 Til venstre, Søren Espersen (DF), og til højre, Morten Bødskov (S). (Foto: Philip Davali)
34 kommentarer
Vis kommentarer