Ekstra Bladets valg-guide: Kend din skandale-kandidat

Ekstra Bladet guider dig til kommunalvalgs-kandidaterne og deres møgsager, som de ville ønske, du lykkeligt havde glemt

Ikke alle borgmestre er kommet helt heldigt af sted gennem den seneste valgperiode - her trækker vi skandalerne frem fra 'Mogens Glemsen'-kassen.

Ikke alle borgmestre er kommet helt heldigt af sted gennem den seneste valgperiode - her trækker vi skandalerne frem fra 'Mogens Glemsen'-kassen.

Husker du Ferrari-fupperen, boligspekulanten, fadøls-udvalget og garage-snyderen?

De seneste mange uger har de og mange andre kommunalvalgs-kandidater i hele landet gjort alt for at vinde vælgernes gunst med roser, bolsjer og løfter om forandring og forbedring.

Nogle af dem går måske og håber på, at du lykkeligt har glemt alt om lige præcis deres møgsag, så de igen kan vinde din stemme - mens andre for længst har trukket sig.

Ekstra Bladet giver dig her den ultimative guide til de opstillede kandidater, der inden for de seneste fire år har opført sig lidt mere fuppende, kommunekasse-drænende og frynsegode-spekulerende end de andre. Eller i hvert fald er blevet afsløret i det.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Boligspekulanten

 

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), har buldret mod korttids-spekulation på boligmarkedet. Men da han selv på få år scorede over 11 millioner kroner skattefrit på en kæmpe herskabslejlighed, var han bare 'rigtig heldig'.

- Min familie og jeg har været rigtig heldige på boligmarkedet. Ligesom så mange andre, der også har handlet boliger på de sidste ti år, lød det fra Simon Aggesen.

Det krævede ellers noget af et arbejde for Aggesen at få den tidligere lejer ud af ejendommen. Han skaffede ham mere præcist en 90 kvadratmeter stor lejlighed med udsigt over søerne på Frederiksberg på få måneder og betalte lejeren over 100.000 kroner i 'flyttepenge'.

Siden har Simon Aggesen taget flugten igen og igen, når Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview om den lukrative bolighandel.

Borgmester Simon Aggesen (K) flygter fra Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bil-brøleren

 

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (Ishøjlisten), blev sidste år afsløret i at bruge en skatteyderbetalt Voldswagen fra kommunen til at komme frem og tilbage på arbejde. Igen og igen holdt kommunebilen således i hans egen indkørsel stik imod reglerne.

'Det er ministeriets opfattelse, at kørsel til og fra egen bopæl, når det foregår i bil uden chauffør, normalt ikke vil kunne betegnes som tjenstlig kørsel,' lød det fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Over for Ekstra Bladet benægtede Ole Bjørstorp først alt og bedyrede, at han overholdt reglerne '100 procent'.

Men på et lukket møde erkendte han dog senere regelbruddet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ferrari-fupperen

 

Lyngby-Taarbæks viceborgmester, Simon Pihl Sørensen (S), kørte pludselig rundt i rigmanden Johnny Laursens Ferrari til 5,2 millioner kroner. Det skete blot tre måneder efter, at Johnny Laursen havde afsluttet en handel om en byggegrund med kommunen.

Hans forklaringer skiftede et hav af gange, men hele 13 måneder efter kørslen endte han dog i panik med at betale 4000 kroner for 'leje' til firmaet, der normalt slet ikke udlejer Ferrarier.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Garage-snyderen

Ekstra Bladets journalist konfronterer Jan H. Klit fra Hørsholm. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Ekstra Bladets journalist konfronterer Jan H. Klit fra Hørsholm. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Formanden for det bygge- og boligansvarlige udvalg i Hørsholm Kommune, Jan H. Klit (K), fik i 2009 tilladelse til at opføre en garage. Men bilerne holder udenfor, og bygningen er i stedet blevet brugt som teenage-afdeling. På den måde er han blandt andet sluppet billigere i ejendomsværdiskat, fordi garagen er forkert registreret.

Det er da også fysisk umuligt rent faktisk at bruge bygningen som garage, idet bilerne slet ikke kan komme ind i den. Først benægtede Jan H. Klit alt:

- Den er søgt som garage, og den bliver brugt som garage (…) Og nej, der holder ikke nogen biler i den, fordi at … Ja, det er en lang historie, som jeg egentlig ikke ønsker at stå her og snakke med jer om.

 Senere gik han dog til bekendelse på Facebook.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fadøls-udvalget

Der bliver IKKE drukket fadøl på dette billede. Privatfoto
Der bliver IKKE drukket fadøl på dette billede. Privatfoto
 

Lene Due (S), Pia Hess Larsen (S) og Kim Drejer (K) fra Rødovre Kommune endte med at bruge 131.050 skattekroner på en studietur til Island, hvor den stod på dyre bøffer og bad i varme kilder med kolde drikkevarer.

I spidsen for herlighederne stod udvalgsformand Lene Due, der blev fotograferet sammen med kollegaerne i lagunen med en fadølslignende genstand i hånden. Hun benægtede dog hele vejen igennem, at det var en fadøl.

- Jeg har ikke nogen fadøl i hånden. Det ved jeg ikke, hvor du har fra, sagde Lene Due.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Orlovs-dronningen

Den konservative Brigitte Klintskov Jerkel, der stiller op i Greve, har ad flere omgange taget frivillig orlov fra Region Sjælland og har scoret seks måneders løn på den bekostning uden at røre en finger. Samlet er det løbet op i omkring 60.000 kroner.

Med til historien hører, at Jerkel i månederne op til sin orlov i august 2018 meldte afbud til flere møder i regionsrådet. Faktisk deltog hun kun i omkring halvdelen af møderne i regionsrådet og udvalg før sin orlov i 2018.

I år stiller Jerkel dog kun op i kommunen og ikke regionsrådet.

Ikke på stemmesedlen: Stukket af eller smidt ud

Flere af de senere års største kommunale skandaler er for længst stukket af eller smidt ud. Men Ekstra Bladet vil ikke snyde dig for at blive mindet om dem, der altså ikke længere er på din stemmeseddel.

Serie-gramseren

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Frank Jensen (S) trak sig fra politik på grund af en række nye beskyldninger om seksuelle krænkelser. Anne Heick fortalte om et slik i øret fra den tidligere overborgmesteret slik i øret fra den tidligere overborgmester i København. Ekstra Bladet afslørede første gang Frank Jensens gramserier i 2011.

Skandale-borgmesteren

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Jacob Bjerregaard (S) trak sig som borgmester i Fredericia i december sidste år. Kort efter afdækkede Ekstra Bladet, hvordan han købte en byggegrund på kant med loven og hjalp sin kone til topjob i kommunens havneselskab.

Ekstra Bladet afslørede også, at ansatte på rådhuset havde klaget over et for tæt og upassende forhold mellem eks-borgmesteren og den tidligere kommunaldirektør i Fredericia. Sagen efterforskes nu af politiet.

Lorteporno-politikeren

Foto: Privat
Foto: Privat
 

John Rosenhøj trak sig fra politik, da Ekstra Bladet afslørede Dansk Folkepartis stemmesluger i Odder i at have tilbudt en prostitueret som slavetøs med specielle ydelser på menuen: Eksempelvis ekstrem afføringssex og brutal mishandling.

Senere afslørede Ekstra Bladet også, at den daværende borgmesterkandidat brændemærkede en fastbundet kvinde.

Mercer-Erik

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Rødovres borgmester gennem 25 år, Erik Nielsen (S), trak sig i 2020 i kølvandet på Ekstra Bladets afsløring af borgmesterens kreative Mercedes-finte. En skatteyderbetalt Mercedes 350 GLC Hybrid fragtede ham de 850 meter mellem hjemmet og rådhuset.

Sygemeldt kromutter

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen, havde været sygemeldt i fire måneder, da Ekstra Bladet afslørede, at hun gav en hånd med på en kro. Hun fik ellers 87.237,17 skattekroner om måneden plus pension.

Festkrænkeren

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Kristian Hegaard fra Radikale Venstre stoppede i Folketinget og Fredensborg Byråd, efter han flere gange havde udvist grænseoverskridende adfærd til fester. Kristian Hegaard fik først et gult kort, men han var angiveligt så fuld, at han intet husker om episoderne.

Politianmeldt partiformand

Pressefoto
Pressefoto
 

Formand for Borgerlisten i Tønder og kandidat ved kommunalvalget Lars Thomsen blev politianmeldt af bestyrelsen for Tønderhallerne, hvor Lars Thomsen frem til september var formand. I kølvandet trak Lars Thomsen sig fra politik.

Journalist-truer

 

Nye Borgerlige-kandidat John Pawlik er blevet ekskluderet, efter han i et interview kom med trusler mod en journalist: 'Du bliver bollet i hoved og røv nu, bare vent og se. Jeg har allerede sat noget i gang.'

Muslim-truer

Henning Linnemann blev i oktober ekskluderet fra Nye Borgerlige, fordi han på Facebook skrev: 'Jeg dræber også gerne en muslim eller to'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers