Annonce:
Annonce:

Ekstrem forskel: Så meget dukker andre op

Ekstra Bladet har gennemgået mødedeltagelsen for to andre folketingsmedlemmer efter afsløring af tårnhøjt fravær hos Pernille Skipper

Pernille Skipper. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Pernille Skipper. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Annonce:
Følg Politik

Sammenlign folketingspolitikernes kalendere nederst i artiklen ...

- Den liste kan man lave for alle politikere.

- Jeg er ikke anderledes end de andre politikere. Det er hele pointen. Ingen deltager i møder på andre områder end dem, de har ansvaret for.

Forsvarstalerne fra Pernille Skipper (EL) har stået i kø. De kommer, efter Ekstra Bladet lørdag kunne afsløre, at venstrefløjsprofilen er udeblevet fra stort set samtlige parlamentariske mødeaktiviteter i de folketingsudvalg, hun er medlem af.

Fraværet har fundet sted, siden hun i begyndelsen af august blev mor for anden gang, men samtidig fravalgte at tage barsel som beskrevet i Ekstra Bladet.

Blot 11,1 procents deltagelse i Skippers folketingsudvalg er det blevet til - herunder fravær i en række møder i udvalg, hvor Skipper også er ordfører

Annonce:

Både EL-spidsen og en række politikere har imidlertid på sociale medier fastholdt, at Ekstra Bladets historie er en tynd kop te, da politikere ifølge deres forklaring ikke forventes at deltage i aktiviteter i udvalg, hvor de ikke er ordfører.

To lignende
Men sammenholdt med to politikere fra partier af ca. samme størrelse som Enhedslisten krakelerer det billede.

Ekstra Bladet har efter afsløringen af Pernille Skippers mødeaktivitet gennemgået kalenderne for Karina Adsbøl (DF) og Niels Flemming Hansen (K).

De to folketingsmedlemmer er - ud over at repræsentere partier med ca. samme antal mandater som Enhedslisten - udvalgt af Ekstra Bladet, fordi de begge er sammenlignelige med Pernille Skipper i forhold til antal udvalgs- og ordførerposter.

Artiklen fortsætter under billedet...

Karina Adsbøl. Foto: Aleksander Klug
Karina Adsbøl. Foto: Aleksander Klug

Først herefter har Ekstra Bladet gennemgået deres kalenderaktiviteter baseret på de officielle udvalgskalendere på Folketingets hjemmeside.

Og tendensen er klar:

Karina Adsbøl har siden 1. august og frem til i dag deltaget i 21 ud af 33 mulige parlamentariske aktiviteter. Det svarer til en deltagelse 63,6 procent af gangene.

Annonce:

Niels Flemming Hansen har i samme periode deltaget i 17 ud af 29 parlamentariske aktiviteter - eller 58,6 procent af gangene.

Heroverfor står Pernille Skipper med deltagelse i maksimalt fire ud af 36 - eller 11,1 procent af gangene.

Karina Adsbøl er ordfører for tre områder: social, ældre og handikap. Hun sidder i fire udvalg, hvoraf hun ikke er ordfører i de to, sundhedsudvalget og retsudvalget.

Niels Flemming Hansen er ordfører for fire områder: beskæftigelse, transport, landdistrikter og forsvar. Han sidder i seks udvalg, hvoraf han ikke er ordfører i de to, klimaudvalget og erhvervsudvalget.

Pernille Skipper er ordfører for to områder: social og ligestilling. Hun sidder i alt i fire udvalg. Hertil kommer paragraf 71-tilsynet, hvor det typisk er socialordførere, der sidder. Ligesom de to andre sidder hun derudover i to udvalg, hvor hun ikke er ordfører, sundhed samt børne- og undervisning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Så meget som muligt

Her ses Niels Flemming Hansen sammen med de radikales Sofie Carsten Nielsen. Foto: Jens Dresling
Her ses Niels Flemming Hansen sammen med de radikales Sofie Carsten Nielsen. Foto: Jens Dresling
 

Annonce:

Både Karina Adsbøl og Niels Flemming Hansen understreger, at de udtaler sig på egne vegne og ikke har en holdning til Pernille Skippers arbejdsindsats.

Dansk Folkepartis socialordfører forklarer over for Ekstra Bladet, at hun forsøger at nå så mange møder som muligt - også i udvalg, hvor hun ikke er ordfører.

- Jeg deltager i alt, jeg overhovedet kan komme til at deltage i, medmindre møderne ligger samtidig, eller jeg er til debat eller konference uden for Borgen, siger hun til Ekstra Bladet.

Alligevel forsøger Adsbøl at bruge de forhåndenværende muligheder.

- Vi har endnu også mulighed for at være med på Teams. Det bruger jeg også en gang imellem. Men i denne uge har vi f.eks. været på udvalgstur med Retsudvalget samtidig med et samråd. Og vi har altså ikke telefon med inde i fængslerne, så der kan selvfølgelig være grunde til, at man ikke kan være med.

Annonce:

- Men det er jo op til folk selv, hvad de deltager i. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg ønsker mig selv en kloning, så jeg kan være flere steder på samme tid.

Niels Flemming Hansen er enig med sin DF-kollega:

- Jeg elsker mine udvalgsposter og kommer til så mange møder, jeg kan nå. Men vi er meget mødebelagt, så vi kan ikke nå det hele.

- Jeg er også i den heldige position, at jeg har store børn. Så det er på mange måder let for mig at styre min tid, siger han til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: