EL: Champagnepropper springer ikke efter nyt terrorforslag

En uafhængig dommer skal godkende Forsvarets Efterretningstjenestes overvågning, men EL er stadig skeptisk

Selv om forsvarsminister Nicolai Wammen (S) tirsdag bløder op på et terrorforslag, der handler om overvågning af danskere i udlandet, er Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, stadig skeptisk.

Ændringen betyder, at en uafhængig dommer nu skal ind og godkende overvågningen, før den sættes i værk. Det får dog ikke Pernille Skipper til blindt at rose forslaget.

- Jeg er skeptisk, indtil jeg har set indholdet af forslaget. Det ser ud til, at regeringen er ved at give sig på det punkt, men det betyder ikke, at vi lader champagnepropperne springe, siger Pernille Skipper til Ritzau.

- Lur mig om man ikke slækker på mistanke-kravet, når der nu skal en uafhængig dommer ind over. Så bliver det måske en lille smule omsonst, hvis det eneste dommeren skal tjekke er, om FE føler, at der skal en overvågning i gang, siger hun.

- Men det er selvfølgelig bedre, end hvis der slet ikke var en dommer ind over, medgiver hun.

Forslaget, der altså nu har fået tilføjet et krav om dommerkendelse, er et af regeringens 12 tiltag i en kommende antiterrorpakke.

Det manglende krav om kendelse har fået kritik fra flere jurister og Dommerforeningen for at bryde med gængs opfattelse af retssikkerhed.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere