EL melder hårdt ud: Truer Holst med politianmeldelse

Enhedslisten i Region Syddanmark er klar til at politianmelde Carl Holst (V), hvis ikke han giver Statsforvaltningen adgang til alle mails i sagen om den skattebetalte spindoktor

Næste skridt kan være en politianmeldelse af Carl Holst, mener Enhedslisten (Polfoto)
Næste skridt kan være en politianmeldelse af Carl Holst, mener Enhedslisten (Polfoto)

Forsvarsminister Carl Holst (V) skal give statsforvaltningen adgang til alle e-mails, som er sendt til og fra hans private kampagnemail, som blev brugt i forbindelse med valgkampen. Og hvis ikke han gør det, er en politianmeldelse den eneste udvej.

Det mener Enhedslistens medlem af Regionsrådet, Vibeke Syppli Enrum, efter både JydskeVestkysten og Jyllands-posten har fremlagt kampagnemails, som er skrevet af Holsts nuværende spindoktor, Christian Ingemann, imens han var ansat og lønnet af Region Syddanmark.

- Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få adgang til de mails, hvis han ikke selv udleverer dem. Jeg forventer da, at han udleverer dem, men gør han det ikke, så er det jo et spørgsmål om, hvordan man får adgang til de mails, og det kan man tilsyneladende kun ved at politianmelde ham, siger Vibeke Syppli Enrum.

Der er ingen tvivl om, at Carl Holst har talt usandt, mener Hans Engell. (Polfoto) Dansk politik - 20. sep. 2015 - kl. 17:53 Engell: Holst er på randen af fyring

Et ekstra pres

Statsforvaltningen har igangsat en undersøgelse, der skal til bunds i sagen og slå fast, om Carl Holst har brugt offentlige midler til at føre valgkamp eller ej. Hvis Carl Holst i den forbindelse ikke vil fremlægge alle dokumenter i sagen, så mener Enhedslisten, at Region Syddanmark skal politianmelde ham. Og hvis ikke Region Syddanmark vil gøre det, så vil Enhedslisten selv.

- Det en måde at lægge et pres på Carl Holst, som jo ikke har været specielt villig. Han siger, at han gerne vil have sagen undersøgt til bunds, og det er jo godt, og derfor regner vi da også med, at han gør det, siger Vibeke Syppli Enrum.

For sin egen skyld bør Holst lægge alle kort på bordet, lyder det fra Søren Espersen. (Foto: Ekstra Bladet) Dansk politik - 20. sep. 2015 - kl. 16:35 Holst giver DF den kolde skulder

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, opfordrede i går Carl Holst til at fremlægge alle dokumenter i sagen for pressen.

Der er dog intet, der tyder på, at Carl Holst vil følge Søren Espersens opfordring. I stedet vil han afvente den undersøgelse, som Statsforvaltningen har igangsat.

- Der er iværksat en undersøgelse, og den afventer jeg. Jeg vil naturligvis stille mig til rådighed for undersøgelsen og samarbejde fuldt ud. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skrev Carl Holst i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet.

87 kommentarer
Vis kommentarer