Elbæk efter fartbrøler: Nu har han lært det

Uffe Elbæk har sørget for, at farten bliver sænket efter fartbrøler på Twitter

Ups! Elbæk lagde et billede op, hvor der bliver kørt for hurtigt. Foto: Twitter
Ups! Elbæk lagde et billede op, hvor der bliver kørt for hurtigt. Foto: Twitter

Alternativets formand har haft fuld fart fremad på det seneste. Ikke kun i meningsmålinger, men også på de danske landevej. Men nu erkender Uffe Elbæk, at han bliver nødt til at sænke farten lidt. I hvert på landevejene.

Tidligere på dagen lagde han et billede op, hvor hans chauffør kørte 104 km/t på en landevej, hvor fartgrænsen er 80 km/t. Men Alternativets formand, Uffe Elbæk, har tilsyneladende løftet pegefingeren overfor sin chauffør. Formanden har nemlig lagt et nyt billede op på Twitter, hvor farten er sænket til 80 km/t.

'Nu har han lært det. Det er utroligt, som man skal være over folk', skriver Uffe Elbæk og henviser tilsyneladende til sin chauffør.

Se også: Elbæk fælder sig selv i fartbrøler

I sin billede-opdatering på Twitter, skriver Uffe Elbæk, at han er på vej til Skagen på 'fest-turné'.

Uffe Elbæks undskyldning var, at chaufføren var i gang med en overhaling, da billedet blev taget, ifølge TV2News. Men på billedet ligger bilen i højre bane.

Se også: Uffe Elbæk afviser kritik af 30 timers arbejdsuge

Den undskyldning godtager politiet ikke.

- Hastighedsgrænsen er maksgrænsen. Og det er den man skal holde sig til, uanset om det er en overhaling eller ej, siger kommunikationsrådgiver i Rigspolitiet Thomas Kristensen til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Uffe Elbæk.

88 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere