Hvor den tidligere Venstre-næstformand Kristian Jensen for kort tid siden slog fast, at han er både trist og ked af det efter at have læst og hørt Lars Løkke Rasmussens udmeldinger om ham og Venstres politik, er det en noget mere følelsesmæssig afmålt Jakob Ellemann Jensen, der nu tager bladet fra munden.
- Jeg har læst nogle af Lars' kommentarer i forbindelse med, at han udgiver en ny bog. Det meste af det, jeg har læst, er noget, Lars har sagt siden valgkampen sidste år, hvor han ønskede en regering hen over midten, skriver Venstre-formanden på Facebook.
Det er ikke mange ord, Jakob Ellemann bruger på at beskrive Lars Løkke Rasmussens nye bog 'De fleste og det meste', som udkommer i morgen, eller de angreb, der kommer frem i den forbindelse.
Løkke i ny bog: Tilbudt penge for at gå
Ellemann-Jensen har en far, der i mange år var folketingsmedlem, formand for selvsamme parti, som han nu selv står i spidsen for, og bestred posten som udenrigsminister i mere end et årti.
Alligevel er det angiveligt Lars Løkke Rasmussen, der blev hans vej ind i dansk politik, skriver han.
- Da jeg valgte at gå ind i politik, var det blandt andet på grund af Lars Løkke Rasmussen. Han var en inspiration, og jeg synes, at han er giver meget til Danmark, står der.
Reagerer på Løkke-bog: Jeg er trist og ked af det