Ellemann: Jeg kontaktede Løkke

Lars Løkke Rasmussen har ikke vist sig, siden han i weekenden trak sig som formand. Nu har Jakob Ellemann-Jensen været i kontakt med ham

Jakob Ellemann Jensen ligner Venstres nye formand efter en dramatisk weekend, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen vinkede farvel til deres topposter. Video: Ernst van Norde

Selv om Lars Løkke Rasmussen er færdig som formand i Venstre, skulle han ikke høre om Jakob Ellemann-Jensens formandsambitioner fra andre. Nyheden skulle komme fra Ellemann-Jensen selv.

Det fortæller han i et interview på TV 2.

Her fortæller Jakob Ellemann-Jensen, at de to har været i kontakt og diskuteret 'private ting':

- Jeg har sms'et med ham. Jeg har ikke talt med ham. Vi har skrevet om private ting, og så har vi skrevet om, at jeg jo synes, at han skulle vide det fra mig, at jeg stillede op, i stedet for at se det på tv, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2.

Ingen kommentar fra Løkke

Lørdag formiddag meddelte Lars Løkke Rasmussen på Twitter, at han trækker sig som formand for det parti, han har stået i spidsen for siden 2009. Beslutningen blev taget efter et møde i Venstres hovedbestyrelse på hotellet Comwell Kellers Park i Brejning ved Vejle.

Mødet forlod Lars Løkke Rasmussen ad bagudgangen, og han stillede ikke op for efterfølgende at kommentere sin afgang over for pressen.

Han har ikke vist sig siden og har endnu til gode at kommentere Jakob Ellemann-Jensens beslutning om at gå efter formandsposten.

Ellen Trane Nørby inden gruppemødet, hvor Løkke blev væk. Foto: Anthon Unger Dansk politik - 3. sep. 2019 - kl. 12:27 Ny V-ballade om toppost: Profil taler i cirkler r

Jakob Ellemann-Jensen har længe været spået til en dag at skulle overtage posten som formand i Venstre.

De seneste dage har medlemmer af Venstre nærmest stået i kø for at pege på den nuværende politiske ordfører som formand, og tirsdag aften stod Jakob Ellemann-Jensen så endelig frem og meldte sig som formandskandidat.

Onsdag har Inger Støjberg så meldt sig på banen som kandidat til næstformandsposten.

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere