Ellemann sender Esben Lunde bidsk stikpille

Landets miljø- og fødevareminister modtager igen underskriftsindsamlinger

Jacob Ellemann-Jensen modtog i dag lidt over 3000 underskrifter imod et omstridt vildsvinehegn i Sønderjylland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jacob Ellemann-Jensen modtog i dag lidt over 3000 underskrifter imod et omstridt vildsvinehegn i Sønderjylland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den nye mand på posten som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sender sin forgænger og partifælle et ironisk los i løgposen.

Ikke nok med at han sender Esben Lunde Larsens aparte afvisning af underskriftsindsamlinger på lossepladsen. Han gør det også med et umiskendeligt svirp med halen.

'Når jeg som minister modtager underskriftindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg vil. Jeg vil simpelthen', skriver han i dag på sin Twitter-profil.

Udtalelsen er en direkte henvisning til Esben Lunde Larsen noget specielle argumentation for at nægte at modtage underskriftsindsamlinger.

- Når jeg som minister ikke modtager underskriftindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg ikke vil. Jeg vil simpelthen ikke.

Sådan faldt ordene fra Esben Lunde Larsen under et samråd i februar 2017.

Det er de ord, Jakob Ellemann-Jensen altså nu vender på hovedet. Ta' den min ven. God aften.

Esben Lunde Larsen har meddelt, at han ikke søger genopstilling ved næste valg.

Jakob Ellemann-Jensen har som minimum tiden frem til valget som minister. Valget skal afholdes inden for de kommende 13 måneder.

Her leverer Esben Lunde det velkendte underskrift-citat.

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere