Da første bølge af corona ramte Danmark, gav Lars Løkke Rasmussen den fuld gas på sin blog.
Har var hård i sin kritik af regeringen, og det blev fremhævet, at han var den eneste reelle opposition til regeringen.
Løkkes frembrusen skabte da også en mærkbar irritation hos hans daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen (V).
Det forklarede Ellemann, da han onsdag gæstede Ekstra Bladets studie.
- Nogle vil anføre, at Løkke lagde Venstres kurs i corona-debatten på det tidspunkt, og at du var for svag til at banke i bordet over for regeringen. Var du det?
- Jeg kan afvise, at det var ham, der lagde Venstres kurs – for Venstres kurs var en anden end den, han lagde. Der er mange, der har sagt, at han fungerede som en en-mands-opposition. Det er da rigtigt – han stod alene med sine synspunkter. Der var 178 andre mennesker i Folketinget, der mente noget andet. Det kan godt være, at der er en genialitet – jeg ved det ikke.
- Set i bakspejlet er du lidt irriteret over, at han skulle blande sig så meget?
- Ja, ja. Det talte vi da også om. Jeg synes, det var irriterende, for vi prøvede at få en fornuftig dialog med regeringen om det her. Og have nogle forhandlingsforløb om, hvad man kan tillade sig at åbne og i hvilken rækkefølge. Det prøvede vi i ro og mag at diskutere med regeringen. Så er det da nemt nok at stå ude på sidelinjen og råbe og skrige.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ikke enig
Ellemann forsøger nu at presse regeringen til en større genåbning af samfundet. Men han afviser, at han burde have gået ind på en mere regerings-kritisk kurs - som Løkke gjorde - noget før.
- Jeg tror, at vi som land – og vores håndtering af corona – er et andet sted i dag. Når man ser tilbage på, hvad der skete, så er jeg ikke sikker på, at det havde ført os til et godt sted, hvis vi havde åbnet hele butikken.
- Det er to forskellige situationer. Man kan være enig med Lars dengang. Det var jeg ikke, og det er jeg stadigvæk ikke, lyder det fra Ellemann.
Læs og se meget mere om Ellemanns besøg i Ekstra Bladets studie her.