Ellemanns oprør: Meldte sig ud af Venstre i protest

Jakob Ellemann meldte sig ud af Venstre og ind i Ny Alliance under Naser Khader

Jakob Ellemann. Foto: Anita Graversen
Jakob Ellemann. Foto: Anita Graversen

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, løfter i interview sløret for, at han i protest meldte sig ud af det parti, der har gjort Ellemann-klanen så populær. Det forklarer han i dag i et interview i Fyens Stiftstidende.

Det skete i 2007 i protest mod Venstres linje i udlændingepolitikken.

I stedet meldte Jakob Ellemann sig ind i Ny Alliance, der i foråret 2007 blev stiftet af Naser Khader (i dag K), Anders Samuelsen (LA) og Gitte Seeberg (i dag ude af politik).'

Lars Løkke Rasmussen har med sine ministerrokader gjort det klart, at han ser Kristian Jensen som sin afløser som formand i Venstre. Foto: Linda Johansen Politik - 29. nov. 2016 - kl. 19:55 Løkke svigter vennerne

- Der blev talt om og til mennesker på en måde, som jeg ikke synes er rimelig. Som jeg ikke synes er ordentlig. Vi skal tale om problemerne, men vi skal gøre det for at løse dem. Ikke for at puste dem større. Og nej, vi kan ikke rumme hele Verden og ikke tage imod alle flygtninge i hele verden og så videre. Nej, det kan vi ikke, siger Jakob Ellemann til Fyens Stiftstidende, hvor særligt Karen Jespersens entré i Venstre var med til at tippe læsset.

-Men vi kan tale ordentligt. Både om dem, der kommer hertil og dem, der ikke kommer hertil. Det er mennesker, der flygter fra død og ødelæggelse og krig og det kan vi da ikke bebrejde dem. Eller mennesker, der flygter fra fattigdom. Det kan vi heller ikke bebrejde dem. Men har vi plads til dem alle sammen? Nej? Kan vi forstå dem? Ja, lyder det fra Jakob Ellemann.

Den tidligere udenrigsminister og V-formand Uffe Ellemann-Jensens søn forklarer dog i interviewet, at forholdene i Ny Alliance var for ustrukturerede, og han meldte sig ud efter blot et enkelt girokort.

Ny Alliance stormede ellers fra fødslen frem i meningsmålinger efter partiets opgør med Dansk Folkepartis indflydelse under Anders Fogh Rasmussen. Det kom så vidt, at der blev udgivet deciderede valgsange med en hyldest til Naser Khader.

147 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere