Engel-Schmidt kan blive smidt ud af Folketinget

Total nedtur: Folketinget kan i sidste ende vælge at ekskludere Jakob Engel-Schmidt fra Folketinget, hvis han - som han ikke afviser - vælger at gøre comeback efter sag om narkokørsel

Journalist James Kristoffer Miles forklarer her situationen

Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt er de seneste dage faldet fra tinderne i dansk politik og har mistet både sit job som direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, sin tjans som paneldeltager på TV2 og sin opstillingskreds i Lyngby.

Den dramatiske nedtur er kommet, efter Ekstra Bladet onsdag kunne afsløre, at Engel-Schmidt er blevet taget for narkokørsel i juli måned sidste år med kokain i blodet; samt at han har holdt gerningen skjult for alle omkring sig.

Venstre-manden Jakob Engel-Schmidt har fået frakendt kørekortet ubetinget i tre år efter at være blevet taget for narko-kørsel. Foto: Liv Høybye /Scanpix/Ritzau Dansk politik - 6. feb. 2018 - kl. 21:59 Venstre-løve anholdt: Knaldet for narko-kørsel

Dansk politik - 7. feb. 2018 - kl. 15:39 Engel-Schmidt får gigant bøde

Men nedturen kan ende med at blive total for den ellers lovende politiker. Og Folketinget kan i sidste ende med at skulle stemme om, hvorvidt Jakob Engel-Schmidt er uværdig til at sidde i Folketinget.

Den 34-årige Venstre-mand har ellers som udgangspunkt mulighed for at gøre comeback i Folketinget i indeværende periode, uden at hverken Venstre på Christiansborg eller vælgerforeningen hjemme i Lyngby-kredsen kan stille noget op.

Jakob Engel-Schmidt vil ikke selv på nuværende tidspunkt kommentere, hvad fremtiden bringer. Gruppeformand Søren Gade (V) har ellers opfordret det tidligere V-håb til at trække sig ud af politik og sagt, at han ikke kunne se en fremtid for Engel-Schmidt i dansk politik.

Den rådgivning har Jakob Engel-Schmidt imidlertid indtil videre ikke valgt at følge.

’Indtil videre er jeg på orlov fra Folketinget, men grundlaget for den orlov, nemlig mit job hos Niels Brock, ophører. Hvad der skal ske, når den orlov på et tidspunkt ophører, er alt for tidligt for mig at tage stilling til nu, men indtil videre beder jeg om respekt for, at jeg har brug for hjælp og ro for at få styr på min situation’, skrev V-profilen sent onsdag på sin profil.

Hvis Jakob Engel-Schmidt vælger at gøre comeback i indeværende valgperiode skal han blot meddele til Folketingets administration, at han vil tilbage på Borgen, hvorefter suppleant Mads Fuglede (V) må stoppe.

Politisk ø-råd

Til gengæld kan Folketinget efterfølgende vælge at tage stilling til Jakob Engel-Schmidts valgbarhed.

Det forklarer Folketingets vicedirektør og chef for Folketingssekretariatet, Claus Dethlefsen, til Ekstra Bladet.

- Hvis Folketinget afgør, at et medlems valgbarhed skal suspenderes, vil medlemmet herefter være ekskluderet fra Folketinget. Folketingsmedlemmet vil som udgangspunkt kunne stille op igen i fremtiden, hvorefter udvalget på ny vil kunne tage stilling til valgbarheden. Det sker meget sjældent, og processen er ikke formaliseret. Men det vil være et medlem af Udvalget Til Valgs prøvelse, der skal tage sagen op, siger Claus Dethlefsen, der udtaler sig generelt om praksis i Folketinget, til Ekstra Bladet.

Dansk politik - 7. feb. 2018 - kl. 01:33 V-gruppeformand om narkokørsel: 'Torskedum handling'

Vicedirektøren forklarer over for Ekstra Bladet, at det altid vil være et medlem af udvalget, der skal tage sagen op. Og at det ikke sker automatisk.

Hvis udvalget herefter mener, at et medlem har mistet sin valgbarhed, stiller det forslag om, at medlemmet skal miste sit mandat. Og dette forslag kommer til afstemning i Folketinget.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Jakob Engel-Schmidt til hans fremtid i Folketinget.

 

* * *

Udvalgsformand: Farvel

 

Da sagen om Jakob Engel-Schmidts kørsel med kokain i blodet ramte Christiansborg onsdag, nævnte flere kilder over for Ekstra Bladet den hypotetiske mulighed at fratage Jakob Engel-Schmidt sin valgbarhed, hvis han ikke selv - som han er blevet opfordret til - ville trække sig fra Folketinget.

 Ekstra Bladet forsøgte i går at få en kommentar til muligheden fra formanden for Udvalget Til Valgs Prøvelse, Peter Juel Jensen (V).

Udvalgsformanden var imidlertid ikke meget for at tale om hverken sagen eller generelt om udvalgets arbejde.

- Jeg vil ikke tage stilling til nogen hypotetisk situation. Farvel, lød den korte besked fra Peter Juel Jensen.

 

* * *

Blev ekskluderet efter dramatisk afstemning

 

Det er sket flere gange før, at folketingspolitikere er blevet ekskluderet af det danske parlament.

Eksempelvis blev den afdøde Fremskridtparti-stifter, Mogens Glistrup, hele to gange vurderet uværdig til at sidde i Folketinget.

Den mest dramatiske sag om valgbarhed er dog nok A.C. Normann, der var fiskeriminister for Det Radikale Venstre i VKR-regeringen i 1968-1971.

 

Normann var skyld i et alvorligt trafikuheld, hvor to døde og en kvinde blev invalideret.

Herefter ophævede Folketinget først hans immunitet, hvorefter han fik en dom for uagtsomt manddrab.

Efter dommen kom A.C. Normanns valgbarhed til en dramatisk afstemning i Folketinget i november 1972, hvor et snævert flertal (88-70) valgte at ekskludere den radikale politiker.

Folketinget var ifølge Ekstra Bladets dækning fra dengang dybt splittet i sagen. Og den konservative Erik Ninn-Hansen gik på dagen for afstemningen ud og argumenterede for, at Normann skulle beholde sin valgbarhed til Folketinget, da han følte det ville skabe en 'statsretlig praksis', som ikke var velbegrundet nok.

214 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere