Engell: Derfor er Kina HELT stille

Det er ikke klart, hvad der måtte ligge af aftaler - om nogen - mellem Xi og Putin, men faktum er, at Kina har været yderst tilbageholdende på det seneste

Arkivfoto: Pavel Golovkin/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Pavel Golovkin/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne.

Går du og tumler med et politisk spørgsmål, så send det til Hans Engell på engell@eb.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Putin anerkender ikke Ukraine, da det kulturhistorisk hører til Rusland. Lavede han en aftale med Kina under OL, og er det derfor, Kina er helt stille?

Knud Wismann, Assens

 

Kære Knud
Ukraines historie har været turbulent, og indtil 1991 var landet en del af Sovjetunionen. Putins historieopfattelse er skruet helt galt sammen. I dag er Ukraine et uafhængigt, demokratisk land med ret til frihed og selvstændighed.

Kina har været meget stille og er formentlig ikke interesseret i en krig, der kan bringe den globale økonomi af sporet. Ingen ved, hvad Xi og Putin har aftalt, men vi kan notere, at krigen først startede, da OL i Beijing var afsluttet.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Politisk aftalte grænser

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
 

Jeg er med på, at Putin er en skidt karl. Men så vidt jeg har forstået, har der i Krim været afholdt folkeafstemning, hvor befolkningen valgte at lade sig annektere til Rusland. Er det ikke korrekt?

Ved du, hvor mange procent russere (og folk af russisk afstamning) der bor i Estland, Letland og Litauen? Kunne det tænkes, at befolkningerne i de tre lande ved en folkeafstemning ville vælge Rusland frem for Nato og Vesteuropa?

Torsten Eriksen, Odense

 

Kære Torsten
Ukraines grænser blev aftalt ved den såkaldte Minsk-aftale efter Sovjetunionens opløsning i 1991 og er dermed ikke en ’etnisk’ grænse.

Ifølge den ukrainske folketælling fra 2001 var folketallet på Krim 2.024.000. Den etniske sammensætning bestod af 58,32 procent russere, 24,32 procent ukrainere plus andre grupper.

Under optagelsesforhandlingerne mellem EU og Estland, Letland og Litauen var mindretalsrettigheder et svært tema. Særligt i Estland og Letland med russiske mindretal på hhv. 28 og 36 procent af befolkningen.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sverige, Finland og Nato-medlemskab

Svenske soldater patrujerer på havnen i Visby i januar i år. Foto: Karl Melander/Ritzau Scanpix
Svenske soldater patrujerer på havnen i Visby i januar i år. Foto: Karl Melander/Ritzau Scanpix
 

Krigen i Ukraine har fået Sverige og Finland til at søge om Nato-medlemskab. Svarer det ikke til at ville tegne en brandforsikring, mens ens hus står i flammer?

Nils H. Christophersen, København Ø

 

Kære Nils
Sverige og Finland har ikke officielt søgt om medlemskab, og Nato er næppe indstillet på at udvide medlemskredsen i den nuværende situation.

Men de deltager begge i alle topmøder i Nato. Sverige kunne have søgt medlemskab for 20-30 år siden, sikkert uden store problemer. Finlands historie og naboskabet til Rusland gør situationen sværere.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hva’ med Østrig og Nato?

Foto: Arnt Haug/Ritzau Scanpix
Foto: Arnt Haug/Ritzau Scanpix
 

Er Putin ligeglad med, om Østrig optages i Nato? Det har slet ikke været omtalt.

Jørgen Jensen, Købennhavn Ø

 

Kære Jørgen
Det er ikke noget tema, for siden den østrigske statstraktat i 1955, hvor de allierede besættelsesmagter, herunder russerne, trak sig ud af landet, har Østrig besluttet aldrig at tilslutte sig nogen militæralliance eller have fremmede tropper på egen grund.

Østrig deltager til gengæld i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde.

Venlig hilsen Hans

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre hurtige

? De rige russere, der har købt sig til EU-pas på Malta, tror du, de bliver ramt af sanktioner?
Jørgen Nielsen, København S

! Det kommer formentlig an på deres statsborgerskab. Umiddelbart tror jeg, de slipper.

Multimilliardærerne hos Putin er smuttet til de varme lande.

* * *

? Trods angrebet på Ukraine kan EU ikke blive enige om sanktioner. Hvorfor prøver danske politikere at udnytte situationen til at kræve en fælles EU-hær?

Der er EU-lande, som vil fortsætte med at finansiere Putins krige ved at betale for hans gas.
Rolf Nielsen, Aarhus N

! Et EU-forsvar vil aldrig kunne erstatte Nato og den amerikanske atomparaply.

Og jeg har svært ved at forstå visdommen i at diskutere EU-forsvar nu, hvor alle i Vesteuropa arbejder på at holde USA fast på deres garanti over for Europa.

* * *

? Hvorfor investerer Vesten ikke mere i vores frihed, og hvorfor er vi altid naive?
Heini Østergaard, Viborg

! Du tager fejl. Krigen i Ukraine har fået Vesteuropa til at beslutte enorme forøgelser af forsvarsbudgetterne.

Sent, javel. Men ikke for sent.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+