'BØLLEMETODER', 'BULLDOZER', 'PRIMITIV AFPRESNING', 'Magtfuldkommenhed’.
Skældsordene vælter ned over regeringen og især forsvarsminister Jakob Ellemann. Fredag satte han flammekasteren på SF, Konservative og radikale med krav om, at enten siger de ja til at afskaffe store bededag som fri- og helligdag eller også er de ude af forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.